Engelsk

Infektionshygiejne

Infektionshygiejne er det fagområde, der arbejder for at forebygge sundhedssektorerhvervede infektioner.  

Sundhedsstyrelsen rådgiver andre myndigheder om hygiejne og udarbejder overordnede nationale retningslinjer om hygiejne i sundhedsvæsenet i forbindelse med særlige smitsomme sygdomme, f.eks. MRSA. Sundhedsstyrelsen har udgivet en vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds – og plejesektoren. Herudover udarbejder Sundhedsstyrelsen anbefalinger om hygiejne og miljø i dagtilbud og har udarbejdet en forebyggelsespakke om hygiejne til kommunerne med anbefalinger om udarbejdelse af hygiejnepolitik, organisering af infektionshygiejnen, nødvendig viden om hygiejne mv.

Statens Serum Instituts centrale enhed for infektionshygiejne (CEI) udarbejder nationale infektionshygiejniske retningslinjer (NIR) med henblik på tilpasning og ajourføring af infektionshygiejniske retningslinjer på sygehuse og primærsektoren. Centrale elementer i infektionsforebyggelsen i sundhedssektoren er de generelle og supplerende forholdsregler ved infektioner, der blandt andet er udarbejdet specifikke NIR for.

Læs mere om de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (Statens Serum Institut)

Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning kan rådgive den kommunale sundhedstjeneste om hygiejne i forbindelse med udbrud af særlige smitsomme sygdomme i dagtilbud og på plejehjem. Ved behov for rådgivning om hygiejne i skoler og dagtilbud kontaktes den pågældende kommunes sundhedstjeneste, der kan indhente rådgivning hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Håndhygiejne og hygiejne i daginstitutioner

Forebyggelsespakke – Hygiejne

Vejledning om arbejdsdragt indenfor sundheds- og plejesektoren

Opdateret 03 JAN 2020