Engelsk

Meningokok

Meningokoksygdom skyldes bakterier, som kaldes meningokokker. Sygdommen kan vise sig som meningitis (hjernehindebetændelse), som blodforgiftning eller som begge dele samtidig. 

Meningokoksygdom er en sjælden, men alvorlig sygdom. Selvom sygdommen er sjældent forekommende skal man alligevel være på vagt, hvis andre i de nærmeste omgivelser har fået påvist sygdommen.

Den vigtigste forholdsregel er opmærksomhed over for sygdomstegn, da tidlig behandling er meget vigtig. Ved mistanke om meningokoksygdom skal man straks kontakte læge eller ringe 112. Ved tidlig behandling vil de fleste blive fuldstændig helbredt.

Information om meningokok (meningitis)

Smitteforhold

Meningokokkerne spredes fra person til person med små dråber, der opstår ved hoste og nysen eller ved direkte kontakt.

Mange mennesker bærer meningokokker i næse og svælg, uden at de af den grund bliver syge, de er såkaldte raske bærere. Uden for kroppen dør bakterierne hurtigt. Sygdommen overføres ikke via madvarer. Der er ikke grund til særlig rengøring af legetøj eller lokaler.

Personer, der får meningokoksygdom, er næsten altid blevet smittet af en tilfældig, rask smittebærer, og ikke af en patient med meningokoksygdom.

Symptomer og behandling

Meningokoksygdom kan udvikle sig livstruende i løbet af få timer. Det er derfor vigtigt at reagere på symptomer, der kan være tegn på meningokoksygdom.

Sygdommen kan i begyndelsen ligne influenza. Feberen kan indtræde pludseligt og være ledsaget af kulderystelser eller kramper. Inden for 1-2 døgn stiger temperaturen til 39-40° C. Der er ofte stærk hovedpine, kvalme, opkastninger og manglende lyst at spise og drikke. Den syge bliver døsig eller urolig, forpint og irritabel og måske uklar. Ved meningitis kan der være nakke- rygstivhed, så foroverbøjning af hovedet er smertefuldt og vanskeligt. Meningokoksygdom kan også medføre ledsmerter (som skyldes en betændelsestilstand) eller småblødninger i huden, der viser sig som røde eller blårøde punkter på størrelse med et knappenålshoved.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at symptomerne på meningokoksygdom hos spædbørn ofte er anderledes end hos den øvrige befolkning. Blandt spædbørnene viser symptomerne sig ofte ved, at børnene er mindre aktive, ikke vil spise eller drikke, græder ved mindste berøring og blive tiltagende sløve og kaster op.

Meningokoksygdom behandles under indlæggelse på sygehus med antibiotika og i mange tilfælde også binyrebarkhormon. Sygdommen kan næsten altid helbredes, hvis behandlingen indledes tidligt i forløbet.

Forebyggelse og vaccination

Det er meget vigtigt, at man er opmærksom på sygdomstegn og tilkalder læge ved mindste mistanke om meningokoksygdom.

Når der har været et tilfælde af meningokoksygdom, tilbydes forebyggende behandling med antibiotika og/eller vaccination til de nærmeste kontakter, oftest husstanden. Dette sker efter aftale mellem den behandlende læge og Styrelsen for Patientsikkerhed. I de fleste tilfælde gives den forebyggende behandling som engangsbehandling.

Hvis der forekommer mere end ét tilfælde af meningokoksygdom i samme husstand eller i samme område inden for kort tid, vurderes det konkret, om en større kreds end de nære kontakter skal vaccineres og/eller have forebyggende behandling.

Selvom forebyggende behandling med antibiotika er effektiv, giver den ikke fuldstændig beskyttelse mod sygdomsudvikling. Derfor skal man stadig være opmærksom på sygdomstegn.

Vaccinen giver god beskyttelse efter nogle uger, men kun over for den meningokoktype, man er vaccineret imod – hos et mindretal af de vaccinerede har vaccinen dog ingen effekt. Beskyttelsen svinder efter nogle år.

Opdateret 08 JUL 2019