xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Hvilken test du kan bruge

Der findes flere typer af test for ny coronavirus. Testsvaret giver kun et øjebliksbillede, og derfor er det vigtigt, at du fortsat overholder de smitteforebyggende anbefalinger - også hvis din test er negativ.

Beskrivelse af testtyper

1. PCR-test

PCR er en meget følsom testmetode, der påviser ny coronavirus' RNA. Den kan også påvise, om du er smittet med en virusvariant. Testen foretages ved en podning i halsen og giver det mest sikre testsvar.  

Testsvaret giver kun et øjebliksbillede, og derfor er det vigtigt, at du fortsat overholder de smitteforebyggende anbefalinger, selvom du får et negativt svar. 

PCR-test bør altid anvendes hvis du

  • Har symptomer på COVID-19 
  • Er nær kontakt 
  • Er testet positiv ved brug af hurtigtest

Du kan læse mere om PCR-test på SSI´s hjemmeside.

 

2. Hurtigtest

En hurtigtest (også kaldet bl.a. antigentest, kviktest eller lyntest) registrerer virusproteiner i en prøve ved hjælp af en kemisk test. Testen tages ved en podning i næsen. Hurtigtesten er mindre følsom end PCR-testen, og giver derfor ikke et lige så sikkert svar. Til gengæld får man svar efter ca. 15-30 minutter, og det kan derfor være med til at bryde smittekæder hurtigere.

Hurtigtest bør ikke anvendes, hvis du har symptomer, eller er nær kontakt til en smittet (her skal du bruge PCR-test)

Hvad er et falsk positivt testsvar?

Hurtigtest kan også give et falsk positivt testsvar. Det betyder, at testen viser, at du er smittet selvom du ikke er det. Når smitteudbredelsen med ny coronavirus falder i samfundet, samtidigt med at vi i større omfang bruger hurtigtest blandt personer, der har en lille risiko for at være smittede, vil flere personer få det, der hedder et falsk positivt testsvar. 

Hvis du bliver testet positiv ved brug af hurtigtest, skal du derfor have taget en opfølgende PCR-test hurtigst muligt, som kan be- eller afkræfte, at hurtigtesten har givet det rigtige svar. På den måde undgår du at blive i selvisolation i længere tid end nødvendigt. Samtidig kan PCR-testen vise, om du er smittet med en virusvariant. 

Hurtigtest giver ligesom PCR-testen kun et øjebliksbillede. Derfor er det vigtigt, at du fortsat overholder de smitteforebyggende anbefalinger, selvom du får et negativt svar. 

Læs

Anbefalinger for brug af hurtigtest

Hvad skal du gøre, hvis du bliver testet positiv med en hurtigtest?

3. Antistoftest

Der er udviklet tests, der kan påvise antistoffer mod ny coronavirus i blodet. Antistoffer er det, kroppen danner for at forsvare sig mod virus. Desværre ved vi endnu ikke, i hvor høj grad antistofferne beskytter mod ny smitte, eller hvor længe man er immun, efter at man er blevet rask. Derfor kan en antistoftest, som tages via en blodprøve, ikke sige noget om, hvorvidt man kan blive smittet igen. 

Antistoftest anvendes ikke i det offentlige testsystem. Det danske sundhedsvæsen tester kun for antistoffer i forbindelse med forskning og myndighedernes overvågning. Man kan godt købe en antistoftest, men kvaliteten af disse tests er svingende. Vi anbefaler derfor, at du fortsætter med at overholde de generelle råd om forebyggelse af smittespredning, også selvom at du har fået påvist antistoffer mod ny coronavirus.

Du kan læse mere om antistoftest på SSI´s hjemmeside.

 
Opdateret 29 APR 2021