Engelsk

Lussingesyge – parvovirus, B19

Sygdommen lussingesyge (parvovirus B19) er udbredt i hele verden, og er som regel en mild sygdom, der typisk rammer børn. 

Information om lussingesyge

Smitte

Sygdommen spreder sig fra person til person, ofte via hoste (dråbesmitte) eller direkte kontakt. Sygdommen er smitsom i ugen før udslættet optræder. Når udslættet kommer, er man ikke længere smitsom. Der går typisk 13-18 dage fra man bliver smittet, til man får symptomer.

Symptomer

Lussingesyge viser sig hos børn oftest med lette influenzalignende symptomer efterfulgt af et højrødt udslæt på kinderne og senere på andre dele af kroppen. Hvis en gravid kvinde smittes med parvovirus B19 i første halvdel af graviditeten, kan fosteret i nogle tilfælde, men langt fra alle også blive smittet. Der er en lille risiko for abort eller mere sjældent udvikling af blodmangel hos fosteret. Blodmangel kan hos fosteret føre til at fosteret hæver op pga. for meget vand i kroppen (hydrops foetalis).

Forebyggelse

Ca. 2/3 af gravide har allerede haft infektionen, hvilket medfører, at både den gravide og fosteret er beskyttet mod infektionen, da man kun kan få lussingesyge én gang.

Behandling

Lussingesyge skal ikke behandles. Den går over efter få dage og giver ingen risiko for komplikationer. Ser man blodmangel hos fostret, kan man evt. give fostret blodtransfusion inde i livmoderen, hvilket øger barnets chance for at overleve.

Yderligere information

Lægerne får mange henvendelser fra gravide om infektion med parvovirus B19. Derfor har Sundhedsstyrelsen skrevet informationsskrivelser til de gravide og til lægerne om infektionen. Fraværsmelding har tidligere i nogle sammenhænge været brugt. Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke generel fraværsmelding.

Information til læger om parvovirus og graviditet

Information til gravide om lussingesyge

Information til forældre om lussingesyge

Opdateret 08 JUL 2019