xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Typer af test du kan bruge

Der findes flere typer af test for ny coronavirus. Uanset hvilken type test du bruger, så husk at testsvaret kun giver et øjebliksbillede af, om du er eller ikke er smittet. Derfor er det vigtigt, at du fortsat følger de smitteforebyggende anbefalinger, også hvis din test er negativ.

Beskrivelse af testtyper

1. PCR-test

PCR er en meget følsom testmetode, der påviser ny coronavirus' RNA. Den kan også påvise, om du er smittet med en mere smitsom virusvariant. Testen foretages ved en podning i halsen og giver det mest sikre testsvar.  

Testsvaret giver kun et øjebliksbillede, og derfor er det vigtigt, at du fortsat følger de smitteforebyggende anbefalinger, selvom du får et negativt svar.

PCR-test bør altid anvendes hvis du

  • Har symptomer på COVID-19 
  • Er nær kontakt 
  • Er testet positiv ved brug af hurtigtest

Du kan læse mere om PCR-test på SSI´s hjemmeside.

2. Hurtigtest

En hurtigtest (også kaldet bl.a. antigentest, kviktest eller lyntest) registrerer virusproteiner i en prøve ved hjælp af en kemisk test. Testen tages ved en podning i næsen. Hurtigtesten er mindre følsom end PCR-testen, og giver derfor ikke et lige så sikkert svar. Til gengæld får man svar efter ca. 15-30 minutter, og det kan derfor være med til at bryde smittekæder hurtigere.

Hurtigtest bør ikke anvendes, hvis du har symptomer, eller er nær kontakt til en smittet. Her anbefales du i stedet at bruge PCR-test.

Hvad er et falsk positivt testsvar?

Hurtigtest kan også give et falsk positivt testsvar. Det betyder, at testen viser, at du er smittet selvom du ikke er det. Når smitteudbredelsen med ny coronavirus falder i samfundet, samtidigt med at vi i større omfang bruger hurtigtest blandt personer, der har en lille risiko for at være smittede, vil flere personer få det, der hedder et falsk positivt testsvar. 

Hvis du bliver testet positiv ved brug af hurtigtest, skal du derfor have taget en opfølgende PCR-test hurtigst muligt, som kan be- eller afkræfte, at hurtigtesten har givet det rigtige svar. På den måde undgår du at blive i selvisolation i længere tid end nødvendigt. Samtidig kan PCR-testen vise, om du er smittet med en virusvariant. 

Hurtigtest giver ligesom PCR-testen kun et øjebliksbillede. Derfor er det vigtigt, at du fortsat overholder de smitteforebyggende anbefalinger, selvom du får et negativt svar.

Hvad er et falsk negativt testsvar?

Hurtigtest kan også give et falsk negativt testsvar. Det betyder, at testen viser, at du ikke er smittet selvom du er det. Det vil sige, at nogle smittede personer vil få et negativt svar ved antigentest, men hvis man tester dem med PCR-test, vil de få et positivt svar.

Hvis du bliver testet negativ ved brug af hurtigtest må du derfor stadig gerne være opmærksom på, om du udvikler symptomer og huske de generelle smitteforebyggende råd. 

Læs

Anbefalinger for brug af hurtigtest

Hvad skal du gøre, hvis du bliver testet positiv med en hurtigtest?

3. Antistoftest

Der er udviklet tests, der kan påvise antistoffer mod ny coronavirus i blodet. Når du vaccineres eller får en infektion med ny coronavirus aktiveres immunforsvaret og der dannes antistoffer og cellulær immunitet, herunder hukommelsesceller, som beskytter dig mod virus. De fleste vaccinerede personer, eller personer med overstået infektion, vil danne antistoffer. Antistoffer kan fx måles ved hjælp af en antistoftest, som måler antistoffer mod ny coronavirus i blodet. Den cellulære immunitet kan dog ikke på samme måde måles ved en sådan test. En måling af antistoffer måler derfor ikke hele immunforsvarets reaktion på vaccinen eller infektionen.

Hvis der ikke kan måles antistoffer i blodet, er det derfor ikke ensbetydende med, at der fx er manglende effekt af vaccination. Vi ved desværre heller ikke, i hvor høj grad antistofferne beskytter mod ny smitte, eller præcis hvor længe man er immun, efter at man er blevet rask. Derfor kan en antistoftest, som tages via en blodprøve, ikke sige noget om, hvorvidt man kan blive smittet igen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke at du tager en antistoftest, da resultatet ikke nødvendigvis siger noget om, hvorvidt du er immun.

Du kan læse mere om antistoftest på SSI´s hjemmeside.

 
Opdateret 10 SEP 2021