Engelsk

Kræftplan I

På sundhedsministerens anmodning blev der i 1998 nedsat en kræftstyregruppe, som i februar 2000 fremlagde en kræftplan. På baggrund af en status foreslog gruppen en række initiativer i relation til kræftbehandlingen. 

Med udgangspunkt i planens anbefalinger er der efterfølgende sket en udbygning af alle dele af sundhedsvæsenets indsats mod kræftsygdomme. En oversigt over disse initiativer er efterfølgende publiceret i Ugeskrift for Læger.

Der er udarbejdet supplerende anbefalinger vedrørende:

  • Strålebehandling (National Kræftplan, Synopsis delrapport 1, strålebehandling 1999) (Disse præliminære anbefalinger er resumeret og opdateret i selve kræftplanen fra februar 2000)
  • Supplerende anbefalinger vedr. udbygningen af scannerkapaciteten (CT- og MR-scannerrapport, 1.maj 2000)
  • Decentralisering af strålebehandlingen (Rapport vedr. Decentralisering af strålebehandling, 19. januar 2001) Kan rekvirereres gratis i Sundhedsstyrelsens 5. kontor
  • Sundhedspersonalets uddannelse i kræftbehandling (notat af 20. april 2001)

Videre har konsulentfirmaet Ementor, bistået af en faglig følgegruppe, udarbejdet en benchmarkingrapport vedrørende organiseringen af den danske kræftbehandling. Denne rapport har været drøftet i Kræftstyregruppen, som har udtalt sig om henvisnings- og visitationspraksis i et notat. Kræftplanen indeholder en række anbefalinger om indførelse af nye behandlingstilbud, og denne del af kræftplanen er efterfølgende blevet opdateret flere gange.

En aktuel oversigt over de onkologiske behandlinger (strålebehandlinger og kemoterapi) der i øjeblikket tilbydes herhjemme og dermed er omfattet af de reglerne om maksimale ventetider for livstruende sygdomme kan fås ved henvendelse til enten venteinfo-systemet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement eller informationscenteret for livstruende sygdomme på KAS Herlev.

Opdatering af kræftplanen

Den nationale Kræftplan indeholder en række forslag til udvidelse af behandlingstilbuddene til en række patientgrupper. Opgjort på de forskellige behandlingsmodaliteter kan bl.a. nævnes:

Strålebehandling

  • Brystkræft, bl.a. udvidet behandlingsindikation
  • Lungekræft, småcellet
  • Lungekræft, ikke-småcellet
  • Endetarmskræft
  • Spiserørskræft
  • Kræft i blærehalskirtlen
  • Hoved-halskræft
  • Lindrende eller pallierende behandling
  • Ventetidsgaranti (10% overkapacitet)

Medicinsk kræftbehandling

  • Ikkesmåcellet lungekræft
  • Fremskreden (avanceret) urinblærekræft
  • Spiserørskræft (i kombination med strålebehandling)
  • Kræft i endetarmsåbningen (i kombination med strålebehandling)
  • Tyktarmskræft, 1.linje-behandling
  • Tyktarmskræft, 2.linje-behandling
  • Livmoderhalskræft (i kombination med strålebehandling)

Kirurgisk kræftbehandling

  • Centraliseret behandling af lungekræftpatienter
  • Amtslig centralisering af den kirurgiske behandling af patienter med tarmkræft, brystkræft og kræft i de kvindelige kønsorganer.

Det ligger i sagens natur, at de dele af kræftplanen, der omhandler specifikke behandlinger, risikerer at blive overhalet af den medicinske udvikling.

Da kræftbehandling omfatter mange lægelige specialer, er det ikke praktisk muligt fra centralt hold at sikre, at kræftplanen til enhver tid i alle detaljer er opdateret. I stedet må der henvises til referenceprogrammer, klaringsrapporter eller konsensusudtalelser fra de faglige miljøer, når det i en konkret sag skal fastlægges, hvad der aktuelt er god standard for behandling af en given kræftform.

Sundhedsstyrelsen er forpligtet til løbende at være fagligt opdateret, og Kræftstyregruppen er via sit kommissorium bl.a. forpligtet til at redegøre for de relevante undersøgelser og behandlinger, der indgår i evidensbaserede behandlingsforløb, og at kortlægge de aktuelle tilbud vedr. undersøgelse og behandling i Danmark.

Derfor anmodede Sundhedsstyrelsen i foråret 2001 en række faglige selskaber og interessegrupper om løbende at indsende oplysninger om behandlinger, der ikke er nævnt i den eksisterende kræftplan, men som nu bør betragtes som tilstrækkeligt dokumenteret til, at de bør indføres som standard i Danmark og medtages i en opdatering af Den Nationale Kræftplan.

Indberetningerne bør indeholde:

  1. Dokumentation for de fordele indførelse af behandlingen vil medføre
  2. Oplysning om størrelsen på den patientgruppe som på årsbasis bør tilbydes behandlingen herhjemme, og på hvilket specialiseringsniveau behandlingen bør tilbydes
  3. Skøn over de ressourcer (medicinudgifter, udgifter til oplæring af personale, personaletidsforbrug og sengedage) der vil være forbundet med at indføre behandlingen og
  4. Overslag over afledte konsekvenser for andre dele af sundheds- eller socialvæsenet (mindre plejebehov, større grad af selvhjulpenhed eller lignende).

Resultatet af bl.a. de indberetninger, som Sundhedsstyrelsen modtog som følge af denne forespørgsel, fremgår af følgende oversigt. Kræftstyregruppen og Sundhedsstyrelsen har efter udsendelsen af kræftplanen anbefalet forøgede behandlingstilbud eller udvidede behandlingsindikationer for:

  • Kræft i mavesækken (tillægsbehandling til højrisikopatienter)
  • Kræft i bugspytkirtel
  • Kræft i æggestokkene, tidlige stadier
  • Ondartede (maligne) hjernesvulster (visse undergrupper)
  • Udvidelse af den onkologiske behandling til patienter med lungekræft og tarmkræft
  • Udvidelse af indikationen for at give patienter med endetarmskræft strålebehandling inden operation
  • Behandling af patienter med GIST (gastro-intestinale stromale svulster)
  • En række nye behandlinger af blodsygdomme
  • Kirurgisk behandling af patienter med metastaser i knoglerne, med det formål at stabilisere knoglerne.

Med hensyn til de aktuelle anbefalinger vedr. centralisering af især den kirurgiske kræftbehandling henvises til "Vejledning om Specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner", Sundhedsstyrelsen 2001.

Opdateret 16 APR 2019