Engelsk

Anmeldelsespligtige sygdomme

Det lovpligtige meldesystem omfatter en række alvorlige smitsomme sygdomme.

Listen over anmeldelsespligtige sygdomme omfatter over 50 smitsomme sygdomme, hvoraf nogle forekommer jævnligt i Danmark, mens andre ikke er set herhjemme i mange år.

Anmeldelsespligtige sygdomme anmeldes oftest både til Styrelsen for Patientsikkerhed og til Statens Serum Institut. Styrelsen for Patientsikkerhed kan iværksætte foranstaltninger, og Statens Serum Institut kan overvåge sygdomsudbredelsen i hele landet, og på den måde opdage epidemier og udbrud.

Også for smitsomme sygdomme uden anmeldelsespligt gælder det, at hvis der bliver observeret en usædvanlig udbredelse, skal lægen gøre Styrelsen for Patientsikkerhed opmærksomme på det. De forskellige instanser undersøger sammen, hvad der foregår, og gennem en fælles indsats bliver udbruddet forsøgt stoppet.

Det er læger og laboratorier, som konkret skal foretage anmeldelsen.

Liste over smitsomme sygdomme med anmeldelsespligt

Opdateret 08 JUL 2019