Engelsk

Vedligeholdelsesbehandling af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) uden astmakomponent

Dette baggrundsnotat i NRL vedrører de lægemidler, der kan anvendes til vedligeholdelsesbehandling af KOL uden astmakomponent. Baggrundsnotatet er udarbejdet af IRF under rådgivning af en ekstern specialistgruppe.

I baggrundsnotatet indgår otte lægemiddelgrupper:

  • korttidsvirkende selektive beta-2-adrenoceptoragonister til inhalation og peroral behandling (SABA)
  • korttidsvirkende antikolinergika til inhalation (SAMA)
  • kombinationen af SABA/SAMA til inhalation i samme device
  • langtidsvirkende selektive beta-2-adrenoceptoragonister til inhalation (LABA)
  • langtidsvirkende antikolinergika til inhalation (LAMA)
  • kombinationen af LABA/LAMA til inhalation i samme device 
  • glukokortikoid i kombination med LABA til inhalation (ICS/LABA)
  • glukokortikoid i kombination med LABA og LAMA til inhalation (ICS/LABA/LAMA)

Evidensen sammen med anbefalinger fra specialistgruppen taler for, at patienter i vedligeholdelsesbehandling af KOL uden astmakomponent primært bør behandles med LABA og/eller LAMA. Lægemidlerne i disse grupper vurderes som ligeværdige inden for gruppen, og rekommanderes alle sammen. SABA og/eller SAMA rekommanderes ikke til vedligeholdelsesbehandling af KOL uden astmakomponent, om end SABA kan benyttes til behandling af bronkospasmer efter behov.

For de patienter, som ikke har haft tilstrækkelig effekt af LABA/LAMA eller har mange eksacerbationer (≥2 om året), kan tillæg af en moderat dosis ICS være gavnlig – derfor har vi valgt at rekommandere disse i særlige tilfælde. Høj dosis ICS i kombination med LABA rekommanderes ikke, fordi denne dosis sjældent vil være den laveste effektive dosis samtidig med en øget risiko for pneumonier.

Det vurderes, at der stadig er mange patienter med KOL uden astmakomponent, der kunne have glæde af at skifte fra ICS/LABA til LABA og/eller LAMA og dermed nedsætte risikoen for pneumonier.

Baggrundsnotat 

Vedligeholdelsesbehandling af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) uden astmakomponent 

Pixi-version

Pixi-version af rekommandationsliste for vedligeholdelsesbehandling af KOL uden astmakomponent

Høring

Høringsnotat

Samlede høringssvar

Høringsbrev

Høringsliste

Høringsversion

Specialistgruppe

  • Lars Christian Laursen (Dansk Lungemedicinsk Selskab)
  • Lars Peter Nielsen (Dansk Selskab for Allergologi og Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi)
  • Lone Agertoft (Dansk Pædiatrisk Selskab)
  • Marianne Stubbe Østergaard (Dansk Selskab for Almen Medicin)
  • Rune Munck Aabenhus (Dansk Selskab for Almen Medicin)
  • Uffe Bødtger (Dansk Lungemedicinsk Selskab). Trådt ud af gruppen marts 2017
  • Christian Grabow Westergaard (Dansk Lungemedicinsk Selskab). Tiltrådt gruppen september 2017

Habilitetserklæringer

Opdateret 04 JUL 2017