xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Hvem skal vaccineres?

Målet er, at alle i Danmark bliver tilbudt vaccination. Vi har prioriteret, hvem der bliver tilbudt vaccinen først.

Sundhedsstyrelsen har inddelt befolkningen i 12 målgrupper. Befolkningen vil overordnet blive tilbudt vaccination i følgende rækkefølge:

  1. Personer som bor i plejebolig mv.
  2. Personer med alder ≥ 65 år som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp.
  3. Personer med alder ≥ 85 år.
  4. Personale i sundheds-, ældre- og udvalgte dele af socialsektoren med særlig risiko for smitte, eller som varetager en kritisk funktion.
  5. Udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.
  6. Udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19 eller pårørende, som er en uundværlig omsorgs- eller plejeperson.
  7. Personer på 80-84 år.
  8. Personer på 75-79 år.
  9. Personer på 65-74 år.
  10. Personer på under 65 år, som har tilstande og sygdomme, som medfører øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.
  11. Personale, der varetager øvrige samfundskritiske funktioner.
  12. Øvrige befolkning, fx segmenteret efter alder.

Prioriteringen bygger på en sundhedsfaglig vurdering af, hvordan man bedst beskytter de mest sårbare borgere og frontpersonale og samtidig sikrer, at smittespredningen bremses. Desværre er der enkelte grupper, som ikke kan blive vaccineret, fordi vaccinerne ikke er godkendte til dem. Det er fx gravide, ammende og børn under 16. år. 

Læs mere om hvordan vaccinationen foregår under menupunktet:

Sådan bliver du vaccineret 

FAQ - Hvem skal vaccineres?

1. Kan alle blive vaccineret?

Børn og unge under 16 år samt gravide og kvinder, der ammer, vil ikke blive tilbudt vaccination. Årsagen er, at vaccinen ikke er undersøgt og godkendt til dem. I helt særlige tilfælde, fx ved meget alvorlig sygdom, kan et barn eller en gravid dog godt blive tilbudt vaccination efter en konkret lægefaglig vurdering. 

Kvinder i den fødedygtige alder bør være opmærksomme på, om de kan være gravide, før de bliver vaccineret. 

2. Er der nogen, der ikke kan tåle at blive vaccineret?

De fleste mennesker kan tåle at blive vaccineret mod COVID-19, men enkelte personer vil på grund af sygdom ikke kunne tåle det. Se også spørgsmålet ”Kan alle blive vaccineret?”

Personer, der er allergiske over for fødevarer (inklusiv æg, nødder, skaldyr og jordnødder) eller pollen, kan som udgangspunkt godt blive vaccineret.

Eksempler, hvor du skal være opmærksom på, om du kan tåle vaccinen:

  • Blodfortyndende medicin
    Hvis du får blodfortyndende medicin, kan der opstå blødning eller blå mærker efter indsprøjtning af vaccinen i musklen, men sædvanligvis kan du godt blive vaccineret. Hvis du har for få blodplader eller har en sygdom som fx hæmofili, der under andre omstændigheder gør, at indsprøjtninger i musklerne frarådes, kan du sædvanligvis ikke blive vaccineret, medmindre de potentielle fordele tydeligt opvejer risikoen ved vaccination. 

  • Svær allergisk straks-reaktion
    Hvis du har kendt svær allergisk straks-reaktion (anafylaksi) over for et eller flere af indholdsstofferne i vaccinerne, fx over for det, der hedder macrogol/PEG/polyethylen glycol, så skal du ikke vaccineres. Hvis du ikke har en kendt allergi mod et af indholdsstofferne, kan du som udgangspunkt godt blive vaccineret. Du bør tale med din læge før vaccination, hvis du tidligere har oplevet svær allergisk straks-reaktion efter en anden vaccination. Lægen skal vurdere, om der på baggrund af din historie kan være mistanke om, at du har allergi mod et af indholdsstofferne i vaccinerne. 

    Hvis du fik en svær allergisk straks-reaktion efter første vaccination, skal du ikke vaccineres 2. gang.

    Personer, der lider af sygdommen mastocytose, har forøget risiko for allergisk straks-reaktion efter vaccination. Personer med mastocytose skal derfor vurderes af Hudafdeling og Allergicentret på Odense Universitetshospital. Hvis disse personer skal vaccineres, skal det ske under særligt skærpet anafylaksiberedskab og på de pågældende afdelinger.

  • Nedsat immunforsvar
    Personer med immundefekt eller personer, som får immunsupprimerende behandling (fx højdosis prednisolon eller biologisk behandling) kan normalt godt blive vaccineret. Effekten af vaccination kan dog være nedsat.

 

3. Hvad med vaccination og graviditet?

  • Jeg er gravid/jeg ammer
    Hvis du er gravid eller ammer, skal du vente med at blive vaccineret, til du ikke længere er gravid. I særlige tilfælde vil man anbefale gravide at blive vaccineret, fx hvis der er tale om alvorlig sygdom hos den gravide.
  • Jeg forsøger at gøre min partner gravid
    Du må gerne blive vaccineret, hvis du forsøger at blive gravid/gøre din partner gravid. Vaccinerne påvirker ikke evnen til at få børn - hverken for mænd eller kvinder.
  • Jeg er vaccineret og vil gerne forsøge at blive gravid
    Sundhedsstyrelsen har ikke en anbefaling om, at der skal gå et bestemt tidsinterval, før man bliver gravid, efter man er blevet vaccineret mod COVID-19. Der er ikke noget, der tyder på, at det påvirker fertiliteten at blive vaccineret. For både Comirnaty®, COVID-19 Vaccine Moderna® og AstraZeneca® er der udført dyrestudier. Disse viser, at der ikke var vaccine-relaterede virkninger på hverken hunnernes fertilitet, på drægtigheden eller på fosterets udvikling før eller efter fødslen.
  • Jeg er blevet gravid mellem 1. og 2. dose af vaccinationen
    Hvis man bliver gravid mellem 1. dose og 2. dose af vaccinationen, anbefales det, at 2. vaccination udsættes, indtil man ikke længere er gravid eller ammer. 
  • Jeg er usikker på, om jeg har været gravid, da jeg blev vaccineret med 1 stik.
    Hvis du efter vaccination opdager, at du har været gravid på tidspunkt for 1. stik, så skal du henvende dig hos egen læge. Vi antager, at der ingen eller kun meget lille risiko er for, at fosteret tager skade ved vaccination. 

Kvinder i den fødedygtige alder bør derfor være opmærksomme på, om de kan være gravide, før de bliver vaccineret. 

 

4. Hvorfor anbefaler I, at unge, raske mennesker bliver vaccineret?

Ingen ved, hvor syge de bliver af coronavirus. Yngre, tilsyneladende raske mennesker kan også blive meget syge. Derudover døjer nogle med senfølger som stakåndethed, træthed og hovedpine og ingen smags- og lugtesans i op til et halvt år efter. Derfor anbefaler vi, at alle, som vaccinerne er godkendt til, lader sig vaccinere.

5. Kan myndighederne tvinge nogen til at blive vaccineret?

Ligesom med alle andre offentligt finansierede vaccinationsprogrammer, er der tale om et frivilligt tilbud.

I december 2020 indgik et flertal i folketinget en aftale om en ny epidemilov. Heri er det beskrevet, at det ikke længere vil være muligt at påbyde nogen en vaccination. For yderligere spørgsmål til epidemiloven, henvises til Sundhedsministeriet.

6. Hvilken målgruppe tilhører jeg, hvis jeg fylder 75 år i løbet af i år?

Målgrupperne tager udgangspunkt i årgange og ikke i fødselsdatoer. Det vil sige, at alle der fylder 75 år i 2021 vil tilhøre gruppen af 75-79 årige. Hvis man i januar 2021 er 74 år og fylder 75 år i december 2021 vil man således stadig høre til i gruppen af 75-79 årige. Det samme gælder i de andre aldersgrupper.

7. Hvordan finder I personer, der er i øget eller i særligt øget risiko ved COVID-19, og som derfor skal tilbydes vaccination?

Personer, som har en særligt øget risiko for indlæggelse og død i tilfælde af COVID-19 sygdom (gruppe 5) er en lille delmængde af de personer, der har en øget risiko for alvorlig sygdom med COVID-19. 

Læs mere om målgruppe 5: 

Er jeg i målgruppe 5?

Information om vaccination af målgruppe 5

 

For personer i særlig øget risiko (gruppe 5) gælder det, at de ud, over at have en sygdom, der øger risiko for at blive alvorligt syg af COVID-19, også fx:

  • har den pågældende sygdom i særligt alvorlig grad 
  • har en høj alder
  • har flere sygdomme samtidig 
  • tager meget forskellig medicin 

Personer i gruppe 5 er særligt kendetegnet ved, at de typisk bliver behandlet for deres sygdomme på sygehuset.

Stigende alder er en risikofaktor for et alvorligt forløb med COVID-19, og alder indgår derfor i vurderingen af, om man er i særligt øget risiko. Det betyder, at børn og unge, selv med alvorlige sygdomme og tilstande, som udgangspunkt ikke vil være i særlig øget risiko, mens personer med alvorlige sygdomme, som er ældre end 65-70 år, typisk vil.

Personer i øget risiko, som ikke tilhører gruppe 5 vil tilhøre gruppe 10.

Hvordan finder I personer, der er i særligt øget risiko?
Langt de fleste personer, som er i særligt øget risiko (gruppe 5) går til kontrol på en sygehusafdeling. Det er sygehusafdelingerne, der finder de personer, der er i særligt øget risiko enten i journalsystemet eller løbende til aftalte kontroller med patienterne. 

Et mindretal af personer i særligt øget risiko går ikke til kontrol eller behandling på et sygehus lige nu. Disse personer kan henvises af almen praksis, som finder de relevante patienter enten ved forudgående kendskab til patienten, i forbindelse med løbende kontakt i almen praksis, eller ved at finde dem i deres journalsystem. Praktiserende speciallæger vil typisk henvise en patient til almen praksis, som vurderer, om vedkommende er omfattet af gruppe 5 ud fra det samlede sygdomsbillede. De kan også henvise enkelte patienter direkte.

Når man som person med særligt øget risiko bliver henvist til vaccination, bliver man inviteret i sin e-Boks eller med et fysisk brev, hvis man er fritaget for digital post.

Vi opfordrer til, at man som borger væbner sig med tålmodighed og eventuelt spørger ind til vaccination i forbindelse med anden kontakt til den læge, man bliver behandlet af.

8. Kan pårørende til personer i øget risiko for alvorlig COVID-19 blive vaccineret?

Få udvalgte pårørende til personer i særligt øget risiko kan blive vaccineret tidligt i vaccinationsindsatsen (gruppe 6). Det gælder pårørende, der:

  • Er pårørende til en person, der ikke selv kan blive vaccineret, eller hvor effekten af vaccinen er nedsat.
  • Er en uundværlig omsorgsperson i plejen og omsorgen for personen i særlig øget risiko.
  • Er involveret i helt særlige plejeopgaver, som medfører særlig øget risiko for smitte ud over fx blot det at man deler bolig, fx trachealsugning og lign.

Hvilke pårørende, der skal tilbydes vaccination, bliver vurderet enten af egen læge eller af lægen til den person, der er i særligt øget risiko, og som man er pårørende til. Det vil som udgangspunkt være den læge, der henviser/visiterer en person i gruppe 5, der også forholder sig til, om en pårørende også skal tilbydes vaccination som en del af gruppe 6.

 

9. Jeg er omfattet af flere af målgrupperne, hvornår kan jeg så forvente at blive vaccineret?

Du bliver inviteret til vaccination efter den målgruppe, som har højst prioritet. Se eksempler på personer, der tilhører forskellige vaccinationsmålgrupper:

  • En sygeplejerske på en akutmodtagelse på 63 år med KOL 
    Hun tilhører tre målgrupper: alder, der placerer hende i målgruppe 12; kronisk sygdom, der placerer hende i målgruppe 10, og arbejdet som frontpersonale, der placerer hende i  målgruppe 4. Hun vil derfor blive tilbudt vaccination som en del af målgruppe 4. Som frontpersonale i en akutmodtagelse kan hun ikke undgå tæt kontakt med personer, som kunne være eller er smittet med ny coronavirus, eller som har høj risiko for at få et alvorligt forløb, hvis de bliver syge med COVID-19. Derfor vil hun blive tilbudt vaccination for at kunne beskytte de borgere hun passer på i sit arbejde. Hun kan forvente at få tilbudt vaccination i tidsperioden fra december-april. Præcis hvornår hun tilbydes vaccination afhænger af regionens prioritering af deres frontpersonale ud fra kendskab til risikoen i de enkelte afdelinger og arbejdsfunktioner. 
  • Kvinde på 57 år, hvis mand har blodkræft og stærkt nedsat immunforsvar  
    Hun tilhører henholdsvis målgruppe 6 bestående af udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19 samt målgruppe 12 i henhold til sin alder. Hun vil derfor blive tilbudt vaccination i målgruppe 6 som pårørende til en person i særligt øget risiko.
  • Pædagog på 55 år i børnehave i område med høj forekomst af sygdom
    Han tilhører i henhold til sin alder målgruppe 12, dvs. den almene befolkning (alle personer over 16 år), og vil derfor forventeligt blive tilbudt vaccination fra midten af april og ind i juni. Arbejdet med børn er ikke en særlig risikofaktor, idet børn generelt ikke rammes alvorligt af COVID-19. Arbejde med børn giver ikke anledning til at flytte til en anden vaccinationsgruppe. Har har heller  ikke selv en kronisk sygdom, der sætter ham i en anden risikogruppe, og vil således få tilbudt vaccination alene på baggrund af sin alder. Pædagoger tilhører ikke gruppe 11 omfattende samfundskritiske funktioner.
  • Pædagog på 27 år, der arbejder på socialt botilbud for unge med svære fysiske eller psykiske handicap
    Han tilhører målgruppe 12 i forhold til sin alder, dvs. den almene befolkning (alle personer over 16 år). Derudover tilhører han målgruppe 4, fordi han i sit arbejde tager sig af personer, der tilhører gruppen i øget risiko eller særligt øget risiko for at blive alvorligt syge med COVID-19. Han vil derfor blive vaccineret som en del af målgruppe 4 og vil forventeligt blive tilbudt vaccination i tidsperioden fra december-april. Prioriteringen af målgruppe 4 laves på baggrund af flere faktorer. Se mere i spørgsmålet ”Hvem bestemmer, om jeg skal vaccineres i kraft af mit arbejde?”
  • Lærer på 35 år, der underviser på specialskole
    Læreren tilhører i henhold til sin alder målgruppe 12 bestående af alle personer over 16 år og vil derfor forventeligt blive tilbudt vaccination fra midten af april ind i juni. Arbejde med børn er ikke en særlig risikofaktor for at få COVID-19, idet børn generelt ikke rammes alvorligt af COVID-19. Lærere tilhører derfor ikke gruppe 11 omfattende samfundskritiske funktioner.
  • Mand på 78 med forhøjet blodtryk 
    Forhøjet blodtryk i sig selv giver ikke øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19. Manden vil således blive tilbudt vaccination på baggrund af sin alder. Han tilhører derfor målgruppe 8, som består af 75-79-årige. Han vil forventeligt blive tilbudt vaccination fra midten af marts og frem til midten af maj måned. 
  • Kvinde på 23 år med cystisk fibrose 
    Denne kvinde er på grund af sin sygdom i særligt øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, hvis hun bliver syg med COVID-19. Derfor vil hun tilhøre målgruppe 5, der forventeligt vil blive tilbudt vaccination fra januar og frem til midten af april. 
  • Mand på 64 år med Alzheimers sygdom
    Manden er i øget risiko grundet sin sygdom og tilhører derfor målgruppe 10. Han kan forventeligt blive tilbudt vaccination fra april og frem til midten af maj. I forhold til sin alder tilhører han målgruppe 12.
  • Ikke-hjemmeboende datter til mand på 65 år i dialyse på grund af nyresygdom 
    Kun en mindre gruppe af pårørende tilbydes vaccination. Datteren vil ikke i dette tilfælde være omfattet af denne gruppe, fordi hun ikke udfører særlige opgaver i forbindelse med plejen af sin far, fordi faren er i øget men ikke i særligt øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19, og fordi faren selv har mulighed for at blive vaccineret. Hun tilhører således målgruppe 12 bestående af alle personer over 16 år og vil derfor forventeligt blive tilbudt vaccination fra midten af april og ind i juni.
  • Kvinde på 18 år som er ikke-fastansat medhjælper på plejehjem 
    Kvinden arbejder med personer, der tilhører risikogruppen bestående af plejehjemsbeboere, og er derfor i målgruppe 4. Hun kan forventeligt blive tilbudt vaccination i tidsperioden fra december-april. Hvornår hun bliver tilbudt vaccination, vil afhænge af ledelsen på plejehjemmets prioritering af, hvilke ansatte der skal vaccineres først. 
  • Mand på 55 år med tendens til åndenød ved selv let fysisk aktivitet på grund af hjertesvigt 
    Manden er i øget risiko på grund af sin sygdom og tilhører derfor målgruppe 10. Han kan forventeligt blive tilbudt vaccination fra april og frem til midten af maj. 
  • Kvinde på 35 år med svær overvægt (BMI > 35). 
    Kvinden er i øget risiko, fordi hun er svært overvægtig, og tilhører derfor målgruppe 10. Hun kan forventeligt blive tilbudt vaccination fra april og frem til midten af maj.
 

10. Hvem bestemmer, om jeg skal vaccineres i kraft af mit arbejde? 

Ledelsen vurderer, hvilket frontpersonale, der skal tilbydes vaccination i målgruppe 4. Det er frivilligt om du vil tage imod tilbuddet om vaccination.

Målgruppen omfatter personale i sundheds-, ældre- og udvalgte dele af socialsektoren med særlig risiko for smitte, eller som varetager en kritisk funktion.

Gruppen prioriteres efter nedenstående tre kriterier: 

  • Hvor udsat en medarbejder er for smitte med ny coronavirus:
    • Ved tæt kontakt med helt uvisiterede patienter/borgere eller patienter/borgere med mistænkt eller bekræftet COVID-19 er smitterisikoen høj.
    • Ved tæt kontakt med visiterede patienter/borgere er smitterisikoen moderat.
    • Når der kan holdes afstand, er smitterisikoen lav.
    • Når der ikke er borger- eller patientkontakt, er der ikke smitterisiko.
  • Konsekvenserne hvis den ansatte smitter sin patient/klient.
    • Risikoen er fx høj, hvis den ansatte har tæt kontakt med personer i særligt øget risiko.
    • Risikoen er lav, hvis den ansatte alene har kontakt med personer, som ikke kan forventes at blive særligt syge ved smitte, fx unge og raske. 
  • Konsekvenser for arbejdsfunktionen, hvis den ansatte smittes og har fravær.
    • Risikoen er fx høj, hvis den ansatte har en særligt specialiseret funktion og ikke umiddelbart kan erstattes. 

Det væsentligste kriterium er, om man i sit arbejde har tæt fysisk borger- eller patientkontakt. Har man ikke det, eller har man mulighed for at holde afstand, er man ikke omfattet af målgruppe 4. 

Der skal altså være helt særlige årsager til, at man er omfattet af målgruppe 4, og at man skal tilbydes vaccination før ældre og andre, der er i øget risiko for at få et alvorligt sygdomsforløb, hvis de smittes. 

Studerende og vikarer, der arbejder som frontpersonale, kan også tilhøre målgruppe 4 og skal vurderes efter samme kriterier som fast personale. 

Det er den enkelte arbejdsgiver, der er ansvarlig for at vurdere, hvilket personale, der skal tilbydes vaccination jf. Sundhedsstyrelsens kriterier, og den enkelte arbejdsgiver, der har ansvaret for at indsende liste med cpr-numre på personale, der skal tilbydes vaccination til Statens Serum Institut. Den enkelte arbejdsgiver kan vælge at indsende listen enten via fx en fag- eller brancheorganisation eller direkte til Statens Serum Institut jf. deres vejledning.

Det er Statens Serum Institut, der sender invitationer til vaccination.

Er du ansat og er i tvivl om, hvorvidt du kan tilbydes vaccination på baggrund af dit arbejde, kan du kontakte din arbejdsgiver eller en relevant fagorganisation. Er du arbejdsgiver, kan du kontakte en relevant fagorganisation, hvis du er i tvivl om, hvem og hvordan du kan sende oplysninger om personale, der skal tilbydes vaccination. 

Sundhedsstyrelsen har sendt information til en lang række fagorganisationer på sundheds-, ældre- og socialområdet om, hvem der er omfattet af målgruppen, og hvordan visitationen kan ske. 

Læs mere i:

Sundhedsstyrelsens notat om afgrænsning af målgruppe 4

 

11. Hvad betyder det at være en samfundskritisk funktion?

Samfundskritiske funktioner omfatter personer, der arbejder med opgaver, som sikrer samfundets stabilitet og funktion.

Der vil derfor være tale om funktioner, som varetages af én eller få personer, der ikke umiddelbart kan erstattes inden for et givent område, på grund af ekspertviden og/eller lang oplæringstid.

Eksempler

  • Kontrolrumsoperatør i energisektoren 
    Energisektoren sørger fx for varmeforsyningen i Danmark, som er én af flere samfundskritiske funktioner. Funktionen som eksempelvis kontrolrumsoperatør på et stort kraftvarmeværk kan være afgørende. Den enkelte kontrolrumsoperatør kan erstattes i begrænset omfang, men oplæring/uddannelse i funktionen er omfattende, og funktionen kan derfor ikke varetages af andre. 

    Kontrolrumsoperatører skønnes på den baggrund at være anset som kritiske nøglepersoner. 
  • Chauffører inden for transport af fødevarer 
    Funktionen er vigtig for at opretholde forsyningen af fødevarer til Danmark. Den enkelte chauffør kan imidlertid godt erstattes, og oplæring i funktionen er begrænset. Stort kørekort er essentielt. 

    Den enkelte chauffør skønnes derfor ikke anset som kritisk nøgleperson.

12. Hvordan får privatpraktiserende sundhedspersoner tilbud om vaccination?

Det er kun en udvalgt gruppe af personale på blandt andet plejeboliger og akut- og intensivafdelinger, som i starten af vaccinationsindsatsen bliver tilbudt vaccination. Vaccination af frontpersonale vil fortsætte, i takt med, at Danmark modtager flere vacciner. Vi kan endnu ikke svare på, præcis hvornår resten af målgruppen bliver tilbudt vaccination, da det afhænger af, hvornår vi modtager vaccinerne.

Vi er i Sundhedsstyrelsen opmærksomme på, at der er behov for yderligere afklaring vedr. privatpraktiserende sundhedspersoners visitation til vaccination. Vi arbejder på det, og vil informere, så snart det er afklaret. 

13. Kan børn i særlig høj risiko for alvorligt forløb med COVID-19 blive vaccineret?

Som udgangspunkt bliver børn under 16 år ikke tilbudt vaccination mod COVID-19, fordi vaccinerne ikke er undersøgt eller godkendt i disse aldersgrupper. 

Under særlige omstændigheder, fx hvis barnet lider af en alvorlig sygdom, der gør det særlig sårbart over for COVID-19, kan barnets læge dog beslutte, at barnet kan blive vaccineret.

14. Er der udsigt til, at vaccinen godkendes til børn?

I øjeblikket er der undersøgelse af om Comirnaty®, COVID-19 Vaccine Moderna® og AstraZeneca® kan godkendes til børn. Efterhånden som vi får mere viden om både effekt og bivirkninger blandt børn og unge, er det muligt, at vi på et senere tidspunkt kan vaccinere børn og unge.

15. Kan man blive vaccineret, hvis man har botox eller implantater?

Man kan godt blive vaccineret, hvis man er blevet behandlet med botox eller har implantater. Der er ved COVID-19 vaccinen Moderna® set få tilfælde af ansigtshævelse hos personer, der tidligere har fået behandling med dermale fillers. Dermale fillers er dog ikke det samme som hverken botox eller implantater. 

16. Kan man blive vaccineret, mens man tager anden medicin?

Du kan godt blive vaccineret selvom du tager anden medicin.

Der er ikke beskrevet lægemidler, som ikke må tages samtidig med COVID-19 vaccination, fordi lægemidlet og vaccinen skulle påvirke hinanden på en uheldig måde. Der må dog ikke blandes andre lægemidler eller andre vacciner i samme sprøjte, som den man får COVID-19 vaccinen med. 

Der vil være enkelte lægemidler/behandlinger, som gør, at man ikke kan få indsprøjtninger i musklen (fx meget kraftige blodfortyndende behandlinger). Hvis du har fået at vide, at du ikke må få indsprøjtninger i musklen, gælder det også for COVID-19 vaccinen. Hvis du får almindelig blodfortyndende behandling, kan du godt blive vaccineret mod COVID-19.

Opdateret 22 FEB 2021