xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Hvem kan få behandling?

Her kan du læse om kriterierne for at få kønsmodificerende behandling.

Behandlingen har til formål, at mindske eller reducerer kønsligt ubehag, og det vil altid bero på en konkret lægefaglig vurdering, hvilken behandling du tilbydes. Sundhedsstyrelsens vejledning sætter de overordnede rammer for behandling af transkønnede.

Din seksuelle orientering og praksis har ingen betydning for, om du tilbydes den ønskede behandling, da kønsidentitet og seksualitet er to forskellige ting. Men da de behandlinger, der tilbydes – både hormonbehandling og kirurgi – kan påvirke din seksualfunktion, vil det være naturligt, at både du og din behandler drøfter dine seksuelle forhold.

Der er heller ikke krav om, at du har gennemført en såkaldt social transformation – dvs. udlevet en kønsidentitet ved fx at ændre navn, cpr-nummer og kønsudtryk – inden opstart af kønsmodificerende behandling. Før nedre kirurgi vil der være skærpede krav til, hvor længe man har været afklaret med sin kønsidentitet, men ikke i form af krav til social transformation.

Der stilles ikke krav til, at du ønsker nedre kirurgi for at få sundhedsfaglig hjælp til kønsidentitetsforhold, f.eks. med kønshormoner eller brystkirurgi.

Rammer for behandling

Der gælder de samme sundhedsetiske rammer for kønsmodificerende behandling som for al anden lægefaglig behandling: Man starter med de behandlingsformer, som er mindst muligt indgribende og som giver mulighed for, at man kan få den oprindelige funktion tilbage, før man iværksætter behandlinger, som er mere indgribende, og hvor man ikke kan få den oprindelige funktion tilbage.

Konkret betyder det fx, at du som udgangspunkt skal have modtaget hormonbehandling, før du kan få tilbud om nedre kirurgi. For øvre kirurgi – hvad enten det er brystforstørrende eller brystreducerende – vil man også ofte tilråde at afvente effekten af hormonbehandling inden et kirurgisk indgreb.

Der skal også være en lægefaglig begrundelse (såkaldt indikation) for behandlingen. Det betyder fx, at du kan få tilbudt kastration i form af fjernelse af æggestokke eller testikler, med henblik på at stoppe hormonproduktionen i kønskirtlerne – men ikke kan få tilbudt fjernelse af livmodere, æggeledere eller penis forud for kastration, da dette ikke er afgørende for at stoppe hormonproduktionen.

Informeret samtykke

Det er et krav, at personen, der ønsker behandling grundigt informeres om virkninger og mulige skadevirkninger af behandlingen, samt at personen efterfølgende har ret til at takke ja eller nej til behandlingen.

Både hormonbehandling og nedre kirurgi kan påvirke din evne til at blive gravid eller gøre gravid. Du kan drøfte mulighederne med de fagfolk, der varetager din behandling, og fx høre om der er mulighed for at få nedfrosset sæd.

Unge under 18 år

Som barn eller ung under 18 år har du altid ret til at opsøge sundhedsplejersken eller lægen på egen hånd. De vil kunne hjælpe dig i forhold til, hvad du skal gøre i din situation, fx hvis dine forældre ikke synes, du skal opsøge behandling som fx stophormoner. Hvis både du og din behandler vurderer, at det rigtige for dig er at få stophormoner, kan din behandler hjælpe med at tale med dine forældre eller på en anden måde finde en løsning, så du får den hjælp, du behøver. Personer, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling. I det omfang, der er uenighed mellem forældrene og den unge, der er fyldt 15 år, og som efter en sundhedsfaglig vurdering forstår konsekvenserne af sin stillingtagen, er kompetencen til at samtykke endegyldigt lagt hos den unge.
Opdateret 12 APR 2021