xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Voksne med hjerneskade

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet faglige anbefalinger for tværsektorielle forløb for voksne med erhvervet hjerneskade, som blandt andet understøtter den kommunale visitation og sundhedsfaglige indsats til voksne, der som følge af en erhvervet hjerneskade har behov for genoptrænings- og/eller rehabiliteringsindsatser efter udskrivning fra sygehus.

Der udarbejdes årligt omkring 9.000 genoptræningsplaner til patienter med erhvervet hjerneskade. Skønsmæssigt udgør genoptræningsplaner til patienter med apopleksi ca. 2/3 af disse. Der er tale om en patientgruppe, der ofte har et omfattende rehabiliteringsbehov og behov for flere samtidige indsatser både på sundhedsområdet og på social-, beskæftigelses- og undervisningsområdet. Samtidig har patienterne en øget risiko for at udvikle psykiatriske lidelser.

Disse forhold understreger behovet for en koordineret og sammenhængende indsats af høj kvalitet for denne målgruppe. Formålet med anbefalingerne er blandt andet at understøtte, at patienterne tilbydes en indsats på det rette specialiseringsniveau, at komme med forslag til nationale redskaber til vurdering af funktionsevne og understøtte en ensartet brug af standardiserede redskaber på tværs af sektorer og hermed understøtte systematisk, ensartet beskrivelse af funktionsevne i forbindelse med sektorovergang.  

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for voksne med erhvervet hjerneskade

Der er i forbindelse med udarbejdelse af anbefalingerne udarbejdet dataopgørelser med henblik på at beskrive de persongrupper, der er omfattet af anbefalingerne. Se rapport med data

Anbefalinger til nationale redskaber til vurdering af funktionsevne

Opdateret 24 MAR 2021