Engelsk

Oftest stillede spørgsmål

Sundhedsstyrelsen har udgivet en vejledning, der præciserer de rammer og regler, der gælder når læger og tandlæger ordinerer afhængighedsskabende lægemidler. Her kan du læse Sundhedsstyrelsens svar på de oftest stillede spørgsmål til vejledningen og reglerne.

Disse spørgsmål og svar er primært henvendt til patienter og pårørende, men også læger og tandlæger vil kunne blive vejledt heraf. Hvis du har spørgsmål, som ikke er besvaret her, kan du skrive til Sundhedsstyrelsen på sst@sst.dk. Sundhedsstyrelsen besvarer generelle henvendelser om vejledningens indhold, men kan ikke udtale sig om konkrete patientforløb eller behandlinger, herunder dosis og ordination.

Tilsyn med lægers ordinationer samt tilsyn med behandlingssteder varetages af Styrelsen for Patientsikkerhed, hvorfor spørgsmål herom skal rettes til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Læs mere på Styrelsens for Patientsikkerheds hjemmeside

 

Oftest stillede spørgsmål

Hvorfor har Sundhedsstyrelsen en vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler?

Sundhedsstyrelsen udarbejder vejledninger på områder, hvor der ud fra en faglig vurdering kan forekomme uhensigtsmæssig variation i den klinisk praksis, hvor der kan være risiko for misbrug eller afhængighed af lægemidler eller hvor der erfaringsmæssigt er risici for patientsikkerheden, samt hvor der er behov for at præcisere, hvordan læger og andet autoriseret sundhedspersonale skal agere i konkrete situationer, i forhold til den lovgivning der er på området. Vejledningerne præciserer konkrete regler i sundhedslovgivningen, og skal ses som vejledning til sundhedspersonalet i forhold til fortolkningen af disse regler. Dette gælder fx vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler, der præciserer autorisationslovens § 17 i forhold til ordination af afhængighedsskabende lægemidler.

Behandling med afhængighedsskabende lægemidler er ikke risikofri. Sundhedsstyrelsen vurderer derfor, at disse lægemidler kun bør bruges, når andre behandlingsmuligheder er afprøvet. Hvis afprøvning af andre behandlingsmuligheder viser sig ikke at være tilstrækkelige, eller relevante, kan lægemidler med afhængighedspotentiale forsøges.  Læger og tandlæger bør være meget tilbageholdende og bruge afhængighedsskabende lægemidler i kortest mulig tid. Behandlingen skal altid følges hyppigt op.

Hvornår bruges afhængighedsskabende lægemidler?

Som udgangspunkt bør disse lægemidler kun bruges kortvarigt og som regel i akutte tilfælde. Ved for eksempel tilskadekomst kan det bruges som smertebehandling eller som beroligende midler ved akut angst eller søvnløshed. Lægen kan også vælge at tilbyde behandling med et afhængighedsskabende lægemiddel ved sygdomme eller smertetilstande, som har varet i længere tid, hvis anden behandling ikke har haft tilstrækkelig effekt. I så fald afprøves lægemidlet i en begrænset periode, og lægen og patienten vurderer løbende hvilken virkning behandlingen har, og hvilke bivirkninger der er opstået. 

Hvad vil det sige, at et lægemiddel er afhængighedsskabende?

Nogle lægemidler er vanedannende, så patienter kan opleve, at de ikke kan undvære deres medicin uden at få ubehag. Afhængighed af lægemidler kan opstå selv ved brug i anbefalede doser.

Psykiske afhængighed kan vise sig ved, at patienten opnår en følelse af velvære eller tilfredsstillelse ved at tage lægemidlet. Der kommer jævnligt en voldsom trang til atter at indtage stoffet for at opnå denne følelse. Fysisk afhængighed opstår, når kroppen har vænnet sig til lægemidlet. Hvis man pludseligt ikke længere tager lægemidlet kan der opstå abstinenssymptomer.

Hvad er abstinenser?

Den ubehagelige tilstand, der opstår, når man ikke få lægemidlet, kaldes abstinenser.  Man kan opleve abstinenser, hvis man nedsætter eller stopper forbruget. Abstinenser kan give meget generende fysiske og psykiske symptomer, og de kan påvirke personens adfærd. De fysiske symptomer kan fx være kvalme, diare, rysten, hovedpine, feber og kramper. Men de kan også ligne symptomerne på den sygdom, der forsøges behandlet med lægemidlet. For eksempel kan opioidabstinenser give sig til udtryk som forværring af smerterne. 

Hvilke andre bivirkninger og risici er der ved lægemidlerne?

Behandling med afhængighedsskabende lægemidler kan også medføre flere andre bivirkninger. Det kan bl.a. påvirke humør, hukommelse, søvn og koncentrationsevne, og nogle patienter kan blive svimle eller opleve faldtendens. Langvarig brug af opioider kan for nogle forværre smerterne. Samtidig er der en risiko for forgiftning, hvis lægemidlerne tages i overdosering.

Du kan læse mere i folderen Vanedannende medicin skal tages med omtanke samt sundhed.dk.

Hvad forstås ved kortvarig behandling?

Kortvarig behandling vil sige behandling, der varer få dage eller uger. Virkningen af afhængighedsskabende lægemidler som opioider, benzodiazepiner og benzodiazepinlignende lægemidler er størst i starten af behandlingen. Derfor bør de som regel kun bruges i kort tid. Lægen skal altid fra starten planlægge, hvor længe behandlingen skal vare. Det skal fremgå af behandlingsplanen, hvornår og hvordan behandlingen skal ophøre eller revurderes. 

Hvorfor frarådes langvarig behandling med mange af lægemidlerne?

Langvarig behandling øger risikoen for afhængighed. Samtidig kan der opstå tolerans. Tolerans betyder at lægemidlets virkning, mod den tilstand som skulle behandles, aftager over tid, for eksempel den smertestillende effekt. Bivirkningerne kan bestå, selvom behandlingseffekten aftager. Således kan patienten opleve, at medicinen virker dårligere på for eksempel smerterne, mens der stadig er de samme bivirkninger (påvirket humør, dårligere hukommelse, svimmelhed m.m.). Det er kendt, at langtidsbrug af afhængighedsskabende lægemidler, kan medføre skadevirkninger der overstige fordelene.

Patientens sygdom og symptomer kan ændre sig over tid, og patientens øvrige livsomstændigheder kan også udvikle sig, så det ikke længere er den bedste løsning at få vanedannende medicin. Det kan for eksempel være, at patienten har fået en anden behandling (fx fysioterapi), som gør, at der er færre smerter.

Det er vigtigt, at lægen med jævne mellemrum tager stilling til, om behandlingen skal fortsætte eller trappes ned. Dette sker ved, at lægen og patienten mødes og taler om symptomer, bivirkninger osv. Desuden kan patienten undervejs få behov for andre lægemidler, som ikke bør kombineres med vanedannende medicin. Det skal der også tages stilling til.

Hvor tit skal patienter i vedligeholdelsesbehandling ses af læge?

I udgangspunktet bør patienter, som behandles med afhængighedsskabende lægemidler, ses ved en personlig konsultation, hver gang en recept fornyes. Receptfornyelse kan kun undtagelsesvis ske uden personlig konsultation efter en individuel vurdering.

Patienter i medicinsk behandling for opmærksomhedsforstyrrelse – ADHD - som er i stabil, velbegrundet vedligeholdelsesbehandling, bør fremmøde hos lægen til receptfornyelse ved personlig konsultation hver anden eller tredje måned dog minimum hver 6. måned.

Patienter med kroniske smerter, som er i velbegrundet stabil opioid-behandling bør fremmøde til receptfornyelse ved personlig konsultation hos lægen. I enkelte tilfælde kan lægen beslutte at personligt fremmøde ikke er nødvendigt ved hver receptfornyelse, men for eksempel hver anden eller tredje måned. Helt undtagelsesvis kan intervallet strækkes til en gang hvert halve år.

Tilsvarende gælder for patienter, som har været i årelang behandling med benzodiazepiner eller benzodiazepinlignende lægemidler, at receptfornyelse bør ske ved hjemmebesøg eller ved fremmøde hos lægen. Undtagelsesvis kan lægen beslutte at fremmøde ikke er nødvendigt ved hver receptfornyelse. Behandlingen revurderes grundigt, mindst én gang årligt og evt. henvises til ’second opinion’ hos anden læge inden for samme eller andet relevant speciale.

Hvorfor skal jeg møde lægen personligt, når min recept skal fornys?

Sundhedsstyrelsens vejledning lægger vægt på den regelmæssige, personlige konsultation enten med patientens fremmøde i lægepraksis eller med hjemmebesøg. Behandling med afhængighedsskabende lægemidler skal jævnligt revurderes af en læge fordi både symptomer og bivirkninger kan ændre sig, ligesom effekten kan aftage over tid. Ændringer i oplevelsen af symptomer kan også gøre, at behovet for medicin bliver mindre. Derfor skal lægen jævnligt vurdere, om det stadig er bedst at behandle med et afhængighedsskabende lægemiddel, eller om en anden behandling vil være bedre. Ændringer kan ske inden for kortere tid, og det er vigtigt, at lægen revurderer tilpas hyppigt til, at der kan reageres på f.eks. nye bivirkninger. Ved langtidsbrug af benzodiazepiner, benzodiazepinlignende lægemidler samt opioider vil skadevirkningerne, for mange patienter, være større end fordelene.

Hvad er en behandlingsplan, og hvorfor er den vigtig?

Sundhedsstyrelsens vejledning fastslår, at lægen, i samarbejde med patienten, skal udarbejde en behandlingsplan, når der ordineres afhængighedsskabende lægemidler. Planen skal hjælpe lægen og patienten med at sørge for, at der ikke behandles med afhængighedsskabende lægemidler længere end nødvendigt. Behandlingsplanen beskriver også, hvordan det løbende vurderes, om der er opstået bivirkninger eller afhængighed. Dermed er behandlingsplanen med til at sikre en effektiv og veltilrettelagt behandling.

Behandlingsplanen beskriver den ordinerede dosis, den forventede behandlingsvarighed og målet med behandlingen. Når det besluttes at nedsætte dosis eller trappe helt ud, hjælper behandlingsplanen også med at få dette tilrettelagt på en god måde.

Kan man stoppe brat med afhængighedsskabende lægemidler?

Har patienten været i langvarig behandling med et afhængighedsskabende lægemiddel, er det uhensigtsmæssigt at stoppe behandlingen brat. I stedet anbefales gradvis udtrapning. Ellers kan patienten udvikle abstinenser.

Når lægen og patienten sammen er blevet enige om at reducere eller helt trappe ud af en langvarig behandling med afhængighedsskabende lægemidler, skal det ske ved en gradvis nedtrapning.

Hvad er nedtrapning og udtrapning, og hvordan trappes der ud af en behandling?

Ved behandling med afhængighedsskabende lægemidler i mere end en meget kort periode er der i reglen brug for, at lægemidlet trappes gradvist ned. Der kan opstå abstinenssymptomer, hvis man brat ophører med behandlingen. Nedtrapning skal ske i tæt samarbejde med en læge.

Ved nedtrapning sættes dosis af et lægemiddel ned lidt ad gangen over en periode. Det er meget individuelt, hvor hurtigt og hvor meget, der kan trappes ned, og hvilken dosis, der er den rette fremover. Lægen vurderer, på baggrund af sin samtale med patienten, om det i den konkrete situation er en god ide at forsøge at tage mindre medicin (dvs. trappe ned) og hvor meget, der trappes ned ad gangen. Læs mere i folderen Vanedannende medicin skal tages med omtanke.

Udtrapning foregår på samme måde som nedtrapning. Ved udtrapning er målet helt at ophøre med lægemidlet.

Hvornår bliver brug til misbrug?

Nogle gange kan lægemidlerne give anledning til et egentligt misbrug. Misbrug kan opstå, når patienten tager et lægemiddel for at undgå abstinenser. Misbrug er når patienten har et vedvarende og skadelig brug af et lægemiddel (eller andet stof). Ved misbrug kan brugerens psykiske og fysiske tilstand, samt sociale relationer, lide skade. For eksempel kan den misbrugende, bruge uforholdsmæssig meget tid og energi på at tænke på, eller fremskaffe, stoffet eller lægemidlet, og dermed forsømme andre mennesker, forpligtelser eller gøremål.

Hvad sker der, hvis jeg skifter læge, eller hvis min læge er på ferie?

Ved lægeskift skal patienten være opmærksom på, at journalen ikke automatisk følger med til den nye læge. Det er derfor en fordel at bede den gamle lægepraksis om at videresende journalen, så den nye læge kan orientere sig om behandlingsplanen. Det er herefter op til den nye læge, at tage stilling til den fremtidige behandlingsplan.

Når den behandlende læge er på ferie, skal patienten have medicin nok til den periode, hvor lægen har ferie. Hvis der alligevel er behov for receptfornyelse i ferieperioden, skal lægen lave en aftale med en anden læge om ordination i den periode. Den anden læge udskriver kun mindst mulige mængde, som kan række til, at patienten igen kan kontakte sin faste læge. 

Kan læger fravige vejledningen?

Læger skal følge vejledningerne fra Sundhedsstyrelsen. Vejledningerne er dog i sagens natur overordnede og kan ikke beskrive enhver patients specifikke situation. Det er derfor muligt i enkelttilfælde at afvige fra de overordnede retningslinjer. Hvis lægen afviger fra vejledningen skal der være en særlig grund, som skal fremgå af behandlingsplanen.

Det er lægen, der afgør om der er grundlag for at afvige fra vejledningens anbefalinger. Lægen vurderer på baggrund af sin undersøgelse og dialog med patienten og sit kendskab til patientens samlede situation, samt ud fra lægens faglige viden, om der skal afviges fra vejledingen. Det er lægen, der træffer den endelige beslutning om, hvad der er den rette behandling og behandlingsplan. 

Hvilke lægemidler er vanedannende?

Der sker løbende udskiftning i, hvilke præparater der forhandles på det danske marked. Sundhedsstyrelsen udgiver ikke en liste over alle de omfattede lægemidler, men angiver hvilke grupper af lægemidler, det drejer sig om. Det fremgår af de enkelte lægemidlers produktresumé, hvilket aktivt stof det indeholder, og hvordan dets virkningsmekanisme er. 

Må vagtlæger ordinere afhængighedsskabende lægemidler?

I en nyopstået akut tilstand kan en vagtlæge, på baggrund af en konkret vurdering, ordinere afhængighedsskabende lægemidler. Ordinationen skal ske ved en personlig konsultation eller hjemmebesøg. Dette gælder også selvom medicinen administreres af fx hjemmeplejen.

Receptfornyelse af afhængighedsskabende lægemidler må kun ske helt undtagelsesvis og da i mindst mulig pakning, indtil det bliver muligt for patienten at kontakte egen læge. 

Opdateret 20 JUN 2019