Engelsk

Fnat

Fnat (scabies) er forårsaget af fnatmiden, der er 0,25 mm stor og kun kan ses med lup. Fnat er en ufarlig sygdom, men det er vigtigt at kontakte egen læge ved mistanke, så effektiv behandling kan iværksættes hurtigst muligt.

Hos nogle personer kan fnat i sjældne tilfælde udvikle sig til skorpefnat (tidligere norsk fnat). Skorpefnat skyldes ikke en speciel fnatmide, men forekommer hos personer med nedsat immunforsvar eller ældre, som er smittet med fnat, hvor fnatmiderne får lov til at formere sig igennem lang tid, inden symptomerne viser sig. Personerne har et stort antal fnatmider i en skorpet, skællende hud og er derfor mere smitsomme.

Information om fnat

Smitte

Smitte med fnat kræver almindeligvis længerevarende, tæt hudkontakt, og smitten ses derfor primært hos seksualpartnere, tæt familie eller i forbindelse med plejeprocedurer for eksempel bleskift på institutioner.

Skorpefnat kan dog smitte ved almindelig berøring på grund af det større antal fnatmider. I sjældnere tilfælde kan der forekomme smitte via møbler med polstring, brug af fælles tekstiler fx håndklæder og viskestykker, via sengeredning og sengetøj og håndtering af snavsetøj.

Der er som udgangspunkt ikke nogen grund til at undgå normal social kontakt, hvis man har mistanke om, at man har fnat. Man betragtes som smittefri 8-12 timer efter påbegyndt behandling.

Symptomer

Det mest fremherskende symptom på smitte er ret pludselig udvikling af intens kløe over hele kroppen, som oftest opstår 2-6 uger efter smittetidspunktet. Hos personer, der tidligere har haft fnat, kan kløen opstå få dage efter fornyet smitte. Kløen er værst ved sengetid.

Hudsymptomer ved smitte med fnat viser sig som udslæt med små vabler. Udslættet ses især i den tynde hud mellem fingrene og på fingre, ved håndled, albuer, bryst og i skridtet. På grund af den kraftige kløe kommer der ofte kradsningsmærker på huden.

Har man mistanke om, at man har fået fnat, bør man kontakte egen læge. Der bør altid stilles en sikker diagnose, enten ved at man finder og identificerer en levende mide, eller ved at man finder en såkaldt fnatmidegang, da dette er et unikt tegn på fnat.

Diagnosen skorpefnat bør stilles af en speciallæge i hudsygdomme, som man skal henvises til via sin egen læge.

Behandling

Almindelig fnatbehandling består af omhyggelig indgnidning af cremen permethrin 5%, der smøres på hele kroppen fra kæberanden og nedefter. Hos børn under 3 år og hos ældre mennesker indsmøres hele kroppen inkl. ansigt og hovedbund. Det er bedst at smøre cremen på om aftenen, så den kan virke i 8-12 timer henover natten, hvorefter den vaskes af om morgenen. I forbindelse med at behandlingen startes, skal man skifte til rent tøj, og der skal lægges rent sengetøj på.

Behandlingen skal gentages efter 7 dage. Efter behandlingen kan kløen fortsætte i flere uger, hvilket ikke er udtryk for, at behandlingen har svigtet. Bedres kløen dog ikke, bør man kontakte egen læge igen. Har man skorpefnat bør en speciallæge i hudsygdomme ordinere eventuel supplerende behandling. Man betragtes som smittefri 8-12 timer efter første behandling.

Personer som er smittet med fnat bør vaske tøj, håndklæder og sengetøj ved minimum 60°C. Tåler det ikke vask ved 60°C, kan det henstilles fx i en plasticpose i tre døgn ved 25°C. Ved lavere temperaturer eller høj luftfugtighed bør det henstilles i en uge.

Husstandskontakter og andre tætte kontakter til personer med fnat skal også behandles. De bør gennemføre en forebyggende behandling en gang med permethrin 5%. Har der været symptomer på fnat, skal de behandles to gange. Det er vigtigt, at alle behandles samtidig, da andre familiemedlemmer kan være smittet, selvom de endnu ikke har fået symptomer.

Behandling i institutioner og skoler

Smitte uden for husstanden er sjælden. Der ses dog udbrud af fnat på efterskoler, hvor børn og unge lever tæt sammen. Smitte i institutioner og blandt skolebørn i øvrigt er yderst sjældent. Behandling af børn i institutioner og skoler er den samme som ved tilfælde i samfundet i øvrigt. Der er ikke grund til at behandle andre børn eller personale i institutionen eller skolen, med mindre de udviser symptomer.

Er der behov for det, kan den kommunale sundhedspleje vejlede personalet om hygiejniske forholdsregler med videre. Sundhedsplejen kan om nødvendigt søge rådgivning hos Styrelsen for Patientsikkerhed (tidl. embedslægerne).

Behandling på døgninstitutioner, plejecentre og sygehuse

Hvis der kommer tilfælde af fnat hos indlagte patienter og beboere på plejecentre mv., gælder der særlige forholdsregler om isolation, hygiejniske forholdsregler og forebyggende behandling af personale og medpatienter/beboere.

Er der behov for det, kan personalet kontakte hygiejnesygeplejersken i kommunen for at få vejledning, eller eventuelt den regionale hygiejneenhed eller Styrelsen for Patientsikkerhed (tidl. embedslægerne).

Opdateret 08 JUL 2019