xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">

Spørgsmål og svar om trådløs teknologi

Sundhedsstyrelsen rådgiver om mulige helbredsmæssige risici i forbindelse med trådløs mobilteknologi, herunder 5G.

I øjeblikket er telebranchen i Danmark i gang med at rulle den nyeste version af mobil-teknologien, kaldet 5G, ud i hele landet. I den forbindelse er der mange borgere, som stiller spørgsmål til, om der er grund til at være bekymret for helbredet. Vi har samlet svar på de hyppigst stillede spørgsmål.

Overordnet set er det her i Danmark Energistyrelsen, der i samarbejde med telebranchen kan besvare langt de fleste spørgsmål om den nye 5G-teknologi, og om hvordan planerne for at udrulle 5G ser ud. Det er Energistyrelsen, der har ansvaret for at give tilladelse til at bruge de frekvenser, som mobiloperatørerne kan vælge at benytte til 5G, og for at udrulningen foregår inden for lovens rammer. Sundhedsstyrelsen har alene til opgave at rådgive om mulige helbredsmæssige risici i forbindelse med udrulningen af den nyeste generation af mobilteknologi.

5G og fremtiden

Antenner til 5G er allerede ved at blive opsat flere steder i Danmark. Er det farligt?

Helt grundlæggende vurderer vi i dag, at der ikke er forskel i sundhedsrisici for 5G i forhold til 3G og 4G. Det væsentlige er at sikre, at grænseværdierne bliver overholdt. Det er Energistyrelsen, som fører tilsyn med, at grænseværdierne bliver overholdt. 

 

Hvor meget ved man om den samlede effekt af 5G, når teknologien er fuldt udrullet?

Da 5G-teknologien fortsat er under udvikling, og standardiseringsarbejdet stadig er i gang, kan der ikke siges noget håndfast om, hvordan den fuldt udrullede effekt af 5G bliver. Mobiloperatørerne har dog oplyst til Energistyrelsen, at ved udgangen af 2025 forventes det samlede strålingsniveau at øges med 10-20 % på grund af 5G-udbygningen. Strålingen vil stadig være langt under grænseværdierne.

Energistyrelsen har i den forbindelse oplyst, at ifølge lovgivningen på området skal også kommende 5G-udstyr overholde de krav, som gælder for udstyr til radiokommunikation, som beskrevet i lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold: ”Radioudstyr skal være konstrueret således, at det sikrer beskyttelse af sundhed og sikkerhed for personer og husdyr og beskyttelse af ejendom”. Radioudstyr må altså ikke sættes op, hvis det udgør en risiko for personers sundhed og sikkerhed.

Det er Energistyrelsen, som fører tilsyn med, at grænseværdierne bliver overholdt.

 

Helbredseffekter

Hvorfor får jeg hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær og svimmelhed hver gang jeg er i nærheden af mobiltelefoner, mobilmaster og trådløse netværk?

Nogle mennesker lider af en række helbredsmæssige problemer, som de mener er forårsaget af radio- og mikrobølger fra trådløs kommunikation. De mest almindelige symptomer er rødme, prikken og brændende fornemmelser i huden samt træthed, koncentrationsbesvær og svimmelhed. Nogle er hårdere ramt af symptomerne end andre. Denne mistænkte følsomhed over for radio- og mikrobølger er kendt under navnet el-allergi eller elektromagnetisk hypersensitivitet (EHS).

Der foreligger ikke videnskabeligt belæg for en sammenhæng mellem symptomerne og eksponering fra mobiltelefoner og anden trådløs kommunikation. Tilsvarende symptomer ses ved en række sygdomme, og i mange tilfælde findes der ikke en kendt årsag til symptomerne. Mennesker, der oplever fysiske symptomer uden kendt årsag, som hæmmer deres dagligdag og livskvalitet, lider af en funktionel lidelse. Der er tale om reelle fysiske symptomer, som kan behandles.

Læs mere om funktionelle lidelser

 

Hvad siger Sundhedsstyrelsen til WHOs 2B-klassifikation, "muligvis kræftfremkaldende"?

Radiofrekvente elektromagnetiske felter fra bl.a. mobiltelefoner er kategoriseret som muligvis kræftfremkaldende. Klassifikationen blev foretaget på baggrund af undersøgelser af sammenhængen imellem mobilbrug og hjernekræft. Selvom der siden er foretaget mange studier, er der stadig ingen resultater, der samlet set kan bekræfte eller afkræfte en kræftfremkaldende effekt. 

Ifølge den svenske strålebeskyttelsesmyndigheds (SSM) videnskabelige råd for elektromagnetiske felter er mistanken om en kræftrisiko ikke blevet styrket videnskabeligt siden 2011, og de nationale registre over kræftforekomst har ikke vist en stigning, der ikke kan forklares ud fra befolkningens stigende gennemsnitsalder, bedre diagnosticeringsmuligheder og ændringer i diagnostisk praksis.

 

Hænger den stigende forekomst af kræft sammen med den øgede brug af mobiltelefoner?

Statistikkerne over kræfttilfælde har vist øget forekomst af flere kræftformer i løbet af de sidste 25 år. Heriblandt hjernekræft, som i 2018 udgjorde cirka 5 % af alle rapporterede kræfttilfælde. Det svarer til, at ca. 30 ud af 100.000 personer i 2018 blev diagnosticeret med hjernekræft. Det er dog ikke vist, at stigningen i antal tilfælde af hjernekræft kan henføres til den øgede brug af mobiltelefoner.

Kræftstatistikkerne kan udelukkende bruges til at sige noget om forekomsten af kræft, men ikke til at sige noget om årsagen.
På baggrund af det nuværende videnskabelige grundlag kan man hverken be- eller afkræfte en sammenhæng mellem mobiltelefoner og kræft.

Hvad med glioblastom - kan en stigning hænge sammen med den øgede brug af mobiltelefoner?

Enkelte studier fra andre lande finder en stigning i forekomsten af glioblastom, som er den hyppigst forekommende type af ondartet hjernekræft.

De danske kræftdata, der kan tilgås vha. Cancerregisteret, er ikke splittet op efter, hvad det er for en type kræft eller hvor kræftsvulsten sidder, men behandler alle typer hjernekræft og alle placeringer samlet. 

Herhjemme har vi set en stigning i antallet af personer over 30 år der er diagnosticeret med glioblastom, men tallene tager ikke højde for bl.a. den stigende forekomst af ældre i befolkningen, hvor hjernekræft hyppigst ses. Der er brug for at korrigere tallene for befolkningens sammensætning for at kunne vurdere, hvorvidt der er tale om en egentlig stigning.

For eksempel kan stigningen også skyldes, at befolkningen generelt bliver ældre, og det vil være forventeligt, at antallet af kræfttilfælde stiger i takt med, at befolkningen bliver ældre.
Desuden er man i sundhedsvæsenet blevet bedre til at diagnosticere kræftsygdomme ved hjælp af skanning m.v., ligesom måden man skelner imellem specifikke kræftformer på kan have ændret sig. 
Man skal derfor være forsigtig med at tilskrive stigninger i kræftforekomster bestemte årsager, da stigningerne i specifikke typer af kræft og deres placering i hjernen kan skyldes en række andre faktorer.

 

Børn og trådløs teknologi

Er børn mere følsomme for radio- og mikrobølger end voksne?

Resultaterne af den forskning, der er offentliggjort indtil nu, giver ikke grundlag for at konkludere, at brugen af trådløse teknologier giver risiko for helbredsskader, herunder en øget risiko for kræft, hvis brugen overholder grænseværdierne. Dette hverken for børn eller for voksne.

Børns hoveder er dog mindre end voksnes, og hjerneskallen hos børn er tyndere end hos voksne. Det betyder, at radio- og mikrobølger relativt set kan trænge længere ind i hovedet hos børn sammenlignet med voksne. Hjernevævet er desuden under udvikling fra fødslen og helt ind i puberteten, hvilket medfører, at hjernevævet hos børn og teenagere kan være mere sårbart end voksnes. Desuden mangler der viden om effekten af længere tids brug af de trådløse teknologier.

 

Øger mobil og Wi-Fi risikoen for kræft og andre lidelser hos børn?

Der foregår for øjeblikket megen forskning i netop det emne, effekten af børns eksponering for mobiltelefoni, Wi-Fi med mere. Blandt andet har det Hollandske EMF and Health-projekt forsøgt at afklare eventuelle sammenhænge imellem elektromagnetiske felter og negative helbredseffekter.

De resultater, der ind til videre er relevante for børn, tyder på, at når børn oplever problemer med fx koncentration eller søvn, så skyldes det snarere selve brugen af smartphones, tablets o.a., end børnenes eksponering for elektromagnetiske felter. 

 

Hvor gamle skal børn være, før det er forsvarligt at give dem en mobiltelefon?

Man kan ikke fastsætte en absolut aldersgrænse for, hvornår børn er gamle nok til at kunne betjene en mobiltelefon med forsigtighed. Forældre bør dog sætte grænser for deres børns brug af mobiltelefoner i forhold til blandt andet omfanget af samtaler. Læs mere i Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende mobiltelefoni.

Forældre bør desuden lære deres børn, at en eventuel påvirkning fra mobiltelefonen er langt mindre, hvis barnet bruger headset i stedet for at holde telefonen mod øret eller sender SMS i stedet for at tale i telefonen.

 

Er Wi-Fi-routere stadig harmløse, hvis der er mange i samme ejendom?

Eftersom intensiteten af mikrobølgerne aftager med afstanden til kilden i henhold til afstandskvadratloven, vil de største kilder til eksponering være de routere, der er tættest på. Lad os sige, at du befinder dig i en ejendom med flere routere; de tre routere, der er tættest på, er henholdsvis 1 meter, 4 meter og 10 meter fra dig. Bidraget fra routeren 4 meter fra dig vil da være 16 gange lavere end fra routeren 1 meter væk. Bidraget fra routeren 10 meter væk vil være 100 gange lavere end fra routeren 1 meter væk.

Målinger indikerer, at Wi-Fi-routere i børnehaver bidrager meget lidt til børnenes samlede eksponering sammenlignet med øvrige bidragydere, herunder signaler fra mobilmaster.

 

Internationale anbefalinger

Gennemfører Sundhedsstyrelsen egne studier på området?

Sundhedsstyrelsen foretager ikke selv studier, målinger eller forskning, der handler om ikke-ioniserende stråling, men vi følger konstant udviklingen i tæt samarbejde med de øvrige nordiske lande. Vi følger endvidere de anbefalinger, der er sat i regi af WHO.

Hvilken international forskning ligger til grund for jeres vurdering?

Sundhedsstyrelsen deltager i en række internationale fora, det er blandt andet WHOs internationale rådgivende komite for ikke-ioniserende stråling, som mødes en gang årligt, samt møder i vores fællesnordiske arbejdsgruppe for ikke-ioniserende stråling, der normalt afholdes hvert andet år.

Du kan finde links til relevante internationale rapporter og anbefalinger i boksen til højre.

Hvorfor er grænseværdierne højere i Danmark end i visse andre europæiske lande?

Sundhedsstyrelsen vurderer på linje med WHO og det Europæiske Råd, at der ikke i dag er sundhedsfaglig baggrund for nye grænseværdier. Der er ikke i EU etableret fælles retningslinjer for medlemsstaterne med henblik på begrænsninger på området rettet mod borgere. Men EU-Kommissionen anbefaler, at medlemslandene indfører fælles standarder med baggrund i de anbefalinger om grænseværdier, som er udarbejdet af den internationale kommission for beskyttelse imod ikke-ioniserende stråling, ICNIRP. De danske anbefalinger på området er i øvrigt helt på linje med anbefalinger i lande vi normalt sammenligner os med, herunder specielt de øvrige nordiske lande.

De danske ambassader har ved tidligere lejlighed indhentet information fra relevante lande via Udenrigsministeriet, og man har ikke kunne finde indikation på, at fastsættelsen af lavere grænseværdier i de pågældende lande har baggrund i international forskning.

 

Er Sundhedsstyrelsen bekendt med Europarådets anbefaling om at bruge forsigtighedsprincippet?

Sundhedsstyrelsen er bekendt med, at Europarådet i 2011 har opfordret til, at medlemsstaterne indfører en række restriktioner, herunder også på området radiofrekvente elektromagnetiske felter.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at Europarådets resolutioner ikke er bindende for medlemslandene, og at der ikke i EU-regi er indført sådanne restriktioner.

Europarådets og Det Europæiske Miljøagenturs (EEA) henstilling har efter Sundhedsstyrelsens opfattelse primært baggrund i den såkaldte Bioinitiative-rapport. Sundhedsstyrelsen har været i dialog med EEA, og vi er kommet til en fælles forståelse af, at Bioinitiative-rapporten ikke kan stå alene og ikke kan anvendes som en samlet videnskabelig gennemgang af viden på området.

Hvorfor anbefaler Sundhedsstyrelsen at man mindsker eksponeringen fra mobiltelefoner, hvis det ikke er farligt?

På baggrund af den hidtil offentliggjorte forskning kan det ikke konkluderes, at radiobølger fra mobiltelefoner udgør en helbredsfare. Omvendt kan man dog heller ikke udelukke det.
Mobiltelefoni er stadig et relativ nyt fænomen. Nogle sygdomme udvikler sig langsomt, og der forskes stadig i eventuelle skadevirkninger fra længerevarende brug af mobiltelefon, især i forhold til personer med højt dagligt mobilforbrug.

På den baggrund anbefaler Sundhedsstyrelsen en række enkle forholdsregler, man bør følge for at reducere eksponeringen fra mobiltelefoner. Det drejer sig blandt andet om at bruge SMS, hvis det ikke er nødvendigt at telefonere, ligesom det anbefales at bruge headset eller håndfri funktion med øresnegl.

 

Hvorfor baserer man grænseværdier på ICNIRPs anbefalinger?

De grænseværdier, der følges i Danmark og i de fleste europæiske lande, har baggrund i en henstilling fra Det Europæiske Råd om fælles standarder med baggrund i ICNIRPs anbefalede grænseværdier. ICNIRP er den Internationale kommission for beskyttelse imod ikke-ioniserende stråling.

ICNIRP har ophav i den internationale strålebeskyttelsesorganisation IRPA, og ICNIRPs arbejde finansieres af offentlige midler fra bl.a. IRPA og den Europæiske Kommission. ICNIRP er formelt anerkendt som samarbejdspartner af WHO inden for området ikke-ioniserende stråling. 

Tager I hensyn til mulige interessekonflikter, når I vurderer de internationale anbefalinger?

Sundhedsstyrelsen er ikke bekendt med, at der skulle være skjulte interessekonflikter i ICNIRP eller WHO. Vi er heller ikke bekendt med, at disse organisationers arbejde med sundhedsmæssige aspekter af elektromagnetisk stråling skulle være finansieret af teleselskaberne eller deres respektive branche-organisationer.

I videnskabelige publikationer er det et generelt krav, at finansiering og interessekonflikter lægges åbent frem. Og det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at de internationale retningslinjer, som er opstillet af ICNIRP i regi af WHO og EU er tilfredsstillende. Eventuelle interessekonflikter for ICNIRP-medlemmer fremgår af ”Declaration of Personal Interest” på ICNIRPs hjemmeside.

 
Opdateret 29 JAN 2020