Engelsk

Rygning og helbred

Tobaksrygning er den mest betydende sygdomsfremkaldende faktor, som det er muligt at forebygge.

13.600 dødsfald årligt skyldes rygning, og en storryger lever i gennemsnit 8-10 år kortere end en person, der ikke ryger.

Rygning har også betydning for udvikling og forløbet af et broget billede af andre sygdomme og tilstande, såsom en lang rækker kræftformer og hjertekarsygdomme, Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), luftvejsinfektioner, ufrivillig barnløshed, impotens, sårheling, knogleskørhed, mavesår, makuladegeneration (tidligere kaldet øjenforkalkning). Ved nogle sygdomme er rygning ikke årsagen, men det er med til at forværre prognosen for helbredelse, ligesom det øger risikoen for komplikationer i forbindelse med operationer.

Der er også negative helbredsmæssige konsekvenser af udsættelse for tobaksforurenet luft for både børn og voksne – såkaldt passiv rygning. Fx er der en øget risiko hos ægtefæller til personer, der ryger, sammenlignet med personer, der ikke bor sammen med en ryger. Udsættelse for tobaksforurenet luft medfører ofte gener som fx irritation af øjne og slimhinder i halsen, hoste, hovedpine samt lugtgener. Men udsættelse for tobaksforurenet luft øger også risikoen for kroniske sygdomme som lungekræft, hjerte-karsygdomme og luftvejslidelser.

Opdateret 31 OKT 2019