Engelsk

Helbred

Der er evidens for, at røgfri tobak øger risikoen for kræft i bugspytkirtlen, spiserøret og mundhulen, og at nikotinen er stærkt afhængighedsskabende. 

Vi har tilstrækkelig viden fra internationale undersøgelser til at konkludere, at snus kan forårsage kræft hos mennesker. Det har WHO’s kræftforskningscenter IARC (International Agency on Research on Cancer) slået fast.

Det drejer sig især om kræft i bugspytkirtlen, hvor der gennemsnitlig er dobbelt så stor risiko hos snusbrugere i forhold til ikke-tobaksbrugere. Der ses også en øget risiko for kræft i mund, svælg og hals i en del undersøgelser. Dette er især fundet i amerikanske studier, hvor deltagerne har brugt amerikanske snusprodukter, hvorimod hovedparten af nordiske undersøgelser ikke finder en sådan sammenhæng ved brug af svensk snus. Der er evidens for, at slimhinden i munden, som snusen har kontakt med, kan få uoprettelige skader. Løs snus medfører tilsyneladende flere slimhindeskader end snus i portionsposer.

Nye undersøgelser fra Sverige tyder på, at brug af snus under graviditeten øger risikoen for svangerskabsforgiftning og tidlig fødsel. Sundhedsstyrelsen har ikke informationer, der kan bruges til at vurdere de helbredsmæssige konsekvenser af dansk løs snus i forhold til den svenske snus.

Der er nogen evidens for, at brugere af røgfri tobak - herunder snusbrugere - har øget risiko for blodpropper i hjertet, men dette er usikkert. Man kan dog måle, at snusbrugere får øget puls og blodtryk umiddelbart ved brugen, hvilket tyder på, at faktorer, der har indflydelse på hjerte-karsystemet, bliver påvirket. Flere undersøgelser har således vist en øget risiko for at dø ved blodprop i hjertet, hvis man bruger snus.

Europæisk snus (herunder svensk snus) produceres anderledes end amerikansk snus, og indeholder generelt færre tobaksspecifikke nitrosaminer. Helbredseffekterne ved svensk snus varierer derfor fra amerikansk snus, men der findes ikke tilstrækkeligt med undersøgelser af svensk snus til at drage endelige konklusioner om helbredseffekterne. Der er en uomtvistelig helbredsmæssig risiko ved at bruge snus, men de sundhedsmæssige konsekvenser ved at anvende europæisk snus er mindre end ved rygning. Bl.a. indebærer brugen af snus ingen øget risiko for at få lungekræft og en række at de andre kræftformer, som knytter sig til rygning af tobak.

Afhængighedsskabende effekter

Nikotin er det primære afhængighedsskabende stof i snus. Snus giver brugeren en mængde nikotin, der kan sammenlignes med det, som cigaretrygere opnår ved at ryge en cigaret. Hos nogle snusbrugere er det endda højere – afhængigt af indholdet af nikotin i produktet. Snusbrugere får de samme symptomer ved stop, som rygere får ved rygestop. Nogle undersøgelser har vist, at snus kan være virksomt som hjælpemiddel i forbindelse med rygestop, men mange rygestoppere bliver permanente brugere af snus, og forbliver dermed afhængige af et tobaksprodukt.

En svensk undersøgelse har dokumenteret, at fire ud af 10 snusbrugere har begyndt deres tobaksbrug med snus, og at næsten lige så mange ryger dagligt eller lejlighedsvis samtidig med, at de bruger snus. Samtidig oplyser meget få eksrygere, at de har brugt snus i forbindelse med rygestoppet. På baggrund af udviklingen i rygning i Sverige og en række andre lande, hvor snus markedsføres, har man på videnskabeligt grundlag forsøgt at ekstrapolere udviklingen i den fremtidige tobaksforbrug ved tilstedeværelsen af snus på markedet i EU-landene generelt. Det er dog ikke muligt at konkludere entydigt på det foreliggende grundlag.

Opdateret 01 NOV 2019