Engelsk

Støj

Støj er uønsket lyd. Trafikstøj - især vejtrafikstøj - er den væsentligste kilde til støjbelastning i Danmark.

Kilder til støj i det omgivende miljø er vejtrafik, flytrafik, jernbaner, virksomheder, vindmøller og støj i nabolaget. Kilder til støj i indemiljøet er ventilationssystemer, kontormaskiner, maskiner i hjemmet og naboaktiviteter.

Den væsentligste kilde til støjbelastning i Danmark er trafikstøj, og herunder særligt vejtrafikstøj. Miljøstyrelsens nyeste kortlægning fra 2012 viser, at ca. 723.000 boliger er udsat for vejstøj på mere end 58 d(B), der er den vejledende grænseværdi for vejstøj. Af disse er ca. 141.000 boliger stærkt støjbelastet med et støjniveau på 68 dB eller mere.

Støj i det eksterne miljø er normalt ikke så kraftig, at den giver høreskader, men støjen kan være generende og kan have uønskede virkninger som forstyrrelse af samtale, nedsat indlæring og forstyrrelse af søvnen. Langtidsudsættelse for støj fra vejtrafik er vist at øge risikoen for blivende effekter som forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdom.

WHO har i 2011 estimeret, at mindst 1 mio. sunde år tabes årligt i Vesteuropa pga. trafikrelateret støj. Det skyldes hovedsageligt søvnforstyrrelser og støjgener som følge af vejtrafikstøj.

Høreskader

Høreskader er overvejende relateret til arbejdsmiljøet. Risiko for nedsat hørelse optræder ved støjbelastninger over 75 dB, og risikoen stiger med stigende niveau. Vedvarende støjbelastning på 85 dB indebærer risiko for alvorlige høreskader. Tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring viser, at antallet af anmeldte høresygdomme i 2018 var 2571.

Høreskader er også relateret til udsættelse for høj musik fra personlige musikafspillere og i forbindelse med høj musik til koncerter og i nattelivet. I 2008 anslog en rapport udført af Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici (SCENIHR), at op til 10 millioner europæiske borgere udsatte deres hørelse for fare, når de lyttede til høj musik på deres mp3-afspillere. Data fra middel- og højindkomstlande, der er analyseret af WHO, tyder på, at blandt teenagere og unge voksne i alderen 12-35 år er næsten 50 pct. udsat for høje lydniveauer, f.eks. mere end 85 dB i otte timer, fra personlige musikafspillere, herunder smartphones, og ca. 40 pct. er udsat for potentielt skadende lydniveauer ved koncerter og lign., men også i forbindelse med sportsbegivenheder.

Regulering af støj i Danmark

Regulering af ekstern støj hører under Miljøstyrelsen. Reglerne på området fremgår af en række vejledninger, love og bekendtgørelser om støj.

Regulering af støj i arbejdsmiljøet hører under Arbejdstilsynet. Reglerne på området fremgår af bekendtgørelsen om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet.

Regulering af akustiske forhold i boliger og institutioner hører under Trafik, Bygnings- og Boligstyrelsen, og reglerne på området fremgår af Bygningsreglementet.

Støj i dagtilbud og skoler

Arbejdsmiljøloven omfatter lærere, pædagoger og andre ansatte og dermed indirekte børn i dagtilbud og skoler, da de opholder sig i de samme lokaler som de voksne. Miljøministeriet har gennem Planloven og Miljøbeskyttelsesloven fastsat vejledende grænser for støjpåvirkning fra trafik og virksomheder m.v. ved boliger og institutioner m.v. og Bygningsreglementet under Transport og Boligministeriet regulerer akustiske forhold i dagtilbud og skoler.

I henhold til Dagtilbudslovens § 7 skal børn i dagtilbud have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring, og tilsvarende i henhold til §45 for børn i fritidshjem. Loven, der hører under Børne- og Socialministeriet, stiller dermed indirekte krav til indeklimaet, herunder støj.

I henhold til Undervisningsmiljølovens § 1 har elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Loven, der hører under Børne- og Undervisningsministeriet stiller dermed indirekte krav til indeklimaet, herunder støj.

I henhold til § 124 i Sundhedsloven, der hører under Sundheds- og Ældreministeriet, skal kommunalbestyrelsen vederlagsfrit bistå skoler, dagtilbud for børn og unge og den kommunalt formidlede dagpleje med vejledning om almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger.  I henhold til ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, Sundhedsstyrelsen 2011” rådgiver den kommunale sundhedstjeneste institutioner om forhold, der har betydning for reduktion af støjgener med henblik på at forebygge støjskader hos børn.

Regulering af støj i underholdningsbranchen

Der findes ingen regler for, hvor høj lyd børn og voksne må udsættes for ved musikarrangementer, men publikum til koncerter og diskoteksgæster vil i nogen grad være beskyttet af reglerne for de ansatte.

På baggrund af rapporten fra SCENIHR samt en anmodning fra Europa-Kommissionen har Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (CENELEC) udarbejdet sikkerhedsstandarder for personlige musikafspillere, herunder mobiltelefoner, der kan afspille musik via hovedtelefoner.

Sikkerhedsstandarderne betyder, at alle personlige musikafspillere, som sælges i EU efter februar 2013 har en standardgrænse for lydstyrken på 85 dB. Forbrugerne kan dog vælge at tilsidesætte denne grænse og øge lydstyrken til et maksimum på 100 dB. Hvis de gør det, skal advarsler om risikoen ved at lytte til musik over sikkerhedsniveauet gentages hver gang der rundes 20 timers lyttetid.

Kortlægning af støj i Danmark (Miljøstyrelsen)

Støj på arbejdspladsen (Arbejdstilsynet)

Opdateret 16 OKT 2019