xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Medicinsk behandling

Formålet med medicinsk behandling af osteoporose er at bremse sygdommens udvikling. Medicinsk behandling er den mest effektive måde at forhindre yderligere tab af knoglemasse, og forhindre knoglebrud og sammenfald i ryggen. Det gælder både før og efter, man eventuelt har fået knoglebrud.

Osteoporose konsultation

I samarbejde med din læge skal du finde ud af, hvad der er det bedste for dig. Du kan læse mere om de forskellige typer af medicinsk behandling nedenfor.

Der skelnes mellem knoglestyrkende og knogleopbyggende behandling. Den knoglestyrkende behandling kan tilbydes til alle patienter med osteoporose. Den knogleopbyggende behandling tilbydes typisk de patienter, der er hårdest ramt af osteoporose. Det er vigtigt, at du samtidig med medicinen fortsætter med at indtage 1000-1200 mg kalk, og 20-40 mikrogram D-vitamin dagligt.

Kontrol-DXA-skanning foretages typisk hvert andet eller tredje år, for at vurdere om der er den ønskede effekt af behandlingen.

Læs mere om den medicinske behandling i appen Mine Knogler

Læs mere i Rekommandationslisten: Farmakologisk behandling af primær osteoporose

Opdateret 14 SEP 2021