Engelsk

Unge og rygning

Jo tidligere man begynder at ryge, jo større vil afhængigheden sandsynligvis blive. Unge mennesker, der begynder at ryge, har derfor ofte sværere ved at stoppe. Forskningen viser desuden, at unge, der ryger, også ofte har en usund livsstil på andre områder. 

Flertallet af de danskere, der ryger i dag, begyndte på det som teenagere. Jo tidligere man begynder at ryge, jo større vil skadevirkningerne af rygningen være. Starter man med at ryge i en tidlig alder, har man højere risiko for at blive storryger og med tiden udvikle en tobaksrelateret sygdom. Bl.a. derfor er det i Danmark forbudt at sælge cigaretter og andre tobaksvarer – også vandpiber og tyggetobak – til unge under 18 år. Unge under 18 år må heller ikke købe tobaksvarer i andre EU-lande og tage med til Danmark.

Børn og unges rygevaner bestemmes bl.a. af rygevaner hos forældre og venner, af normer i omgivelser, sociale tilhørsforhold og psykologiske faktorer. Bl.a. er der stor social forskel på, hvilke unge der begynder at ryge. Eksempelvis ryger unge på erhvervsskoler eller uden for uddannelsessystemet oftere og ofte mere end elever på gymnasier. Der er også flere rygere blandt de unge, hvis forældre har en kort uddannelse. En del af de unge, der ryger lejlighedsvist bliver dagligrygere, når de starter på en ungdomsuddannelse.

Forskning har påvist, at unge mellem 13 og 18 år, der ryger dagligt, også ofte har en række fysiske og psykiske helbredsproblemer. De har fx dårligere oplevet helbred, åndedrætssymptomer, hovedpine, ondt i nakke og skulder, mavepine, svimmelhed, hyppig hjertebanken, nervøsitet, rastløshed og søvnløshed. Desuden bruger unge der ryger dagligt mere medicin, og de opsøger sundhedssystemet mere end ikke-rygere på samme alder.

Der er også en klar sammenhæng mellem unges rygevaner, alkoholvaner og brug af illegale stoffer. Hvis unge har en usund livsstil på ét område, er der også stor sandsynlighed for, at de har det på andre områder.

Opdateret 27 MAJ 2019