xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Bevespi Aerosphere® (formoterol og glycopyrronium)

Præparatanmeldelse: Bevespi Aerosphere kombinerer LABA-lægemidlet formoterol og LAMA-lægemidlet glycopyrronium i en inhalationsspray, og kan overvejes som en mulighed til patienter med KOL uden tilstrækkelig effekt af LABA eller LAMA i monoterapi eller patienter i GOLD gruppe D.

Effekten af Bevespi Aerosphere i forbedring af lungefunktionen ved KOL er sammenlignelig med øvrige markedsførte LABA/LAMA, såvel som LAMA-præparater indeholdende tiotropium. Bevespi Aerosphere forbedrer ikke livskvaliteten af patienter med KOL, hvilket generelt er et mål for lægemiddelbehandlingen af KOL. Bivirkningerne ved Bevespi Aerosphere er sammenlignelige med øvrige LABA/LAMA-lægemidler. Den daglige pris forbehandling med Bevespi Aerosphere er med undtagelse af et enkelt dyrere præparat på niveau med de øvrige i gruppen af LABA/LAMA-lægemidler. Den anbefalede daglige dosis er 2 sug 2 gange. På den nationale den kommandationsliste sidestilles Bevespi Aerosphere med øvrige LABA/LAMA-lægemidler. Rygestop og rehabilitering er afgørende i behandlingen af KOL, sammen med den medicinske behandling. Det anbefales, at behandlingen tilrettelægges efter gældende behandlingsvejledninger.

Se præparatanmeldelse af Bevespi Aerosphere

Opdateret 08 JUL 2020