xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Selvisolation og isolationsophold

Hvis du er smittet med ny coronavirus eller er i risiko for at være smittet, skal du gå i selvisolation. Det betyder også, at du skal holde afstand til de personer, du bor sammen med. Har du ikke mulighed for det, kan du kontakte din kommune, som kan vurdere, om du kan få tilbudt et frivilligt isolationsophold uden for hjemmet.

At du skal gå i selvisolation betyder:

  • At du skal blive hjemme og lade være med at mødes med personer, som du ikke bor sammen med.
  • At du skal undgå tæt kontakt med personer, du bor sammen med.
  • At du skal være særligt opmærksom på god hygiejne og rengøring.

 

Frivilligt isolationsophold uden for hjemmet

Hvis du ikke har mulighed for at holde tilstrækkelig afstand til andre i din husstand, fx fordi din bolig er meget lille eller du deler husstand med personer, som er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved COVID-19, kan du måske få bevilget et frivilligt isolationsophold uden for hjemmet af din kommune. 

 

Du skal være testet positiv for ny coronavirus eller være nær kontakt til en smittet person, før du kan få bevilget et isolationsophold uden for hjemmet. Ring til din kommune og hør nærmere om dine muligheder.

Selvom du er vaccineret, skal du gå i selvisolation, hvis du får symptomer på COVID-19 eller er testet positiv. Hvis du er nær kontakt, kan du læse mere, om hvordan du skal forholde dig som vaccineret under menupunktet:

Nær kontakt og 'Anden' kontakt  

Læs

Til dig, der er testet positiv for ny coronavirus (pjece)

Til dig, der er nær kontakt til en person, der er smittet med ny coronavirus (pjece)

Til dig, der skal på frivilligt isolationsophold (pjece)

Opdateret 29 APR 2021