xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Typer af test du kan bruge

Der findes flere typer af test for ny coronavirus. Uanset hvilken type test du bruger, så husk at testsvaret kun giver et øjebliksbillede af, om du er eller ikke er smittet. Derfor er det vigtigt, at du fortsat følger de smitteforebyggende anbefalinger, også hvis din test er negativ.

Beskrivelse af testtyper

1. PCR-test

PCR er en meget følsom testmetode, der påviser ny coronavirus' RNA. Den kan også påvise, om du er smittet med en mere smitsom virusvariant. Testen foretages ved en podning i halsen og giver det mest sikre testsvar.  

Testsvaret giver kun et øjebliksbillede, og derfor er det vigtigt, at du fortsat følger de smitteforebyggende anbefalinger, selvom du får et negativt svar.

Du kan læse mere om PCR-test på SSI's hjemmeside

PCR-test bør altid anvendes hvis du:

  • Har symptomer på covid-19 
  • Er testet positiv ved brug af hurtigtest eller selvtest
  • Er nær kontakt

 

2. Hurtigtest

En hurtigtest (også kaldet bl.a. antigentest, kviktest eller lyntest) registrerer virusproteiner i en prøve ved hjælp af en kemisk test. Testen tages ved en podning i næsen og foregår på teststeder ved en poder. Hurtigtesten er mindre følsom end PCR-testen, og giver derfor ikke et lige så sikkert svar. Til gengæld får man svar efter ca. 15-30 minutter, og det kan derfor være med til at bryde smittekæder hurtigere. Hvis du tester positiv på en hurtigtest, skal du have taget en opfølgende PCR-test hurtigst muligt.

Hurtigtest bør ikke anvendes, hvis du har symptomer, eller er nær kontakt til en smittet. Her anbefales du i stedet at bruge PCR-test.

Hvad er et falsk positivt testsvar?

Hurtigtest kan også give et falsk positivt testsvar. Det betyder, at testen viser, at du er smittet selvom du ikke er det.

Hvis du bliver testet positiv ved brug af hurtigtest, skal du derfor have taget en opfølgende PCR-test hurtigst muligt, som kan be- eller afkræfte, at hurtigtesten har givet det rigtige svar. På den måde undgår du at blive i selvisolation i længere tid end nødvendigt. Samtidig kan PCR-testen vise, om du er smittet med en virusvariant. 

Hurtigtest giver ligesom PCR-testen kun et øjebliksbillede. Derfor er det vigtigt, at du fortsat overholder de smitteforebyggende anbefalinger, selvom du får et negativt svar.

Hvad er et falsk negativt testsvar?

Hurtigtest kan også give et falsk negativt testsvar. Det betyder, at testen viser, at du ikke er smittet selvom du er det. Det vil sige, at nogle smittede personer vil få et negativt svar ved hurtigtest, men hvis man tester dem med PCR-test, vil de få et positivt svar. Hvis du bliver testet negativ ved brug af hurtigtest anbefales du derfor at være opmærksom på, om du udvikler symptomer og huske de generelle smitteforebyggende råd. 
 

Læs

Anbefalinger for brug af hurtigtest

Hvad skal du gøre, hvis du bliver testet positiv med en hurtigtest?

3. Selvtest

Selvtest (også kaldet bl.a. hjemmetest) er en test, som du selv kan tage, fx på din arbejdsplads eller derhjemme. Dvs. testen udføres ikke af sundhedspersonale. Testen tages ved en podning i næsen. Selvtesten er mindre følsom end PCR-testen, og giver derfor ikke et lige så sikkert svar. Til gengæld får man svar efter ca. 15-30 minutter, og det kan derfor være med til at bryde smittekæder hurtigere. Hvis du tester positiv på en selvtest, skal du have taget en opfølgende PCR-test hurtigst muligt.

Selvtest bør ikke anvendes, hvis du har symptomer, eller er nær kontakt til en smittet.  Her anbefales du i stedet at bruge PCR-test.

Hvad er et falsk positivt testsvar?

Selvtest kan give et falsk positivt testsvar. Det betyder, at testen viser, at du er smittet selvom du ikke er det. Hvis du bliver testet positiv ved brug af selvtest, skal du derfor have taget en opfølgende PCR-test hurtigst muligt, som kan be- eller afkræfte, at selvtesten har givet det rigtige svar. På den måde undgår du at blive i selvisolation i længere tid end nødvendigt. Samtidig kan PCR-testen vise, om du er smittet med en virusvariant. 

Selvtest giver ligesom PCR-testen kun et øjebliksbillede. Derfor er det vigtigt, at du fortsat overholder de smitteforebyggende anbefalinger, selvom du får et negativt svar. 

Hvad er et falsk negativt testsvar?

Selvtest kan også give et falsk negativt testsvar. Det betyder, at testen viser, at du ikke er smittet selvom du er det. Det vil sige, at nogle smittede personer vil få et negativt svar ved selvtest, men hvis man tester dem med PCR-test, vil de få et positivt svar. Hvis du bliver testet negativ ved brug af selvtest anbefales du derfor at være opmærksom på, om du udvikler symptomer og huske de generelle smitteforebyggende råd. 

 
Opdateret 21 JAN 2022