Engelsk

Livmoderhalskræft

Der er cirka 400 nye tilfælde om året af livmoderhalskræft i Danmark, og hvert år dør cirka 100 kvinder af livmoderhalskræft. Siden 2006 er er alle danske kvinder mellem 23 og 64 år blevet tilbudt at blive screenet for livmoderhalskræft. 

I det nuværende screeningsprogram inviteres kvinder til at få foretaget undersøgelse af celler fra livmoderhalsen hvert 3. år i alderen 23-49 år og hvert 5. år i alderen 50-59 år. Til kvinder mellem 60 og 64 år har man siden 2012 tilbudt en HPV-test.

Kvinder mellem 23 og 59 år tjekkes i første omgang for celleforandringer i livmoderhalsen, mens kvinder mellem 60 og 64 først tjekkes for HPV. Det skyldes, at ældre kvinder sjældnere har HPV end yngre. HPV er en nødvendig forudsætning for at udvikle livmoderhalskræft. Ved at tjekke for HPV først, sorterer man automatisk de tilfælde fra, hvor der er tale om harmløse celleforandringer, der alligevel ikke vil udvikle sig til livmoderhalskræft.

Yngre kvinder har oftere HPV. Men virus kan forsvinde af sig selv igen, og derfor bruger man ikke samme procedure for denne aldersgruppe. Kun hvis kvinden har celleforandringer, vil et samtidigt fund af HPV give anledning til yderligere undersøgelser og evt. behandling.

Sådan foregår undersøgelsen

Prøven bliver taget ved en underlivsundersøgelse hos den praktiserende læge. Lægen tager en celleprøve fra slimhinden i skeden. Det gør ikke ondt, men nogle kvinder oplever det lidt ubehageligt.

Prøven bliver undersøgt på et laboratorium, og svaret bliver sendt til den praktiserende læge. Hvis der er HPV og celleforandringer i prøven, vil der være en opfølgende konsultation hos en gynækolog, der undersøger livmoderhalsen ved hjælp af et særligt mikroskop og tager en vævsprøve. Hvis vævsprøven viser, at der er svære celleforandringer, vil man anbefale et keglesnit.

Screening og HPV-test

Celleprøven har været brugt siden 1960’erne og har over årene været medvirkende til en halvering i forekomsten af livmoderhalskæft i Danmark. Men den har også sine begrænsninger, og da man i dag ved, at livmoderhalskræft skyldes infektion med Human Papillomavirus (HPV), er der kommet stor opmærksomhed om muligheden for at screene ved hjælp af HPV-test.

I Danmark gik man i 2012 over til at screene kvinder i alderen 60-64 år med HPV-test. Kvinderne bliver inviteret til testen 5 år efter deres sidste celleprøve, som blev taget, da kvinderne var i 55-59-års-alderen. I denne aldersgruppe vil manglende tilstedeværelsen af HPV i prøvemateriale fra livmoderhalsen betyde, at risikoen for at udvikle livmoderhalskræft senere er lav. Derfor ophører screeningsprogrammet for de kvinder, der ikke har HPV-infektion ved prøven som 60-64-årige.

Sundhedsstyrelsen har foretaget en gennemgang af den videnskabelige evidens, som sammenligner screening med HPV-test med den traditionelle celleprøve. Evidensen viser, at begge tests er gode til at forebygge kræft. HPV-testen kan potentielt forebygge flere kræfttilfælde end celleprøven, også i yngre aldersgrupper. HPV-infektion er dog meget almindelig og går ofte over af sig selv, og ikke alle HPV-infektioner medfører kræft. Det er derfor nødvendigt at undersøge de kvinder, som får påvist HPV-infektion, nærmere. Og der kan være risiko for at flere kvinder får påvist HPV-infektion eller celleforandringer, som ikke ville have udviklet sig til kræft (overdiagnostik) og måske bliver behandlet for dem med keglesnit (overbehandling).

Sundhedsstyrelsen har derfor vurderet, at der er brug for at opgøre fordele og ulemper ved de to metoder i dansk praksis. Med de nye anbefalinger fra 2018 anbefaler Sundhedsstyrelsen, at regionerne påbegynder en differentieret implementering af HPV-test i screeningen for livmoderhalskræft for kvinder på 30-59 år. Det vil sige, at der i en periode er nogle kvinder, der bliver undersøgt med den almindelige celleprøve, mens andre starter med en HPV-test og derefter undersøges nærmere, hvis der påvises HPV-infektion.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at regionerne nedsætter en national styregruppe for livmoderhalskræftscreening, som understøtter implementeringen af HPV-testen og sørger for den nationale koordinering.

Et andet fokuspunkt for de nye anbefalinger er deltagelse i programmet. Vi ved, at 25% af de inviterede kvinder ikke deltager i screeningsprogrammet, og at disse kvinder tegner sig for ca. halvdelen af alle nye tilfælde af livmoderhalskræft. Danske og internationale undersøgelser peger på, at det ofte ikke er et bevidst fravalg, der gør at kvinder ikke deltager i screening, men derimod praktiske omstændigheder omkring at få bestilt tid og komme til lægen, mangel på information eller bekymring for, hvad undersøgelsen indebærer. De nye anbefalinger udstikker en række initiativer, som det anbefales, at regionerne overvejer at sætte i værk. Det er vigtigt at have opmærksomhed på de grupper, som har særlig lav deltagelse og sætte målrettet ind overfor de barrierer, som de oplever.

Pjece: Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Screeninger for livmoderhalskræft – anbefalinger

Opdateret 24 JUN 2019