Engelsk

Indeklima

De fleste danskerne tilbringer meget tid i deres hjem, og indeklimaet i boligen kan derfor være en vigtig kilde til miljøpåvirkninger i dagligdagen.

Fysiske miljøfaktorer i indeklimaet er temperatur, lys, statisk elektricitet og luftfugtighed, der har betydning for komfort og velvære, når vi opholder os inden døre. Temperatur og luftfugtighed har betydning for forekomst af skimmelsvampe og husstøvmider. Kilder til fugt i boligen er, ud over os selv, badning, madlavning og tørring af tøj. Andre fysiske faktorer er støj, radon og ikke-ioniserende stråling.

Læs mere om radon

Læs mere om ikke-ioniserende stråling

Indeklimaforurening

De væsentligste forureninger omfatter kemiske forureninger, partikler og biologiske forureninger som skimmelsvampe, støvmider og hår og skæl fra kæledyr.

Flygtige organiske kemiske forbindelser (VOC) kan afgives til indeluften fra byggematerialer, fra nye møbler, ved indendørs brug af maling, lakker og rengøringsmidler samt i forbindelse med cigaretrygning. Kulilte dannes ved ufuldstændige forbrændingsprocesser, hvor tobaksrøg er en væsentlig kilde. Kvælstofilter dannes ved brug af gaskomfurer, pejse og brændeovne og trænger desuden ind med udeluften. PCB blev tidligere brugt i byggematerialer som fugemasser og termoruder, men har været forbudt siden 1976. Det er siden vist, at PCB i fugemasse afgives langsomt til indeluften. Stoffet findes stadig i nogle bygninger og kan afdampe til indeklimaet.

Mennesker udskiller kuldioxid i udåndingsluften. Koncentrationen af kuldioxid i indeluften er derfor et indirekte mål for luftskiftet, forudsat at der ikke er andre kilder til dannelse af kuldioxid, som f.eks. tobaksrøg.

Kilder til partikelforurening i indeluften er tilført udeluft, tobaksrygning, madlavning, tændte stearinlys og brug af brændeovne.

Skimmelsvampe er bittesmå svampe, der findes overalt i naturen. De spreder sig gennem luften ved hjælp af sporer, der kan udvikle sig til skimmelsvampe på overflader, der har været fugtige gennem længere tid.

Skimmelsvamp i boligen viser sig som grønne, sorte, brune eller hvide pletter eller skjolder, men kan også sidde, hvor man ikke umiddelbart kan se dem, f.eks. bag tapetet. Man opdager det først, når tapetet løsner sig eller der opstår en muggen lugt.

Skimmelsvampe kan i de fleste tilfælde undgås, hvis boligen holdes tør og der sikres en god ventilation. Luftfugtigheden kan holdes nede ved at følge nogle enkle anbefalinger, se nedenfor.

Kommer der alligevel skimmelsvampe i boligen, skal de fjernes så hurtigt som muligt.

Få gode råd til forebyggelse og behandling af skimmelsvamp på skimmel.dk (Statens Byggeforskningsinstitut)

Husstøvmider forekommer primært i boligen, hvor luftfugtigheden spiller en afgørende rolle for, om der kan etableres en midepopulation i sengemiljøet eller i gulvtæppet. Skæl og hår fra kæledyr findes især i tæpper og møbler, men også i familiens tøj. Graden af rengøring har betydning for forekomsten, mens luftfugtighed og temperatur er uden betydning her.

Helbredseffekter

Et dårligt indeklima kan medføre uoplagthed, træthed, hovedpine, irritation af slimhinder i øjne, næse, svælg og luftveje, men kan også være årsag til eller forværre alvorlige sygdomme. Udsættelse for skimmelsvampe kan desuden medføre overfølsomhedsreaktioner og ved gentagen udsættelse kan der udvikles allergi, som typisk viser sig som astma og allergisk snue eller høfeber.

En europæisk ekspertgruppe har beregnet, at den totale sygdomsbyrde, der kan tilskrives indeklimaforureninger, beløber sig årligt til tab af 2 mio. sunde leveår i 26 EU-lande. Heraf udgør hjerte-kar-sygdomme (forårsaget eller forværret af indeklimaforurening) 60 % og lungelidelser (forårsaget eller forværret af indeklimaforurening) som astma og allergi, lungekræft, øvre og nedre luftvejsinfektioner, KOL tilsammen 35 %.  2/3 af de tabte sunde leveår skyldes partikelforurening. For Danmarks vedkommende estimeres det, at der årligt tabes 22.000 sunde leveår pga. dårligt indeklima. I disse beregninger indgår ikke tobaksforurening.

Læs ekspertgruppens rapport

Sådan kan du forbedre indeklimaet

Det er ikke kun konstruktion og beliggenhed af boligen, der kan have betydning for indeklimaet. Vores adfærd har stor betydning, og luftkvaliteten kan forbedres ved at følge nogle enkle anbefalinger:

  • Luft ud flere gange dagligt med 5-10 min. gennemtræk
  • Brug emhætten i forbindelse med madlavning og luft ud efter madlavningen
  • Luk døren til badeværelset, under og efter bad
  • Luft ud efter badning
  • Tør tøj udenfor eller anvend tørretumbler med aftræk til det fri eller en kondensationstørretumbler.
  • Rumtemperaturen bør ikke være lavere end 18 grader og skal være ens i alle boligens rum.
  • Gør rent en gang om ugen og brug svanemærkede rengøringsmidler
  • Begræns brugen af stearinlys
  • Kvit tobakken
  • Vandskade udbedres hurtigst muligt

Regulering af indeklima

Regulering af byggeri og byggevarer hører under Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.- Kravene til byggevarer fastsættes dels i EU-regler og standarder og dels i national lovgivning (Bygningsreglementet). Kravene i Bygningsreglementet skal sikre, at et byggeri udføres og indrettes, så det er tilfredsstillende i både brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende.

Indeklima på arbejdspladsen hører under Arbejdstilsynet.

Kemikalier i forbrugerprodukter, herunder produkter, der kan have betydning for indeklima, hører under Miljøstyrelsen.

Kommunens tilsyn med skimmelvækst i ejendomme

Ifølge Byfornyelsesloven er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med at ejendomme, der anvendes til beboelse eller ophold, ikke indebærer en sundhedsfare. Får kommunen kendskab til mulig forekomst af skimmelsvampe i en ejendom har den pligt til at undersøge, om det er forbundet med sundhedsfare for beboerne. Kommunen kan indhente rådgivning hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Rådgivning til kommunerne om fugt og skimmelsvampe, Styrelsen for Patientsikkerhed

At-vejledning A.1.2-1 Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger, Arbejdstilsynet.

Indeklima (Statens Byggeforskningsinstitut) 

Brændefyringsportalen (Miljøstyrelsen)

Indeklimaportalen (Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration)

PCB-guiden

Health risks of PCB in the indoor climate in Denmark, Sundhedsstyrelsen 2013

Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier for PCB i indemiljøet

Forebyggelsespakke Indeklima i skoler

Opdateret 16 OKT 2019