Engelsk

Forebyggelse af rygestart

Denormalisering af rygning er vigtig for at forebygge rygestart blandt børn og unge og forudsætter en flerstrenget indsats, der både inkluderer rammer, tilbud og information. Det er fx vigtigt, at børn og unge færdes i røgfri miljøer. 

Indsatser for at forebygge rygning blandt voksne er også med til at forebygge rygestart hos børn. Det skyldes blandt andet, at børn og unge i mindre grad vil opleve rygning i deres omgivelser i takt med, at andelen af voksne rygere falder.

Der kun er begrænset viden om forebyggelse af brug af røgfri tobak (tyggetobak, snus mv.), og der eksisterer ikke klare anbefalinger til indsatser. Det samme er tilfældet med forebyggelse af brug af vandpibe, e-cigaretter samt andre nye tobaks- og nikotinholdige produkter. For at understøtte fortsat denormalisering af rygning og anden brug af tobak eller nikotinholdige produkter bør røgfri tobak, e-cigaretter og andre produkter med nikotin, behandles på lige fod med rygning i alle indsatser i grundskolen.

Opdateret 27 MAJ 2019