Engelsk

Fakta

Der er mange forskellige typer af e-cigaretter, og e-væsker. I april 2019 var mere end 2600 produkter anmeldt til Sikkerhedsstyrelsen. E-væsker kan indeholde stoffer, der er giftige ved kontakt med huden, fx nikotin, eller som kan forårsage irritation og udslæt, fx propylenglycol og smagsstoffer.

E-cigaretter markedsføres nogle gange som en ikke-skadelig erstatning for rygning og som et rygestopmiddel. Der er dog ingen e-cigaretter, der er godkendt af Lægemiddelstyrelsen som rygestopmiddel, og der findes ikke klart videnskabeligt evidens for, at e-cigaretter er effektive i forhold til et varigt rygestop. E-cigaretter kan bidrage til at fastholde afhængighed af nikotin og vanerne omkring rygning. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man i stedet bruger rygestopmidler, der er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.

E-væsker kan indeholde stoffer, der er giftige ved kontakt med huden. Der er stor usikkerhed omkring de langsigtede helbredsmæssige konsekvenser af at inhalere fx propylenglycol og glycerol.

Nikotin

Nikotin er et såkaldt alkaloid, der har en farmakologisk virkning bl.a. i kraft af stoffets indvirkning på receptorer i det centrale og perifere nervesystem. Nikotin er et afhængighedsskabende stof, og har betydelig biologisk aktivitet, da det bl.a. kan stimulere frigørelsen af vigtige signalstoffer og hormoner i hjernen, samt frigørelsen af stoffet katekolamin, der kan forårsage karkontraktion og stigning i hjertefrekevensen. Studier, udført uden for en levende organisme, peger tilmed på, at nikotin kan være kræftfremkaldende. Ved indånding af nikotindampe fra en elektronisk cigaret vil nikotinen optages i blodbanen via mundslimhinden og luftvejene.

Nikotin er et særdeles farligt giftstof, og selv få ml af en nikotinholdig rygevæske kan indeholde så meget nikotin, at det kan medføre alvorlig forgiftning og i værste fald død, hvis man fx kommer til at drikke det.

Propylene glycol og Glycerol

Glycerol og propylene glycol er begge stoffer, der er indberettet som tilsætningsstoffer i e-væsker. Begge stoffer er anerkendt som stoffer, der er sikre at indtage oralt, men der er dog ikke evidens for, at stofferne er sikre at inhalere i opvarmet form ud fra et helbredsperspektiv. Glycerol bruges også bl.a. i fødevarer som stabilisator, men den må fx ikke bruges som sødemiddel. Det bruges bl.a. glycerin bl.a. også i hudcremer. Propylene glycol bruges også i mange andre hverdagsprodukter, fx som fugtgiver i snus, medicin, kosmetik, og tandpasta, som tilsætningsstof i fødevarer, som kølemiddel i flydende kølesystemer og i røgmaskiner, der leverer røg ved brandøvelser og under teaterforestillinger.

Det, der er særligt ved e-væsken er, at stofferne her inhaleres. Dette udgør en væsentlig del af usikkerheden omkring de helbredsmæssige konsekvenser ved propylenglycol i e-væske. Lungerne har en stor overflade, der kan optage stofferne, hvorfor effekten af glycerol og propylenglycol kan variere fra det, man eksempelvis finder ved oral indtagelse af stofferne. Et studie af 100 medarbejdere har vist, at udsættelse for teaterrøg (bestående af mineralolie og glycerol) over to år forårsagede akutte øvre luftvejssymptomer og en lavere lunge-funktion blandt de medarbejdere, der arbejdede tættest på kilden til teaterrøgen.

Derudover har langvarig eksponering for propylenglycol vist sig at forværre og/eller medfører flere allergiske symptomer hos børn

Andre indholdsstoffer

  • Metaller som aluminium, kobber, cadmium, nikkel og bly
  • Flygtige organiske forbindelser, fx formaldehyd og acetaldehyd, der er kræftfremkaldende.
  • Partiker (PM10) og ultrafine partikler (PM2.5)
  • Giftige kemikalier som polycykliske aromatiske hydrocarboner og acrolein.

Flere studier indikerer, at der kan være helbredsrisici forbundet med udsættelse for ovenstående stoffer, men der er stor variation i, hvor helbredsskadelige de enkelte stoffer er, samt i mængden af dokumentation for stoffernes negative helbredskonsekvenser, når det inhaleres af mennesker, aktivt eller passivt.

Opdateret 27 MAJ 2019