Engelsk

Stress

Kortvarig stress er ikke skadelig, men langvarig stress kan føre til alvorlig sygdom som fx hjerte- og karlidelser samt depression. Langvarig stress er en tilstand af anspændthed og ulyst gennem længere tid, dvs. uger til måneder.

Stress er i sig selv ikke en sygdom, men en risikofaktor for sygdom. Særligt langvarig stress – dvs. flere uger til måneder, hvor man oplever anspændthed og ulyst – er forbundet med en øget risiko for adskillige tilstande og sygdomme, herunder forhøjet blodtryk, hjertekarsygdom og depression. Også livskvaliteten og det almene velbefindende kan blive negativt påvirket af stress.

Stress kan opfattes som tre elementer:

  1. Faktorer i omgivelserne der påvirker individet (også kaldet stressorer)
  2. Samspillet mellem faktorer i omgivelserne og individet (også kaldet oplevet stress)
  3. De fysiologiske, psykologiske og adfærdsmæssige reaktioner på belastning (også kaldet stressreaktion).

Den ene opfattelse er ikke mere korrekt end den anden. En stressor kan resultere i oplevet stress, der kan forårsage en stressreaktion. Samtidigt kan en stressor fremkalde stressreakttioner uden oplevet stress, og stressreaktioner kan i sig selv fungere som stressor.

Oplevelsen af stress er dermed subjektiv, men afhænger af faktorer såsom egne og miljøbestemte ressourcer og af, hvordan man individuelt fysisk og psykisk reagerer på og håndterer stressen, såkaldt ʽcoping’.

Stress udgør et stigende folkesundhedsproblem med store konsekvenser på både individ- og samfundsniveau, sidstnævnte i form af eksempelvis omkostninger som følge af sygefravær.

Sundhedsstyrelsen udgiver materialer om stress, der giver overblik over den aktuelle forekomst og viden på området, samt rådgivning til borgere og almen praksis om stressforebyggelse. Vores materiale supplerer indsatsen på arbejdsmiljøområdet.

Se mere om stress på sundhed.dk

Opdateret 02 JAN 2020