Vaccination af gravide mod covid-19
Da gravide har en øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at gravide bliver vaccineret. Vaccination beskytter både mor og det ufødte barn. Er du gravid, kan du læse mere her.
Inden vaccinationsprogrammet sættes i gang den 1. oktober, vil Sundhedsstyrelsen melde ud, hvilke målgrupper under 65 år der anbefales vaccination mod covid-19 og influenza, herunder gravide.
Vaccination er sikkert for dig og dit barn mens du er gravid. Desuden er det sikkert for både dig og dit barn at blive vaccineret mens du ammer. Her på siden kan du læse mere om covid-19 vaccination af gravide.
Ellers anbefaler vi, at du som gravid taler med din egen læge eller jordemoder, hvis du er i tvivl, om du skal lade dig vaccinere.
Følg de gode råd
Som gravid skal du fortsat følge de smitteforbyggende råd – især hvis du ikke er vaccineret.
- Bliv hjemme, hvis du er syg
- Hold afstand
- Luft ud og skab gennemtræk
- Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
- Gør rent, særligt overflader som mange rører ved
Se de gode råd: Forebyg at blive smittet med covid-19 og influenza
Jeg er gravid
Opdateret 09 JUN 2023