Engelsk

Støttesamtale om abort

Alle kvinder, der ønsker en abort, har ret til en støttesamtale, både før og efter en eventuel abort. Formålet er at sikre, at du træffer den rigtige beslutning for dig – og at tale oplevelsen igennem efterfølgende, hvis du vælger en abort. 

Ifølge sundhedsloven skal kvinder, der ønsker abort, tilbydes en støttesamtale forud for og efter en eventuel abort. Samtalen foregår som udgangspunkt hos din praktiserende læge, men du kan selv bestemme, om du vil bruge andre rådgivningstilbud.

Tilbuddet om en samtale før indgrebet har til formål at sikre, at du kan få støtte til at træffe beslutning om at gennemføre eller afbryde svangerskabet, så du har så godt et grundlag som muligt at beslutte ud fra. Tilbuddet om en samtale efter et eventuelt indgreb har til formål at afhjælpe mulige psykiske gener.

Abortlinjens tilbud om støttesamtale

Mødrehjælpens tilbud om støttesamtale

Opdateret 13 MAJ 2019