xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Angst

Frygt er en naturlig reaktion på oplevet fare, og frygten sikrer, at vi reagerer hurtigt og instinktivt. Angst er derimod en psykisk lidelse, hvor angstreaktionen er ude af proportion med den reelle fare og har konsekvenser for den enkeltes evne til at fungere i hverdagen – f.eks. fordi man undgår de ting, der fremkalder angst-reaktionen (undgåelsesadfærd).

Frygt er en naturlig følelse, som alle mennesker kender. Den sikrer, at vi reagerer hurtigt og instinktivt og f.eks. flygter eller forsvarer os, når vi føler os truede. Men nogle mennesker reagerer på begivenheder eller i situationer, der ikke almindeligvis udløser frygt, og som andre ikke opfatter som farlige. Det kan f.eks. være at færdes på offentlige steder eller være i selskab med folk, man ikke kender.

Når angsten er ude af proportion med den reelle fare, og når den er meget voldsom og har konsekvenser for ens evne til at fungere i hverdagen, kan vi tale om, at angst bliver en psykisk lidelse. De mest almindelige angstlidelser er generaliseret angst, socialfobi, OCD (obsessiv-kompulsiv lidelse), panikangst enkeltfobi og agorafobi.

Angst har både psykiske og kropslige symptomer. De psykiske symptomer kan være af forskellig karakter og sværhedsgrad. Det kan fx være en konstant uro og bekymring eller pludselige panikanfald. De kropslige symptomer på angst kan f.eks. være hjertebanken, hedeture, trykken for brystet, rysten og søvnproblemer.

Læs mere om angst

Angstforeningen

Angst - Patienthåndbogen på sundhed.dk

Læs mere om henvisning til psykolog med tilskud fra sygesikringen her

Sundhedsstyrelsens udgivelser om angst

Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

Notat vedrørende psykologbehandling til børn og unge med angst og depression

Forløbsprogram for børn og unge med angst/depression

Computerbaseret terapi til angst og depression

Opdateret 28 OKT 2021