Engelsk

Helbredseffekter ved trådløs teknologi

Mobiltelefoner, wifi og anden trådløs teknologi er blevet en del af hverdagen for alle. Det betyder, at vi dagligt bliver udsat for radiobølger og mikrobølger. Hos nogen skaber det bekymring for, om den daglige påvirkning kan være skadelig for helbredet.

Det samlede nuværende vidensgrundlag tyder ikke på, at normal dagligdags brug af trådløs teknologi har negativ virkning på helbredet. 

Brugen af trådløse teknologier er fortsat relativt ny, også i forskningsmæssig sammenhæng. Det betyder, at der fremover vil være behov for studier af eventuelle langtidseffekter. Der findes en del videnskabelige studier af trådløse teknologiers mulige indvirkning på helbredet. De har undersøgt sammenhænge med forskellige sygdomme og effekter. 

Heriblandt har mange studier koncentreret sig om to emner: Udviklingen af kræft og udviklingen af elektromagnetisk hypersensitivitet (EHS). 

Sundhedsstyrelsen anerkender, at der er mennesker, der peger på, at den kroniske udsættelse for radio- og mikrobølger i hverdagen gør dem syge. Samlet set vurderer Sundhedsstyrelsen imidlertid, at der - med den viden, der foreligger i dag - ikke er undersøgelser, der på tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag er i stand til at sandsynliggøre en sammenhæng mellem sygdomsudvikling og eksponeringsniveauer, der ligger langt under de gældende grænseværdier. Sundhedsstyrelsen baserer ikke sine vurderinger og anbefalinger på enkeltstående studier.

Internationale forskningsgennemgange og anbefalinger

Nordisk notat om eksponering fra mobiltelefoner, mobilmaster og trådløse netværk:

Læs mere

Seneste rapport fra EUs videnskabelig komite SCENIHR om helbredsrisici ved elektromagnetiske felter:

Læs mere

Rapport fra den amerikanske sundhedsmyndighed FDA om forskning i sammenhængen mellem kræft og eksponering for elektromagnetiske felter:

Læs mere

Rapporter fra den svenske strålebeskyttelsesmyndighed SSMs videnskabelig råd for elektromagnetiske felter:

Læs mere

 

Opdateret 24 FEB 2020