Engelsk

Aktiniske keratoser

Dette baggrundsnotat i NRL vedrører de lægemidler, der kan anvendes til topikal behandling i almen praksis af immunkompente patienter med aktiniske keratoser i ansigt og hårbund samt på krop.

I baggrundsnotatet indgår fire lægemidler: diclofenac, imiquimod i to koncentrationer, fluorouracil i kombination med salicylsyre og ingenolmebutat.

I nedenstående rekommandationer er lægemidlerne vurderet i forhold til placebo og ikke i forhold til hinanden, da lægemidlerne har forskellige virkningsmekanismer.

Samtlige stoffer har bedre effekt end placebo, og effekten er vurderet at være større end graden og risikoen for bivirkninger. Graden af lokalirritation er proportional med effekt, da disse midler fungerer ved at fremkalde en lokal immunreaktion. Derfor afhænger valget af præparat i stor grad af, hvor meget lokalirritation patienten er villig til at acceptere. Mindre effektive midler, der giver færre lokalirritationer, er velegnede til større områder.

NRL er ikke en behandlingsvejledning, og der henvises til vejledningen om behandling af aktiniske keratoser fra Dansk Dermatologisk Selskab.

Baggrundsnotat

Topikal behandling af aktiniske keratoser

Høring

Høringsnotat

Samlede høringssvar

Høringsbrev

Høringsliste

Høringsversion

Specialistgruppe

  • Niels Erik Møller (Dansk Selskab for Almen Medicin)
  • Jesper Lillesø (Dansk Selskab for Almen Medicin)
  • Lars Erik Bryld (Dansk Dermatologisk Selskab)
  • Uffe Koppelhus (Dansk Dermatologisk Selskab)

Habilitetserklæringer

Opdateret 28 MAR 2019