xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Advarsler om farlige stoffer

Nye euforiserende stoffer dukker løbende op i Danmark og på det europæiske marked. Mange af dem er farlige og kan have dødelig udgang for brugerne. Læs de seneste advarsler herunder.

Fund i Danmark

7. maj 2021: Nedgang i misbruget af lattergas fra gaspatroner

Giftlinjen har udarbejdet oversigt over antal henvendelser af sager efter misbrug af lattergas fra gaspatroner efter indførelsen af lov om salg og markedsføring af lattergas i juni 2020. Sundhedsstyrelsen vurderer, at nedgangen i antal henvendelser til Giftlinjen, der vedrører lattergas efter lovændringen, indikerer en positiv nedgang i omfanget af misbruget.

Antal henvendelser til Giftlinjen om lattergas i perioder i 2020 og 2021

Måned Jan-juni Juli-december Jan-april 2020
Antal 62 28 25
Henvendelser/
måned
10 5

Jan 6/feb 1/marts 8/apr 10

4. april 2021: To nye syntetiske cannabinoider

De to nye såkaldte syntetiske cannabinoider er MDMB-4en-PINACA og 4F-MDMB-BICA giver stor risiko for forgiftning og overdosisdødsfald. Stofferne er nu tilføjet på bekendtgørelsen om euforiserende stoffer, liste B. Begge stoffer har medført flere dødfald særligt i Slovakiet, men også enkelte dødsfald er set efter indtagelse af stofferne i Tyskland og Sverige. I februar 2021 kom indberetning om at MDMB-4en-PINCA er fundet i en narkotikaeffekt i Danmark. Der er endnu ikke set dødsfald med stoffet herhjemme.

Syntetiske cannabinoider er en gruppe af stoffer der ikke kan sammenlignes med cannabis eller det aktive stof THC i hash, hverken i virkning eller risiko for skader – det er en gruppe syntetisk fremstillede stoffer, og de senere år har de europæiske myndigheder været meget opmærksomme på overvågningen og af de indberetninger om skader om dem, netop fordi de har vist sig at være særlig potente og farlige.

Stofferne anvendes typisk sammen med en mix af urter til rygning. Sundhedsstyrelsen advaret mod at indtage stofferne, da de er meget stærke og kun en lille stofmængde kan medføre alvorlige forgiftninger og/eller forgiftninger med døden til følge.

Mere om stofferne kan læses i de to risikovurderinger fra EMCDDA.

Risikovurdering: 4F MDMB-BICA

Risikovurdering: MDMB-4en-PINACA

14. marts 2021: Syv nye farlige og meget stærke syntetiske opioider

De syv såkalde syntetiske opioider: Isotonitazen, protonitazen, metonitazen, metodesnitazen, etodesnitazen, fluonitazen og brorphin er meget stærke og enkelte af stofferne har vist sig at være 100 gange stærkere end morfin, og et af stofferne har været medvirkende til et dødsfald herhjemme.

Stofferne er efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, tilføjet listen på bekendtgørelsen om euforiserende stoffer (liste B). Ingen af stofferne er registrerede lægemidler til behandling af mennesker eller dyr i Danmark eller andre europæiske lande. Nogle af stofferne er udviklet i 1950’erne i forsøg på at finde nye opioider til medicinsk brug, men de blev ikke anvendt og markedsført. Politi og toldvæsen i et eller flere medslemslande i EU, har beslaglagt narkotikaeffekter indeholdende de omhandlende stoffer.

I Danmark er stofrester af isotonitazen fundet i en næsespray-emballage. Sundhedsstyrelsen advaret mod at indtage stofferne, da de er meget stærke og kun en lille stofmængde kan medføre alvorlige forgiftninger og/eller forgiftninger med døden til følge.

Billeder af næsespray-emballagen hvor isotonitazen blev fundet i:

Næsespray med opioid

Læs mere i Sundhedsstyrelsens Indstilling  

Fund i Europa

8. juni 2021: Cannabisprodukter med lavt THC-indhold kan være tilsat potentesyntetiske cannabinoider

Politi og toldmyndigheder i enkelte EU-lande, herunder i Tyskland, beslaglægger i stigende grad hash og marihuana, der har et lavt THC- eller CBD-indhold, men som er blevet blandet med syntetiske cannabinoider. Beslaglæggelser er også set i Sverige. I de rapporterede sager, der er sendt ind til narkotikaovervågningscenteret, EMCDDA, advares der om alvorlige forgiftningstilfælde, dog uden endnu dødelig udgang.

Sundhedsstyrelsen advarer om, at de såkaldte lavt THC-indeholdende cannabisprodukter kan indeholde syntetiske cannabinoider, og som følge heraf kan være en ekstrem farlig stofblanding med uønsket og uforudsigelig effekt. I de sager som er set i blandt andet Tyskland er der tale om camouflerede syntetiske cannabinoider, der er solgt som cannabisprodukter, og iblandingen af syntetiske cannabinoider har ikke været synlig for brugerne.

Syntetiske cannabinoider, hører til de såkaldte nye psykoaktive stoffer (NPS), som reguleres og kommer på bekendtgørelsen, når de løbende dukker op i Danmark. De syntetiske cannabinoider er kendetegnet ved, at de er meget potente, og der er set alvorlige forgiftninger og dødsfald efter indtagelse.

Vi har endnu ikke set cannabisprodukter tilsat syntetiske cannabinoider i Danmark.


Det illegale stofmarked i Danmark

Dansk politi foretog næsten 30.000 beslaglæggelser af narkotika i Danmark i 2020. Det mest almindelige illegale euforiserende stof er cannabis i form af hash, marihuana, hele planter eller hasholie. Tilsammen udgør cannabisprodukterne 70 % af politiets beslaglæggelser af narkotika. De centralstimulerende stoffer udgør tilsammen omkring en fjerdedel af beslagene.

Stoftype Antal beslaglæggelser Andel af beslaglæggelser
Hash 17464
58% 
Cocain 3841 13%
Marihuana 3176 10% 
Amfetamin  2293 7,6% 
MDMA  536 1,8% 
Heroin  506 1,7% 
Hampeplanter  553 1,8% 
Metamfetamin  360
1,2% 
Ecstacytabletter
344 1,1% 
Andre 1206 4,0%
Sum  30279 100% 
Tabellen viser politiets beslaglæggelser af illegale euforiserende stoffer i 2020

Narkotikabeslaglæggelser i Danmark 2020

Narkotikabeslaglæggelser i Danmark 2020

Renhed af illegale stoffer på brugerniveau i Danmark

I Danmark undersøges beslaglagte stoffer med henblik på at følge udviklingen af renheden og koncentrationen i stofferne. Særligt kokains renhed er steget kraftigt. Indholdet af aktivt stof (renheden) i de forskellige stoftyper varierer meget - ofte på grund af forskellige stofpartier og ud fra den fortynding der sker inden stofferne sælges på gadeplan. Renheden siger noget om ”kvaliteten” af stofferne. Jo renere stoffet er, des større euforiserende virkning har stoffet. I de senere år er den gennemsnitlige renhed af kokain og hash steget markant. Dog ses det for alle stoftyper, at renheden på brugerniveau varierer meget, så der findes stoffer af både høj og lav renhed på stofmarkedet samtidig. En høj renhed og en stor variation i renheden medfører en større risiko for forgiftning. 

Kort over euforiserende stoffer i Danmark

Figuren viser renheden af de hyppigst forekommende stoftyper på brugerniveau i 2020

På grafen ses udviklingen i renheden af stofferne over en årerække. Renheden er angivet i procent:

Graf over renhed af illegale stoffer på brugerniveau 2020

En mere uddybende beskrivelse af de almindeligt forekommende stoffer i Danmark findes i rapporten ”Narkotika på Gadeplan i Danmark” 

Læs rapporten Narkotika på Gadeplan i Danmark 

Tilsætningsstoffer

Narkotika forhandlet på gadeplan indeholder ud over det aktive euforiserende indholdsstof, også en række tilsætningsstoffer og fyldstoffer. Flere af tilsætningsstofferne er farmakologisk aktive lægemidler, som hver især udøver en virkning på brugeren. Derudover findes forskellige fyldstoffer som øger mængden af stoffet, uden selv at udøve en effekt på brugeren. Almindeligt forekommende fyldstoffer i Danmark er sukker og creatin. Nedenunder ses forekomsten med forskellige typiske tilsætningsstoffer i heroinklorid (den hvide heroin til injektion), heroinbase (den brune heroin til rygning), kokain og amfetamin. Forekomsten vises som procent af det totale antal prøver der er undersøgt. I de senere år er blandt andet en relativ stor procentdel af kokainprøver indeholdende Levamisol konstateret. Levamisol er et lægemiddel til behandling af parasitiske ormeinfektioner, og som påvirker immunforsvaret hos mennesker. I tabellen ses tilsætningsstofferne i de mest kendte illegale stoffer.

Antal
Heroinbase
(n=26)
Heroinklorid
(n=16)
Kokain
(n=50)
Amfetamin
(n=37)
MDMA
(n=43) 
Codein  - 2 - -
Coffein 100 100 6 62
Creatin
- 13 10 49 -
Dextromethorphan 44 - -
Levamisol - - 56 - 5
Lidocain
- - 4 - -
Paracetamol 100 56 8 - -
Phenacetin - - 14 -  
Procain - - 8 - 2
N= analyserede prøver

Læs mere om tilsætningsstoffer i rapporten Narkotika på Gadeplan (bilag 1)

Nye Psykoaktive Stoftyper i Danmark

En mindre del af stofferne på det danske stofmarked er de Nye Psykoaktive Stoffer (NPS). NPS-gruppen udgør flere hundrede forskellige stoftyper, ofte med ukendt virkning. Af denne grund og da stofferne med mellemrum forbindes med forgiftninger og dødsfald, holder Sundhedsstyrelsen særligt øje med udviklingen i denne gruppe.

De nye stoftyper forhandles i mange former så som pulvere, væsker, plantemateriale, tabletter eller blotters (små frimærker med stof). Da ecstasytabletter og -pulver såvel som blotters m.fl. ikke forhandles med deklareret indhold, så analyseres hovedparten af disse effekter retskemisk. Ved analyserne findes at en stor del af det undersøgte pulver og ecstasy tabletterne indeholder aktivstoffet MDMA, som også er det ”klassiske” ecstasystof. De resterende pulver, tabletter eller i nogen tilfælde blotters og væske indeholder dog en bred vifte af NPS.

Figuren viser fordelingen af de Nye Psykoaktive Stoffer undtaget MDMA i 2020 efter hvilken stofgruppe de tilhører.

En mere uddybende beskrivelse af de Nye Psykoaktive Stoffer findes i rapporten ”Nye Psykoaktive Stoffer i Danmark” (Bemærk link opdateres senere).

Hvilke stoffer overvåger vi?

De nye NPS stoffer der løbende dukker op i Danmark og på det europæiske marked adskiller sig ofte virkningsmæssigt fra hinanden. Man kan dog sammenskrive stoffernes egenskaber i særlig stofgrupper, eftersom de kemisk ligner hinanden. Stofferne i en stofgruppe virker nogenlunde ens, og ofte er det særlige forgiftningsrisiko fra stofgruppe til stofgruppe, om end stofferne på tværs altid indebærer euforiserende virkning og er dokumenteret skadelige på kortere eller længere sigt.

Kendetegnet ved en enkelte stofgruppe er, at de virker mere eller mindre enten hallucinerende, stimulerende, sløvende eller en virkningskombination af dette. Det er også sådan, at stofferne/stofgrupperne har forskellige aktualitetsstatus. I de senere år, har der fx været særlig opmærksomhed på gruppen af syntetiske cannabinoider og gruppen af syntetiske opioider – såkaldte fentanylanaloger, da de har vist sig at være særlig stærke og risikoen for forgiftninger og dødsfald er særlig stor.

Stofgrupper

Syntetiske cannabinoider

Syntetiske cannabinoider er en gruppe af kunstigt fremstillede stoffer, som forekommer både som tørret plantematerialer, urter, pulver, væske, næsespray og som ingrediens til E-cigaretter. Syntetiske cannabinoider er produceret til at give en effekt som cannabis. Kemisk set er, de dog forskelligt opbygget fra de naturlige cannabinoider, som man finder i cannabisplanten. Det har vist sig, at mange syntetiske cannabinoider er langt stærkere (mere potente) end det euforiserende stof i cannabis (THC). Dermed kan syntetiske cannabinoider potentielt være mere skadelige end naturligt forekommende cannabis.

Syntetiske cannabinoider kan virke både sløvende, stimulerende eller hallucinerende, og både styrken og varigheden af rusen er uforudsigelig. 

Cathinoner

Cathinoner er centralstimulerende designer drugs der kemisk set er nært beslægtet med det aktive stof i Khat-planten cathinon. Af andre beslægtede stoffer kan efedrin, methcathinone, mephedron og andre amphetaminer også nævnes. De forekommer som hvidt eller gulligt pulver der typisk sniffes eller sluges som pulver, pakket ind i papir. De kan også forekommer som kapsler eller tabletter. De kan også forekomme som kapsler eller tabletter. Det forekommer også at stofferne injiceres, evt. blandet med andre centralstimulerende stoffer.

Indtag medfører blandt andet eufori, øget vågenhed, øget libido, nedsat appetit, tankemylder, rastløshed, store pupiller, irritabilitet. Brugeren kan opleve angst og depressive symptomer når stofvirkningen er aftaget. Dette kan føre til fornyet stofindtag for at undgå ”nedtur”

Phenethylaminer

Phenethylaminer er en gruppe af kemiske stoffer der indeholder phenethylamin i deres grundstruktur. De tilhører gruppen af centralstimulerende stoffer. Kendte eksempler på phenethylaminer er amfetamin, MDMA og adrenalin. Sælges både som pulver der sniffes og som tabletter. Phenethylamin strukturen indgår i naturligt forekommende signalstoffer som adrenalin såvel som i visse former for medicin. Indtag som rusmiddel medfører blandt andet eufori, øget vågenhed, øget, energi, øget libido, nedsat appetit, tankemylder, rastløshed, irritabilitet, søvnløshed, store pupiller, mundtørhed, øget puls og blodtryk. Varighed af rusen afhænger af indtagelsesformen og det enkelte rusmiddel.

Opioider

Opioider er forbindelser der kan binde sig til opioidreceptorerne i blandt andet centralnervesystemet. Opioider virker smertestillende og kan forårsage eufori og sløret bevidsthed. De forårsager også kvalme og forstoppelse. Stærk hæmning af åndedrætsrefleksen er årsagen til at opioider forårsager overdosisdødsfald. Opioider er stærkt afhængighedsskabende. Der indtræder hurtigt tolerance over for rusvirkningen. Rusen er afhængig af stoffet og administrationsformen, og inddeles i en korterevarende af minutters varighed og en længerevarende af timers varighed. Efter kortere tids regelmæssig brug, indtræder abstinenser inden for timer efter sidste stofindtag.

Opioider opdeles i naturligt forekommende opiater der fremstilles af opiumsvalmer. Eksempler på opiater er morfin og heroin. De syntetiske opioider er ikke kemisk beslægtede med opiaterne, og flere af disse stoffer er meget potente. Eksempler på syntetiske opioider er metadon, fentanyl og buprenorphin. Heroin ryges, sniffes og injiceres. De øvrige opioider indtages ovevejende i tablet form. Til smertebehandling anvendes plastre med fentanyl. I misbrugssammenhænge forekommer det at plastrene ryges.

Indolethylaminer (Tryptaminer)

Hallucinogene indolethylaminer også kaldet tryptaminer er en gruppe af både naturligt forekommende og syntetiske forbindelser som har egenskaber til fælles med blandt andet lysergsyrediethylamid (LSD). Forbindelserne virker primært ved at stimulere serotonin receptorer. Hallucinogene tryptaminer indtages peroralt, ryges, sniffes og kan også injiceres. De forekommer som kapsler, tabletter, pulver eller væske imprægneret på slik eller små papirstykker. Absorptions tid og virkningstid er afhængig af mængde, administrationsvej og typen af hallucinogent tryptamin. Ved snifning og rygning ses ofte effekt efter sekunder til minutter, mens det kan tage timer før effekt indtræder ved peroralt indtag. Virkningstid varierer fra minutter til timer.

Indtag medfører blandt andet agitation, hyperaktivitet, forvirring, hallucinationer og uberegnelig opførsel samt let til udtalt bevidstheds påvirkning. Ruseffekten af hallucinogener afhænger af brugerens sindstilstand og af hvilke omgivelser, vedkommende befinder sig i. Alle sanseindtryk forstærkes, men de kan også forvrænges. Brugeren kan få en følelse af klarhed, da sanseindtrykkene fremstår tydeligere. Genstande i omgivelserne kan desuden forandre form eller farve. Endvidere ses store pupiller og øget puls og blodtryk.

Benzodiazepiner

Benzodiazepiner er en gruppe af psykoaktive stoffer der virker centralnervesystem deprimerende, eller beroligende. De anvendes medicinsk til behandling af søvnløshed og angst. De mindsker angst og aggression, virker beroligende, søvnfremkaldende og medfører, at musklerne slapper af. De medfører også nedsat koncentration og nedsat hukommelse og kan også medføre eufori. Der indtræder hurtigt fysisk afhængighed af og tolerance for stofferne hvilket fører til øget brug. Hvor hurtigt rus effekten indtræder og hvor længe den varer, afhænger af det enkelte benzodiazepin. Sælges og indtages som piller. På stofmarkedet forekommer både benzodiazepiner der er produceret til medicinsk behandling, hvor indhold og stofkoncentration er kendt, men også illegalt producerede og nye ikke medicinsk godkendte arter af benzodiazepiner, hvor både effekt og stofkoncentration er usikker og hvor det forekommer at der er iblandet andre psykoaktive stoffer i pillerne. Ved brat ophør efter der er opstået afhængighed kan der forekomme kramper og andre fysiske abstinenser samt angstanfald. Der forekommer overdosisdødsfald med benzodiazepiner i kombination med især alkohol og opioider.

Arylalkylamines

Arylalkylaminer er en stor gruppe kemiske forbindelser. Der er to hovedklasser af arylalkylaminer, inodylalkylaminerne som f.eks. tryptamin og phenylalkylaminerne som f.eks. amfetaminerne. Adskillige stoffer tilhører denne klasse. F.eks. MDMA (Ecstasy), methamfetamin og cathinon.

Aminoindanes

Aminoindanes er et stof der blev udviklet til forskning i nenurologiske sygdomme. Det er kemisk set et amfetamin. Baseret på de kemiske egenskaber antages det at stoffet virker som andre centralstimulerende stoffer og udløse eufori, øget vågenhed, tankemylder, samt irritabilitet, angst og øget puls og blodtryk.

Planter og ekstrakter

Planter og ekstrakter er naturligt forekommende planter der indeholder psykoaktive stoffer. Stofferne kan tilhører velbeskrevne kemiske grupper med kendt effekt, men effekten kan også ukendt. Effekten, virkningsvarigheden samt risikoen ved indtag er uberegnelig.

Til gruppen hører f.eks. Psilocybinsvampe der er en fællesbetegnelse for næsten 200 forskellige psykedeliske svampearter, der blandt andet indeholder det aktive stof psilocybin. Til gruppen hører også ayahuasca der blandes af udtræk fra planter, der indeholder det hallucinerende stof DMT (Dimethyltryptamin) samt et stof der blokerer for virkningen af et enzym kaldet MAO (Mono Amin Oxidase). Det virksomme stof i ayahuasca, DMT (dimethyltryptamin) er et kraftigt virkende hallucinogen. Virkningen er relativt kortvarig, hvis stoffet ryges eller sniffes, men forlænges betydeligt, når det drikkes sammen med en MAO-inhibitor, der forhindrer at stoffet nedbrydes i mavesækken, inden det optages i kroppen. Derved forlænges rusens varighed op til flere timer afhængigt af dosis.

Piperidines and pyrrolidines

Piperidin er en organisk ringformet forbindelse hvor hydrogen atomer omkring ringstrukturen kan substitueres med andre kemiske forbindelser, og dermed skabes nye kemiske stoffer med forskellig egenskaber. Piperidiner indgår i såvel stimulerende, som dissociative og smertestillende stoffer.

Piperaziner

Piperaziner blev udviklet til medicinsk brug, men viste sig at have centralstimulerende egenskaber og blev derfor aldrig anvendt. Effekten af Piperaziner er således sammenlignelig med amfetamin og kokain men med knap så stærk effekt. De sælges som piller, pulver og i kapsler. De spises almindeligvis men kan også sniffes, ryges og injiceres. De kan forekomme som væsker. Rusen medfører blandt andet eufori, øget vågenhed og energi samt nedsat appetit, søvnløshed, øget puls og blodtryk. Varighed af rusen afhænger af indtagelsesformen og det enkelte rusmiddel. Angives ofte om 6-8 timer. Der er rapporteret om dødsfald, kramper, hypertermi, og nyresvigt i forbindelse med misbrug.

Arylcyclohexylamines

Arylcyclohexylaminer er en organisk forbindelse hvor hydrogen atomer kan substitueres med andre kemiske forbindelser og dermed skabes nye kemiske stoffer med forskellig egenskaber. Det antages af effekten af stofferne primært forårsages ved stimulering af en af glutamat receptorerne. Arylcyclohexylaminer forårsager overvejende dissociation, hallucinationer og anæstesi. Ketamin og PCP er arylcyclohexylaminer. PCP der også kendes som Angledust, forekommer som både pulver, krystaller og piller. Findes også som olie og væske. Farven rangere fra hvid til lys brun. PCP kan sniffes, spises og injiceres. Der er set eksempler på forbigående psykotiske tilstande som følge af misbrug af PCP.

Overvågning i Danmark og Europa

Sundhedsstyrelsen overvåger sammen med Rigspolitiet, Toldstyrelsen og de retskemiske afdelinger i København, Aarhus og Odense det aktuelle stofmarked i Danmark. Overvågningen bruges til at vurdere stoffernes farlighed, og til at advare om brugen når det viser sig at stofferne er forbundet med en særlig risiko. Sundhedsstyrelsen bruger viden til løbende at indstille nye stoffer til bekendtgørelsen om euforiserende stoffer.

Danske myndigheder indgår i et fælles europæisk samarbejde om overvågning og indberetninger af stofmarkedet i regi af det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug (EMCDDA). Overvågningen har som formål at følge stofmarkedet for nye stoffer og mere "kendte" og etablerede stoffer, i forhold til at forebygge skader og dødelige forgiftninger ved brug af stofferne.

Udveksling af informationer på tværs af landegrænserne bidrager til en større viden om forandringer på stofscenen og samler informationer om skader forbundet med stofferne, og som myndighederne nationalt benytter til at risikovurdere stofferne blandt andet med henblik på regulering og lovgivning. 

Opdateret 16 JUN 2021