Engelsk

MRSA

MRSA er betegnelsen for en særlig type stafylokok-bakterier, der er modstandsdygtige over for en række antibiotika, som ellers er standardbehandlingen mod stafylokokker.

MRSA står for Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus. På dansk betyder det stafylokokker, som er modstandsdygtige overfor methicilin, som er en bestemt type antibiotika.

Stafylokokker er en naturlig del af bakteriefloraen hos ca. 50 procent af alle mennesker, og man kan ikke mærke, om man har stafylokokker fx i næsen eller på huden.

Information om MRSA

Smitte

MRSA smitter først og fremmest ved kontakt med mennesker eller dyr, der bærer MRSA. MRSA kan også smitte ved, at man rører ved overflader m.m., som en person med MRSA har været i berøring med. Selvom man udsættes for MRSA, er det dog langt fra hver gang, at man bliver bærer af bakterien. I praksis sker smitte oftest først ved gentagen, tæt social kontakt.

Raske personer, der bliver smittet med MRSA, vil ofte slet ikke selv opdage, at de er smittet, de er såkaldte raske smittebærere. MRSA er primært farlig for personer, der i forvejen er svækkede. Det kan blandt andet være patienter på et hospital eller beboere på et plejehjem, der i forvejen har et svækket immunforsvar. Hvis svækkede personer bliver smittet med MRSA, kan det betyde, at det fx kan være svært at slå en lungebetændelse ned med antibiotika.

Symptomer

En rask person har lille risiko for at blive alvorligt syg af MRSA, men bakterien kan af og til medføre generende betændelser, som for eksempel bylder og børnesår. Personer, der i forvejen er syge eller svækkede, har større risiko for at få alvorlige infektioner.

Raske personer kan i sjældne tilfælde blive alvorligt syge fx i forbindelse med en operation, og nogle gange også uden kendt årsag. I den sammenhæng adskiller MRSA sig ikke fra almindelige stafylokokker.

Behandling

MRSA-infektion kan behandles, men den er vanskeligere at behandle end infektioner med almindelige stafylokokker, fordi den kræver behandling med meget specielle antibiotika.

Gravide, der er raske smittebærere, vil blive tilbudt behandling mod MRSA. Det sker både for at forhindre, at smitte overføres til barnet, og for at forhindre at moderen får en MRSA-infektion, hvilket kan ske fx i forbindelse med kejsersnit.

Husdyr-MRSA (MRSA CC 398)

Husdyr-MRSA er en særlig type MRSA, som kan smitte fra dyr (hyppigst svin) til mennesker. Den rammer primært mennesker, der arbejder med levende svin. Husdyr-MRSA smitter mere sjældent fra menneske til menneske end andre MRSA-typer, men der er personer, der ikke har været i kontakt med svin, som er blevet smittet med husdyr-MRSA.

Der er forhold omkring smitte af husdyr-MRSA, som man ikke kender. Men man ved, at husdyr-MRSA kan sidde i landbrugsarbejdernes tøj, på huden eller andre steder. Derfor er det meget vigtigt, at svineproducenter opretholder en høj hygiejnestandard.

Forebyggelse

Sundhedsstyrelsen har udgivet en vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA. Vejledningen fokuserer på sundhedsvæsenets indsats i forhold til at begrænse sygdom og spredning af MRSA på hospitaler, på plejehjem og andre steder, hvor syge og svækkede personer opholder sig.

Formålet med vejledningen er at fastholde en lav forekomst af sygdom forårsaget af den resistente stafylokokbakterie MRSA (Methicillinresistent Staphylococcus aureus).

Vejledningen har fokus på sundhedsvæsenets indsats på hospitaler, på plejehjem og andre steder, hvor syge og svækkede personer opholder sig. Det skyldes, at personer, der i forvejen er syge eller svækkede, er i størst risiko for at få alvorlig sygdom forårsaget af MRSA. Det er således først og fremmest personalet, der gennem hygiejniske forholdsregler skal forebygge spredning.

Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA (2016)

Guidance on Preventing the Spread of MRSA

Anmeldelse

MRSA er anmeldelsespligtigt. Det vil sige, at hvis fx et hospital i Danmark opdager, at en patient har MRSA, skal det meldes til Statens Serum Institut. På den måde kan Statens Serum Institut løbende holde øje med, hvor mange der er smittet med MRSA i Danmark.

Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af tilfælde af Methicillinresistent Staphylococcus aureus (MRSA) påvist hos personer (2006)

Værd at vide om MRSA (Fødevarestyrelsen)

Anmeldelse af MRSA

Supplerende information

Vejledning 

Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 3. udgave (september 2016)

Guidance on Preventing the Spread of MRSA 3rd edition

Bilag til vejledning

Information om behandling af MRSA-bærertilstand

Information om husdyr-MRSA (MRSA 398)

Skema 1a (almene risikosituationer) og 1b (specielle risikosituationer)

Skema 2: Tidspunkter for kontrol efter behandling

Skema 3: Podning og isolation ved indlæggelse

Dispensation af 20. november 2006 (Beskæftigelsesministeriet)

Personligt MRSA-kort

Notat vedrørende vejledning til tandlægepersonale

Sundhedsstyrelsen har modtaget flere spørgsmål fra tandlæger om MRSA efter udsendelsen af 3. udgave af Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA (september 2016). Sundhedsstyrelsen har derfor udarbejdet et notat med information til tandlægepersonale om MRSA.

Information til tandlægepersonale om MRSA

Oversatte informationsbreve

Engelsk

Treatment of MRSA carriers

Information on livestock-associated MRSA 07.02.17

Arabisk

Information om behandling af MRSA-bærertilstand (version 19.10.16) Arabisk

Information om husdyr-MRSA (MRSA 398) Arabisk

Litauisk

Information om behandling af MRSA-bærertilstand (version 19.10.16) Litauisk

Information om husdyr-MRSA (MRSA 398) Litauisk

Polsk

Information om behandling af MRSA-bærertilstand (version 19.10.16) Polsk

Information om husdyr-MRSA (MRSA 398) Polsk

Rumænsk

Information om behandling af MRSA-bærertilstand (version 19.10.16) Rumænsk

Information om husdyr-MRSA (MRSA 398) Rumænsk

Russisk

Information om behandling af MRSA-bærertilstand (version 19.10.16) Russisk

Information om husdyr-MRSA (MRSA 398) Russisk

Ukrainsk

Information om behandling af MRSA-bærertilstand (version 19.10.16) Ukrainsk

Information om husdyr-MRSA (MRSA 398) Ukrainsk

Høring

Høringsnotat til 3. udgave af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

Samlede høringssvar til 3. udgave af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

Håndtering af MRSA hos migranter

Håndtering af MRSA hos migranter, 2. udgave (18. februar 2016)

Opdateret 08 JUL 2019