Glukokortikoider

Ældre rekommandation. Ikke opdateret

Rekommandation

Alle stoffer kan betragtes som indbyrdes ligeværdige indenfor hver af de 4 styrkekatagorier. Salver kan i mange tilfælde prioriteres frem for cremer pga mindre risiko for sensibilisering på grund af mindre indhold af konserveringsmidler.

Kombinationspræparaterne bør kun anvendes i kortere tid indtil mikrobiologisk diagnose er opnået, hvorefter der bør skiftes til mere specifik behandling. 

Rekommanderet

Styrke	Indholdsstof
Svag	Hydrokortison
Middelstærk	Clobetason
	Hydrocortisonbutyrat
	Triamcilon
Stærk	Betamethason
	Desoxymethason
	Diflucortolon
	Fluocinolon
	Fluocinonid
	Fluticason
	Mometason
Ekstra stærk	Clobetasol

Rekommanderet med forbehold eller i særlige tilfælde

Kombinationspræparater

Styrke	Glukokortikoid	Antiinfektiva
Svag	Hydrocortison	Fusidinsyre
		Miconazol
		Oxytetracyklin
Middelstærk	Hydrocortisonbutyrat	Chlorquinaldol
	Triamcinolon	Econazol
		Halquinol
		Neomycin, gramicidin, nystatin
Stærk	Betametason	Clioquinol
		Clioquinol
		Clotrimazol
		Fusidinsyre
	Fluocinolon	Clioquinol

Baggrundsnotat

Lægemidler

Hudmidler med indhold af glukokortikoider anvendes i tilfælde, hvor den lokale lidelse skyldes eller er forbundet med inflammation. Midlerne er fortrinsvist indiceret ved enhver form for uinficeret eksem, fx toksisk eller allergisk kontaktdermatitis og atopisk dermatitis, samt sygdomme med stærkt accelererende celleproliferation (psoriasis).

Andre indikationer, som ikke vil blive nærmere behandlet her, er:

• solforbrænding eller lysforbrænding af anden årsag
• let skoldning
• hudkløe hvor specifik behandling ikke er mulig
• lichen ruber (lichen planus)
• lupus erythematosus discoides.

Kombinationspræparater med glukokortikoid og antiinfektiva er kun indiceret i ganske få, udvalgte tilfælde – og kun i kortere tid – maksimalt en uge (årsag – se bivirkninger). Det drejer sig om eksemer eller psoriasis, der objektivt frembyder åbenlyse tegn på infektion. Kombinationspræparaterne bør fortrinsvist anvendes indtil mikrobiologisk diagnose er opnået, hvorefter der bør skiftes til mere specifik behandling.

Effekt

Lokalsteroider har været markedsført siden 1950’erne. Brugen af lokalsteroider til atopisk dermatitis og psoriasis er veletableret på trods af ret få placebokontrollerede studier i de tilgængelige databaser (Medline søgning starter ved årgang 1966, Embase 1980), fx  Lebwohl 2002 og Stein 2001. Der findes tilgengæld talrige sammenlignende studier af stofferne indbyrdes, fx Andersen 1988, Sefton 1983, Frederiksson 1980, Lassus 1996. På baggrund af sammenlignende studier anses lokalsteroiderne for lige effektive inden for de enkelte styrkegrupper, idet der dog er en lidt flydende overgang mellem grupperne, fx er hydrocortisonbutyrat i flere studier vist at være ligeværdig med betamethason.

Der findes en del ældre sammenlignende studier af kombinationspræparaterne. De fleste beskriver præparatkombinationer, der er forskellig fra kombinationerne, der er tilgængelige på det danske marked. Kun 2 studier er foretaget med "dansk-sammenlignelige" præparater (Gip 1984, Da Fonseca 1983) (n= 64 hhv 59). De sammenligner begge præparater med indholdsstoffer sv. til Locoidol og Betnovat med Chinoform til sekundært inficeret eksem. Det ene studie viser ligeværdig effekt, det andet at locoid-C er signifikant bedre end betnovat-C. Præparaterne kan ikke umiddelbart sammenlignes, da indholdet af forskellige antiinfektiva gør præparaterne velegnede til forskellige lidelser.

Bivirkninger

Lokale bivirkninger i form af hudatrofi, striae, acne og hirsutisme anses for at være af samme størrelsesorden inden for de enkelte styrkegrupper. Alle er reversible ved korttidsanvendelse. Det samme gælder bivirkninger med suppression af hypothalamus/hypofyse/binyre aksen (HPA-aksen) – som dog er sjældent forekommende.

Rebound fænomen kan ses ved akut seponering af gruppe III og IV steroider (muligvis også af gruppe II), som derfor bør aftrappes gradvist.

Dokumentationen tyder på at salveformulerede præparater giver mindre risiko for sensibilisering end cremer, som grundet et større indhold af tilsætningsstoffer (se eksempler) øger potentialet for sensibilisering.

Ved lokal anvendelse af antimikrobielle midler, er der generelt en større risiko for sensibilisering af patienten og resistensudvikling blandt mikroorganismer end ved den systemiske anvendelse.

Der er særlig stor risiko for sensibilisering af patienterne ved brug af neomycin- og tetracyklinholdige præparater, mens risikoen er lidt mindre for chlorquinaldol- og clioquinolholdige præparater.

Interaktioner

Ingen kendte.

Andre relevante forhold

Mometasonfuroat skal kun applikeres 1 gang daglig, mens de øvrige stoffer skal applikeres 1-3 gange daglig, hvilket må formodes i nogle tilfælde at kunne øge compliance.

Lokalsteroiderne har, pga forskellige bærestoffer, forskellig konsistens. Patientpræferencer er derfor meget individuelle og afhænger også af hudstatus.

Ved psoriasis med hyperkeratoser er lokalsteroider i kombination med salisylsyre særligt velegnede.

For indikationerne lichen planus, lupus erythematosus discoides, sol- og lysforbrændinger, kontakt- og toksiske eksemer gælder de samme rekommandationer, som for psoriasis og atopisk dermatitis. For hudkløe gælder ligeledes de samme rekommendationer, dog med det forbehold at lokalsteroider kun skal gives, hvis specifik behandling ikke er mulig og desuden i lighed med alle andre indikationer i så kort tid som muligt.

Forfattere

Udarbejdet af IRF med deltagelse af følgende eksterne specialister:

• Susanne Bader (Dansk Selskab for Almen Medicin)
• Palle Mark Christensen (Dansk Selskab for Almen Medicin)
• Michael Heidenheim (Dansk Dermatologisk Selskab)
• Merete Hædersdal (Dansk Dermatologisk Selskab).

Referencer

1. Andersen BL et al. Treatment of dry atopic dermatitis in children. A double-blind comparison between Mildison lipocream™ (1% hydrocortisone) and Uniderm™ (1 % hydrocortisone) ointment. Clin trials J 1988;25:278-84.
2. Da Foneseca N, Amaral C. Efficacy og locoid-C and betnovate-C ointments in secondarily infected eczema: A doubble blind study. Curr Ther Res Clin Exp 1983;34:735-9.
3. Gip L, Heydenreich G, Unna PJ. Hydrocortisone 17-butyrate 0.1 % and chlorquinaldol 3 % (Locoid-C) cream and betamethasone 17-valerate 0.1 % and clioquinol 1 % (Celestona-Ccream in the treatment of patients suffering from secondarily infected eczema. Current therapeutic research 1984;35:741-6.
4. Frederiksson T. A double-blind clinical study to compare the clinical efficacy of hydrocortisone 17-butyrate (Locoid™) ointment with that of betamethasone 17-valerate (Betnovate ™) ointment in patients with nummular psoriasis. Curr Ther Res Clin Exp 1980;28:600-2.
5. Lassus A et al. Clinical comparison of alclometasone dipropionate cream 0,05 % with hydrocortisone butyrate cream 0,1% in the treatment of atopic dermatitis in children. J Int Med Res 1983;11:315-9.
6. Lebwohl M, Sherer D, Washenik K, Krueger GG, Menter A, Koo J, Feldman SR. A randomized, double-blind, placebo-controlled study of clobetasol propionate 0.05 % foam in the treatment of nonscalp psoriasis. Int J Dermatol. 2002;41:269-74.
7. Pierard GE et al. Hydrocortisone 17-butyrate topical emulsion (Locoid Crelo) in psoriasis) J Eur Ac Derm Ven 1996;6:11-4.
8. Sefton J et al. Comparative efficacy of hydrocortisone valerate 0,2 % cream and triamcinolone acetonide 0,1 % cream in the treatment of atopic dermatitis. Curr Ther Res Clin Exp 1983;34:341-4.
9. Stein LF, Sherr A, Solodkina G, Gottlieb AB, Chaudhari U. Betamethasone valerate foam for treatment of nonscalp psoriasis. Cutan Med Surg. 2001;5:303-7.