xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
English

Materiale til almen praksis

Almen praksis har en vigtig rolle i at henvise patienter med relevante symptomer til udredning i kræftpakkeforløb. Der er udarbejdet oversigter over indgangskriterierne til kræftpakkeforløbene, som er specifik henvendt til almen praksis.

Oversigterne indeholder en beskrivelse af indgangskriterierne for henvisning af en patient til en specifikt kræftpakkeforløb, herunder en beskrivelse af håndtering af symptomer på recidiv.

I skemaet på siden Oversigt over kræftpakkeforløb finder du ”Indgangsdokument – almen praksis”

For alle Sundhedsstyrelsens pakkeforløb gælder, at indgangskriterierne ikke er udtømmende, og at de derfor ikke kan tjene som eneste grundlag for visitation til udredning på mistanke om kræft, uanset om det sker i eller uden for et pakkeforløb. En patient kan således godt henvises med mistanke om en konkret type kræft uden at opfylde indgangskriterier i det tilsvarende pakkeforløb.

Du kan læse mere om almen praksis rolle i forbindelse med patienters kræftforløb i publikationerne:

Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 

Dansk Selskab for Almen Medicins vejledning om kræftopfølgning i almen praksis 

Opdateret 16 JUN 2020