xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Sundhedsstyrelsens anmeldelse: Lagevrio (molnupiravir) til covid-19

Oralt antiviralt lægemiddel til behandling af mild til moderat covid-19 hos patienter i øget risiko for alvorligt forløb med covid-19 kan forebygge indlæggelse

Lagevrio er et nyt antiviralt lægemiddel, der kan reducere risiko for indlæggelse eller død med 30% som følge af covid-19 hos symptomatiske patienter over 18 år med øget risiko for alvorligt forløb med covid-19.

Behandlingen skal startes inden for fem døgn efter symptomstart. Lagevrio er undersøgt i en uvaccineret population, men forventes også at være effektiv hos vaccinerede med øget risiko for indlæggelse og død som følge af covid-19, fx personer over 80 år. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at Lagevrio tilbydes til symptomatiske patienter med mild til moderat covid-19 sygdom, påvist ved PCR-, selv- eller antigentest, og øget risiko for alvorligt forløb ved covid-19 som følger:

  1. ≥80 år som ikke har fået 3. stik
  2. ≥80 år med en eller flere risikofaktorer uanset vaccinationsstatus
  3. 65-79 år med en eller flere risikofaktorer og som ikke har fået 3. stik
  4. 65-79 år som er uvaccineret
  5. 50-64 år med en eller flere risikofaktorer og uvaccineret

 

Se præparatanmeldelse af Lagevrio til COVID-19

Opdateret 16 DEC 2021