xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Hvem skal vaccineres?

Alle i Danmark bliver tilbudt vaccination mod COVID-19. Vi har prioriteret, hvem der bliver tilbudt vaccination først.

Sundhedsstyrelsen har inddelt befolkningen i 10 målgrupper. Befolkningen vil blive tilbudt vaccination i følgende rækkefølge:

1. Personer som bor i plejebolig mv. (hovedparten er vaccineret).

2. Personer med alder ≥ 65 år som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp. (hovedparten forventes at være vaccineret i løbet af marts).

3. Personer med alder ≥ 85 år. (hovedparten forventes at være vaccineret i løbet af marts).

4. Personale i sundheds-, ældre- og udvalgte dele af socialsektoren med særlig risiko for smitte, eller som varetager en kritisk funktion. (hovedparten forventes at være vaccineret i løbet af marts).

5. Udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19. (hovedparten forventes at være vaccineret i løbet af marts).

6. Udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19 eller pårørende, som er en uundværlig omsorgs- eller plejeperson. (hovedparten forventes at være vaccineret i løbet af marts).

7. Personer på 80-84 år. (målgruppen begynder vaccination fra midten af marts).

8. Personer på 75-79 år.

9. Personer på 65-74 år.

10 A. Personer på 60-64 år (fødselsårgang 1957-1961).

10 B. Personer på 55-59 år (fødselsårgang 1962-1966).

10 C. Personer på 50-54 år (fødselsårgang 1967-1971).

10 D1. Personer på 16-19 år + 45-49 år (fødselsårgang 1972-1976 og 2002-2005).

10 D2. Personer på 20-24 år + 40-44 år (fødselsårgang 1977-1981 og 1997-2001).

10 D3. Personer på 25-29 år + 35-39 år (fødselsårgang 1982-1986 og 1992-1996).

10 D4. Personer på 30-34 år (fødselsårgang 1987-1991).

 
Prioriteringen bygger på en sundhedsfaglig vurdering af, hvordan man bedst beskytter de mest sårbare borgere og frontpersonale og samtidig sikrer, at smittespredningen bremses.
 
Nogle tilbydes ikke vaccination, fordi vaccinerne ikke er godkendte til dem. Det er fx gravide, ammende og børn under 16. år.
 
Læs mere om hvordan vaccinationen foregår under menupunktet:

Sådan bliver du vaccineret 

FAQ - Hvem skal vaccineres?

1. Kan alle blive vaccineret?

Børn og unge under 16 år samt gravide og kvinder, der ammer, vil ikke blive tilbudt vaccination. Årsagen er, at vaccinen ikke er undersøgt og godkendt til dem. I helt særlige tilfælde, fx ved meget alvorlig sygdom, kan et barn eller en gravid dog godt blive tilbudt vaccination efter en konkret lægefaglig vurdering. 

Kvinder i den fødedygtige alder bør være opmærksomme på, om de kan være gravide, før de bliver vaccineret. 

2. Kan jeg tåle at blive vaccineret?

Situationer, hvor du ikke bør vaccineres

 Du bør ikke blive vaccineret mod COVID-19, hvis du har:

  • Kendt, sikker allergi mod vaccinen (fx allergisk straksreaktion (anafylaksi) i forbindelse med 1. stik).
  • Kendt allergi mod et af hjælpestofferne i vaccinen.
Situationer, hvor vaccination bør udskydes
  • Du er akut syg med feber ≥ 38˚. Du kan godt blive vaccineret, hvis du blot har let temperaturstigning eller lette infektioner som fx forkølelse, men overvej altid, om du kunne have COVID-19.
  • Du har COVID-19 eller mistænker, at du har COVID-19.
  • Du har haft COVID-19 inden for 1 måned før vaccination.
  • Du er blevet testet pga. mistanke om COVID-19 eller fordi du er nær kontakt til en smittet.
  • Du er gravid eller ammer (i særlige tilfælde kan du blive vaccineret, men du bør tale med din læge).
  • Du skal opereres inden for 1 uge før eller efter vaccinationen.
Situationer, hvor man bør tale med en læge, før man bliver vaccineret
  • Du har fået at vide, at der er mistanke om allergi mod macrogol/PEG/polyethylen glycol.
  • Du har tidligere fået en allergisk straksreaktion (anafylaksi) efter vaccination eller efter indsprøjtning af et andet lægemiddel.
  • Du har tidligere gentagne gange fået en allergisk straksreaktion (anafylaksi) efter at have indtaget andre lægemidler (fx afførende midler, medicin mod mavesyre).
  • Du har mastocytose (en sjælden sygdom i kroppens mastceller).
  • Børn skal kun i sjældne tilfælde vaccineres og kun på højt specialiseret sygehusafdeling
Situationer, hvor man godt kan blive vaccineret

 De fleste tåler vaccinen godt. Du kan godt blive vaccineret selvom:

  • Du har fået hududslæt ved indtag af andre lægemidler (fx over for penicillin, ibuprofen).
  • Du dårligt tåler stærke piller (fx smertestillende medicin).
  • Du har fået almindelige, kendte bivirkninger efter 1. stik af vaccinen.
  • Du har allergi over for fødevarer (fx æg, skaldyr, nødder).
  • Du har allergi over for insektgift, latex el.lign.
  • Du har pollenallergi/høfeber, allergi mod dyr eller har astmaeksem.
  • Du er i fertilitetsbehandling.
  • Du har fået en anden vaccine (fx mod influenza eller pneumokokker) samme dag/for nylig.
  • Du er kræftpatient og får behandling1­­
  • Du har et nedsat/svækket immunforsvar­­1
  • Nogen i din familie har fået en allergisk reaktion efter vaccination.
  • Du ønsker ikke at indtage produkter fra svin.
  • Du har tidligere fået behandling med botox.
  • Du får almindelig blodfortyndende medicin.
  • Du har tidligere haft en blodprop eller der er tendens til blodpropper i din familie.

­ 1 Personer med nedsat/svækket immunforsvar kan have en dårligere effekt af vaccinen og bør være særligt opmærksom på at følge

Sundhedsstyrelsens generelle råd om smitteforebyggelse

Behov for yderligere rådgivning?

Sundhedspersoner kan kontakte Statens Serum Institut eller de regionale lægemiddelrådgivninger/bivirkningsmanagers.

Læs

Information til almen praksis og vaccinatører: Hvem må vaccineres mod COVID-19?

3. Hvad med vaccination og graviditet?

  • Jeg er gravid/jeg ammer
    Hvis du er gravid eller ammer, skal du vente med at blive vaccineret, til du ikke længere er gravid. I særlige tilfælde vil man anbefale gravide at blive vaccineret, fx hvis der er tale om alvorlig sygdom hos den gravide.
  • Jeg forsøger at gøre min partner gravid
    Du må gerne blive vaccineret, hvis du forsøger at blive gravid/gøre din partner gravid. Vaccinerne påvirker ikke evnen til at få børn - hverken for mænd eller kvinder.
  • Jeg er vaccineret og vil gerne forsøge at blive gravid
    Sundhedsstyrelsen har ikke en anbefaling om, at der skal gå et bestemt tidsinterval, før man bliver gravid, efter man er blevet vaccineret mod COVID-19. Der er ikke noget, der tyder på, at det påvirker fertiliteten at blive vaccineret. For både Comirnaty® og COVID-19 Vaccine Moderna® er der udført dyrestudier. Disse viser, at der ikke var vaccine-relaterede virkninger på hverken hunnernes fertilitet, på drægtigheden eller på fosterets udvikling før eller efter fødslen.
  • Jeg er blevet gravid mellem 1. og 2. dose af vaccinationen
    Hvis man bliver gravid mellem 1. dose og 2. dose af vaccinationen, anbefales det, at 2. vaccination udsættes, indtil man ikke længere er gravid eller ammer. 
  • Jeg er usikker på, om jeg har været gravid, da jeg blev vaccineret med 1 stik.
    Hvis du efter vaccination opdager, at du har været gravid på tidspunkt for 1. stik, så skal du henvende dig hos egen læge. Vi antager, at der ingen eller kun meget lille risiko er for, at fosteret tager skade ved vaccination. 

Kvinder i den fødedygtige alder bør være opmærksomme på, om de kan være gravide, før de bliver vaccineret. 

 

4. Hvorfor anbefaler I, at unge, raske mennesker bliver vaccineret?

Ingen ved, hvor syge de bliver af coronavirus. Yngre, tilsyneladende raske mennesker kan også blive meget syge. Derudover døjer nogle med senfølger som stakåndethed, træthed og hovedpine og ingen smags- og lugtesans i op til et halvt år efter. Derfor anbefaler vi, at alle, som vaccinerne er godkendt til, lader sig vaccinere.

5. Kan myndighederne tvinge nogen til at blive vaccineret?

Ligesom med alle andre offentligt finansierede vaccinationsprogrammer, er der tale om et frivilligt tilbud.

I december 2020 indgik et flertal i folketinget en aftale om en ny epidemilov. Heri er det beskrevet, at det ikke længere vil være muligt at påbyde nogen en vaccination. For yderligere spørgsmål til epidemiloven, henvises til Sundhedsministeriet.

6. Hvilken målgruppe tilhører jeg, hvis jeg fylder 50 år i løbet af i år?

Målgrupperne tager udgangspunkt i årgange og ikke i fødselsdatoer. Det vil sige, at alle der fylder 50 år i 2021 vil tilhøre gruppen af 50-54 årige, som er i målgruppe 10 C. Hvis man i maj 2021 er 49 år og fylder 50 år i december 2021 vil man således stadig høre til i gruppen af 50-54 årige. Det samme gælder i de andre aldersgrupper.

7. Hvem er omfattet af gruppe 5 (personer i særligt øget risiko), og hvordan bliver de vaccineret?

Hovedparten af borgere i målgruppe 5 er i dag visiteret, inviteret og vaccineret.

Fremover kan læger dog fortsat henvise ganske få personer som er omfattet af målgruppe 5. Det gælder fx patienter, der for nyligt har fået konstateret en alvorlig sygdom, eller patienter, hvis sygdom for nyligt er betydeligt forværret. Desuden skal den læge, der gerne vil visitere en patient, vurdere, at det er afgørende for patientens helbred og videre sygdomsforløb, at vedkommende bliver vaccineret nu og ikke om et par måneder, hvor patienten ellers ville blive tilbudt vaccination ud fra sin alder.

Hvem er omfattet af målgruppe 5?

Det er personer, som har en særligt øget risiko for alvorlig sygdom og død i tilfælde af COVID-19 sygdom. 

For at afgøre, om man har en særligt øget risiko for at blive alvorligt syg af COVID-19, skal lægen foretage en helhedsvurdering, der omfatter følgende faktorer:  

  • Alder, herunder særligt alder mellem 50 og 64 år1­.
  • Meget alvorlig sygdom.
  • Flere samtidige sygdomme og/eller brug af megen forskellig medicin.
  • Svært nedsat funktionsevne.

For at være omfattet af gruppe 5 skal en læge desuden vurdere, at det er afgørende for patientens helbred og sygdomsforløb, at vedkommende bliver vaccineret nu og ikke først om et par måneder.

­1 Da høj alder er den væsentligste risikofaktor for, om man bliver alvorligt syg af COVID-19, har høj alder indtil nu haft stor betydning i vurderingen af, om man var omfattet af gruppe 5. Nu har vi imidlertid påbegyndt vaccination af de ældre aldersgrupper, og derfor vil man ikke længere kunne blive vaccineret i gruppe 5, hvis man er 65 år eller ældre. Det skyldes, at personer i disse aldersgrupper tilbydes vaccination inden for den nærmeste fremtid alene på grund af deres alder.

Eksempler på personer, der tilhører gruppe 5

Personer i gruppe 5 er særligt kendetegnet ved, at de typisk bliver behandlet for deres sygdomme på sygehuset, og eksempler på patienter, der kan være omfattet af ovenstående kriterier, kan fx være patienter med følgende tilstande:

  • Nylig knoglemarvs- eller stamcelletransplantation, organtransplantation, kunstig hjertepumpe m.v., eller som er på venteliste hertil.
  • Meget udbredt (metastaseret) kræftsygdom.
  • Meget svært immunsupprimerede, herunder betydelig igangværende immunhæmmende behandling, visse ondartede hæmatologiske lidelser som fx akutte leukæmier, m.v.
  • Betydeligt svækket modstandskraft i forhold til udvikling af respiratory distress syndrome (RDS), herunder fx cystisk fibrose, betydelig respirationsinsufficiens, KOL med lungefunktion på FEV1 < 50 m.v.
  • Moderat til svær symptomatisk hjertesvigt, med svært begrænset funktionsevne og/eller svært reduceret pumpefunktion.
  • Svær overvægt med BMI > 35.

Vaccination i gruppe 5 kan også være relevant hos enkelte helt særligt sårbare og udsatte personer under 65 år, fx en hjemløs person med multiresistent lungetuberkulose, eller en person med intravenøst misbrug og hjerteklapbetændelse m.v.

Følgende patienter vil som udgangspunkt tilhøre gruppe 5:

  • 45-årig med leukæmi (blodkræft), som skal starte behandling med kemoterapi 
    Personen har en alvorlig kræftsygdom og skal i behandling med kemoterapi, der svækker immunforsvaret. 
    Tilhører gruppe 5 fordi: Personen vil have en dårlig prognose hvis vedkommende bliver syg med COVID-19 og kan derfor visiteres til vaccination i målgruppe 5, når den behandlingsansvarlige læge på sygehuset har lavet en konkret vurdering af personens risiko.
  • 62-årig med KOL med en tredjedel lungefunktion (FEV1 = 34 %) i behandling med hjemmeilt
    Personen har ofte åndenød, kommer ikke meget ud og har været indlagt fire gange det seneste år med betydeligt vejtrækningsbesvær, iltmangel og lungebetændelse. 
    Tilhører gruppe 5 fordi: Personen har en meget alvorlig lungesygdom og nedsat funktionsniveau på grund af åndenød. Personen vil have en dårlig prognose, hvis vedkommende bliver syg med COVID-19 og kan derfor visiteres til vaccination i målgruppe 5, når den behandlingsansvarlige læge på sygehuset har lavet en konkret vurdering af personens risiko. 
    Hvis personen ikke har et åbent sygehusforløb eller ikke har planlagt sygehuskontakt senest 16. april 2021, kan egen læge henvise til regionen, hvor der foretages en lægefaglig vurdering af, om vedkommende kan vaccineres i gruppe 5. 
  • 41-årig, som er nyretransplanteret og tager medicin, der svækker immunforsvaret 
    Tilhører gruppe 5 fordi: Personen er i livslang behandling med medicin, der svækker immunforsvaret. Personen vil have en dårlig prognose, hvis vedkommende bliver syg med COVID-19 og kan derfor visiteres til vaccination i målgruppe 5, når den behandlingsansvarlige læge på sygehuset har lavet en konkret vurdering af personens risiko.
  • 51-årig med lungekræft, nyligt opereret og får nu kemo- eller stråleterapi
    Tilhører gruppe 5 fordi: Personen har en alvorlig kræftsygdom og skal i behandling med kemoterapi, der svækker immunforsvaret. Personen vil have en dårlig prognose, hvis vedkommende bliver syg med COVID-19 og kan derfor visiteres til vaccination i målgruppe 5, når den behandlingsansvarlige læge på sygehuset har lavet en konkret vurdering af personens risiko.
  • 60-årig med svært hjertesvigt (pumpeevne < 50%), bliver forpustet ved let fysisk aktivitet som påklædning eller gang 
    Tilhører gruppe 5 fordi: Personen har hjertesvigt i svær grad og vil have en dårlig prognose, hvis vedkommende bliver syg med COVID-19. Derfor kan personen visiteres til vaccination i målgruppe 5. 
    Hvis personen ikke har et åbent sygehusforløb eller ikke har planlagt sygehuskontakt senest 16. april 2021, kan egen læge henvise til regionen, hvor der foretages en lægefaglig vurdering af, om vedkommende kan vaccineres i gruppe 5.

Følgende patienter vil som udgangspunkt ikke tilhøre gruppe 5, men blive inviteret til vaccination på baggrund af deres alder:

  • 44-årig med overvægt (BMI 31) og type 2 diabetes (sukkersyge), hvor behandling med medicin holder blodsukkeret stabilt. Arbejder på kontor.
    Da sukkersygen er velreguleret uden følgesygdomme og personen har normalt funktionsniveau, vil vedkommende blive inviteret efter alder.
  • 45-årig, som er i behandling med kemoterapi efter operation for brystkræft for ½ år siden 
    Da der ikke er øvrige sygdomme, og personen har normalt funktionsniveau, vil vedkommende blive inviteret efter alder.
  • 58-årig med KOL og halv lungefunktion (FEV1 =45 %).
    Kan passe sit arbejde og er holdt op med at ryge. Har de seneste år haft enkelte tilfælde af lungebetændelser, som blev behandlet af egen læge. 
    Personens KOL er velreguleret, der er få forværringer og ingen samtidige sygdomme. Personen vil blive inviteret efter alder. 
  • 47-årig med leddegigt, som får behandling med methotrexate 25 mg/uge
    Methotrexat er medicin, som svækker immunforsvaret. I de doser, der gives til behandling af bl.a. gigtsygdomme, vil det dog vanligvis ikke give en særligt øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19. Personen vil blive inviteret efter alder.
  • 55-årig med BMI på 29, får behandling for forhøjet blodtryk 
    Invitation til vaccination: Der er ikke tale om svær overvægt, blodtrykket er velbehandlet med et enkelt lægemiddel, og der ikke er øvrige sygdomme. Personen vil blive inviteret efter alder.
  • 42-årig med type 2 diabetes (sukkersyge)
    Har tabt sig, ændret kost og begyndt at dyrke motion, så blodsukkeret er stabilt, og der er ikke længere behov for medicinsk behandling
    Da der er tale om en velreguleret og mindre alvorlig sygdom hos en yngre person, bliver vedkommende inviteret efter alder.
  • 24-årig med astma, som behandles med spray efter behov. Sportsaktiv. 
    Da der er tale om en velreguleret og mindre alvorlig sygdom hos en yngre person, bliver vedkommende inviteret efter alder.
  • 58-årig med KOL, lungefunktion 70 %, er stoppet med at ryge og har ikke behov for behandling.
    Da der er tale om en stabil sygdom med begrænsede symptomer bliver personen inviteret efter alder.

Hvordan finder I personer, der er i særligt øget risiko?

De fleste personer, der er omfattet af gruppe 5, har et behandlingsforløb på et sygehus og vil blive tilbudt vaccination i den forbindelse. 

De ganske få patienter i gruppe 5, som ikke følges på en sygehusafdeling, kan henvises af egen læge eller en praktiserende speciallæge. For at sikre ensartethed, og at de pågældende patienter rent faktisk opfylder kriterierne for gruppe 5, vurderes henvisningerne af læger i regionerne, før borgerne eventuelt visiteres til vaccination. 

Når man som person med særligt øget risiko bliver henvist til vaccination, bliver man inviteret i sin e-Boks eller med et fysisk brev, hvis man er fritaget for digital post. 

8. Kan pårørende til personer i øget risiko for alvorlig COVID-19 blive vaccineret?

Få udvalgte pårørende til personer i særligt øget risiko kan blive vaccineret tidligt i vaccinationsindsatsen (gruppe 6). Det gælder pårørende, der:

  • Er pårørende til en person, der ikke selv kan blive vaccineret, eller hvor effekten af vaccinen er nedsat.
  • Er en uundværlig omsorgsperson i plejen og omsorgen for personen i særlig øget risiko.
  • Er involveret i helt særlige plejeopgaver, som medfører særlig øget risiko for smitte ud over fx blot det at man deler bolig, fx trachealsugning og lign.

Derudover gælder det, at det konkret skal vurderes, at den pårørende ikke kan vente 1-3 måneder med at blive vaccineret, hvor vedkommende ellers vil blive tilbudt vaccination alene ud fra sin alder.

Hvilke pårørende, der skal tilbydes vaccination, bliver vurderet enten af egen læge eller af lægen til den person, der er i særligt øget risiko, og som man er pårørende til. Det vil som udgangspunkt være den læge, der henviser/visiterer en person i gruppe 5, der også forholder sig til, om en pårørende også skal tilbydes vaccination som en del af gruppe 6.

 

9. Hvorfor har I slået de tre sidste grupper sammen?

Sammenlægningen af grupper har ikke ændret i den overordnede strategi for vaccinationsindsatsen. Fokus er altså stadig på, at personer med størst risiko for alvorligt forløb med COVID-19 vaccineres først. Høj alder er en vigtig selvstændig risikofaktor for at blive alvorligt syg med COVID-19 og er ofte i højere grad udslagsgivende for, om man får et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19 end mange kroniske sygdomme og tilstande.

Uanset om man har en sygdom eller tilstand, der øger risikoen for alvorligt forløb med COVID-19, er alder stadig afgørende for ens prognose. En yngre person med en vis øget risiko vil generelt være bedre stillet end en ældre person uden sygdom eller tilstand, der øger risikoen. Og personer under 50 år bliver kun meget sjældent indlagt med COVID-19. Derfor har vi revideret målgrupperne sådan, at alder bliver udslagsgivende for, hvornår man får tilbud om vaccination.

Konkret vil sammenlægningen af målgrupperne betyde, at personer i de nuværende gruppe 10 og 11, som er yngre end 60 år, vil få tilbudt vaccination lidt senere end ellers planlagt, mens personer i den nuværende gruppe 12, som er ældre end 60 år, vil få tilbudt vaccination lidt før. Tidsmæssigt vil der dog være tale om mindre udskydelser for de fleste, da vi senere på foråret vil kunne vaccinere ca. en halv million mennesker om ugen. 

For nogle yngre personer med kronisk sygdom eller tilstand, der var omfattet af den tidligere gruppe 10, kan sammenlægningen af grupperne dog betyde en forsinkelse i forhold til vaccinationstidspunkt på op til nogle måneder, afhængigt af vaccineleverancer. For yngre personer med en sygdom eller tilstand, der øger risikoen for alvorlig sygdom med COVID-19 gælder dog, at den øgede risiko skal tolkes i lyset af deres unge alder og dermed som udgangspunkt lave risiko for alvorlig sygdom. 

Personer under 50 år bliver kun meget sjældent alvorligt syge med COVID-19, og selv alvorligt syge børn har typisk milde forløb. Uanset om man har en sygdom eller tilstand, der øger risikoen for alvorligt forløb med COVID-19, er alder således stadig afgørende for prognosen.

10. Hvordan skal man som person i øget risiko forholde sig, mens man venter på at blive vaccineret?

Heldigvis bliver personer under 50 år bliver kun meget sjældent alvorligt syge med COVID-19, og selv alvorligt syge børn har typisk milde forløb. Uanset om man har en sygdom eller tilstand, der øger risikoen for alvorligt forløb med COVID-19, er alder således stadig afgørende for prognose. En yngre person med en vis øget risiko vil generelt være bedre stillet end en ældre person uden sygdom eller tilstand, der øger risikoen. Som yngre med en øget risiko bør man derfor i højere grad tolke den øgede risiko i relation til en rask person på sin egen alder end en ældre person, der ikke er syg.

Sundhedsstyrelsen anbefaler generelt, at yngre personer med sygdom eller tilstand, der øger risikoen for alvorlig sygdom ved COVID-19, har en særlig opmærksomhed på at følge de generelle smitteforebyggende råd. Men vi anbefaler ikke, at man isolerer sig fuldstændigt. Yngre personer med en sygdom eller tilstand, der placerede dem i den tidligere gruppe 10, kan godt forsigtigt deltage i genåbningen af samfundet, også selvom de ikke er vaccineret. Det kan de, netop fordi de i kraft af deres alder sjældent vil blive alvorligt syge med COVID-19, og fordi vi i takt med forårets og sommerens komme og det stigende antal vaccinerede personer får større epidemikontrol.

Læs

Gode råd til dig, der er i øget risiko

 

11. Hvordan prioriterer I personer i den nye gruppe 10?

Stigende alder medfører en selvstændigt øget risiko for at blive alvorligt syg med COVID-19, uanset om man også har kroniske sygdomme eller andet, der kan øge risikoen. Derfor prioriteres personer på 50-65 år først. Årgang 1957-1961 inviteres som de første i gruppe 10, efterfulgt af årgangene 1962-1966 og 1967-1971. 

For personer under 50 år betyder alder mindre for risikoen for alvorlig sygdom, men den er der stadig. Derfor vægter vi stadig alder i prioriteringen af undergrupper inden for gruppe 10. I gruppe 10 prioriterer vi imidlertid også de yngste grupper, fordi det er her, smittespredningen er størst – det er således fra aldersgrupperne 15-19 år, 20-24 år og 25-29 år, at flest af de smittede kommer fra samlet over hele epidemien. 

Personer under 50 år bliver derfor tilbudt vaccination efter følgende prioriterede rækkefølge:
  1. Personer med alder 16-19 år + personer med alder 45-49 år.
  2. Personer med alder 20-24 år + personer med alder 40-44 år.
  3. Personer med alder 25-29 år + personer med alder 35-39 år.
  4. Personer med alder 30-34 år.
 

12. Hvem er omfattet af målgruppe 4 (frontpersonale)?

Pr. 21. april 2021 blev kriterierne for visitation til målgruppe 4 skærpet.

Personale, der kan henvises til fremskyndet vaccination i gruppe 4 skal opfylde nedenstående kriterier. Arbejdsgiver skal foretage en konkret vurdering af den enkelte medarbejders funktion i forhold til at vurdere, om den enkelte medarbejder opfylder nedenstående kriterier og derfor ikke kan afvente vaccination i henhold til sin alder. 

Kriterier for henvisning af personer i gruppe 4 skærpes med følgende tillæg til nedenstående kriterier:

  • Personale skal være under 60 år, da personer med denne alder allerede er inviteret i henhold til alder eller forventes at blive det inden for få uger.
  • Der skal foreligge en konkret vurdering fra arbejdsgiver om, at den pågældende ansatte i sundheds- ældre- eller socialsektoren opfylder nedenstående kriterier 

 
Personalet skal opfylde mindst én af nedenstående kriterier:

  • Personale, der i deres arbejdsfunktioner ikke kan undgå tæt fysisk kontakt med uvisiterede patienter/borgere med forskellige former for nyopståede symptomer, hvor det ikke altid er muligt på forhånd at afgøre om symptomerne kan skyldes COVID samt personale med tæt fysisk kontakt til personer med mistænkt eller konstateret COVID-19.
  • Personale, der i deres arbejdsfunktion udfører procedurer med særlig smitterisiko, fx aerosolgenererende procedurer i luftvejene på personer, hvor det kan være vanskeligt at foretage en tilstrækkelig visitation i forhold til symptomer på COVID-19, for eksempel personer med nedsat kognitiv funktionsevne.
  • Personale, med pleje, -omsorgs- og behandlingsopgaver, der ikke kan undgå tæt fysisk kontakt med personer i særligt øget risiko, og hvor der samtidig er en formodning eller viden om, en lav andel færdigvaccinerede blandt de personer, der er i særlig øget risiko eller der gennem en længere periode har været en høj grad af smitteudbredelse lokalt (incidens over 200 nye tilfælde per 100.000 borgere per uge).
  • Personale, som varetager en specialiseret og kritisk funktion, og som ikke kan afløses af kolleger ved sygefravær, fx højt specialiseret kirurgi, der kun udføres af meget få personer i landet.

Læs

Visitation til vaccination af personale i sundheds-, ældre- og udvalgte dele af socialsektoren

 

13. Er der udsigt til, at vaccinen godkendes til børn?

I øjeblikket er der undersøgelse af om Comirnaty® og COVID-19 Vaccine Moderna® kan godkendes til børn. Efterhånden som vi får mere viden om både effekt og bivirkninger blandt børn og unge, er det muligt, at vi på et senere tidspunkt kan vaccinere børn og unge.

14. Kan jeg blive vaccineret, hvis jeg er udenlandsk statsborger, men bor og arbejder i Danmark?

Ja det kan du. Alle personer med bopæl i Danmark vil automatisk blive indkaldt til vaccination via deres CPR-nummer enten i e-Boks eller brev. 
Opdateret 03 MAJ 2021

Tilmeld dig til vores nyhedsabonnement og få de seneste nyheder i din indbakke