Engelsk

Kræftplan II

Hovedanbefalingerne i Kræftplan II fra 2005 er:

  • Øget fokus på tobaksforebyggelse,
  • Bedre organisering af patientforløbet og
  • Styrkelse af kræftkirurgien

Andre vigtige anbefalinger er, at kræftlægemidler skal gennemgås ud fra et medicinsk teknologivurderings perspektiv, og at indsatsen på området skal følges løbende. Der er behov for en løbende status for kvaliteten af kræftbehandlingen, herunder også patienternes vurdering af forløbet, siger medicinaldirektør Jens Kr. Gøtrik.

Kræftplanen er udarbejdet efter ønske fra regeringen, og Sundhedsstyrelsen har hentet hjælp hos en række eksperter, der har udarbejdet baggrundsmateriale til Kræftplanen, samt rådgivning fra medlemmerne af Kræftstyregruppen.

Baggrunden er blandt andet at for de mest udbredte kræftsygdomme er overlevelsen ringere i Danmark end i de øvrige nordiske lande. Formålet er at styrke forebyggelsen af kræft og forbedre grundlaget for, at danske kræftpatienter kan tilbydes udrednings- og behandlingsforløb, der iværksættes tidligt, opleves sammenhængende af patienterne og har høj international faglig kvalitet, siger Jens Kr. Gøtrik. Sundhedsstyrelsen vurderer, at følges anbefalingerne, får vi her i Danmark ikke bare en forbedret overlevelse og en bedre kvalitet i behandlingen, men også færre tilfælde af kræft.

Kræftplanen knytter ikke konkrete mål til de opstillede anbefalinger, fx at dødeligheden som følge af tarmkræft skal reduceres med en bestemt procent i løbet af fem år. Sådanne mål vil sjældent kunne opstilles med en kvalificeret faglig begrundelse. Det afgørende er løbende at monitorere, om udviklingen går i den ønskede retning, så man om nødvendigt kan justere indsatsen, siger medicinaldirektøren.

Flere af anbefalingerne vil umiddelbart kunne anvendes centralt og lokalt i arbejdet med at forbedre indsatsen på kræftområdet. For nogle af kræftplanens anbefalinger er der behov for en nærmere beskrivelse af, hvordan de omsættes til handling, og hvem der bør varetage implementeringen. Desuden kan der på nogle områder være afledte effekter af en implementering af anbefalingerne, som kræver en nærmere vurdering.

I tilslutning til operationaliseringen af de faglige anbefalinger må de økonomiske konsekvenser af en implementering af anbefalingerne vurderes i samråd med driftsorganisationerne. En række af anbefalingerne vedrører forbedringer, som kan gennemføres ved organisationsændringer, mens andre nødvendiggør detaljerede økonomiske beregninger.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at når disse beregninger er foretaget, vil det være muligt og hensigtsmæssigt inden for en given økonomisk ramme at stille forslag til en tidsmæssig prioritering af planens enkelte forslag.

Opdateret 16 APR 2019