Hvis reglerne om de maksimale ventetider overtrædes
Hvis du i dit behandlingsforløb oplever at vente længere, end de maksimale ventetider foreskriver, har du flere muligheder.
Oplever du, at reglerne om de maksimale ventetider for dit behandlingsforløb er overtrådt, kan du:
- Kontakte den afdeling du er henvist til
- Kontakte patientvejlederen på det sygehus, du skal behandles eller bliver behandlet på. Han eller hun vil kunne hjælpe dig med en afklaring af, om reglerne er overtrådt.
- Kontakt din egen læge som også har mulighed for at tage kontakt til den afdeling, du er henvist til.
Hos patientvejlederne i Patientkontorerne kan du generelt få information, rådgivning og vejledning om dine rettigheder som patient i sundhedsvæsenet.
Opdateret 16 APR 2019