Engelsk

Prævention

Prævention bruges både til at forebygge graviditet og til at forhindre smitte med sexsygdomme. Der findes mange forskellige former for prævention, hvoraf kun kondom og femidom både forebygger graviditet og smitte. Andre almindelige præventionsformer er p-piller, spiral og p ring.

Der er fordele og ulemper ved alle præventionsmetoderne. De fleste har stor sikkerhed, men kun hvis de bruges korrekt og hver gang.

Når du skal vælge præventionsform, kan du fx tænke over følgende spørgsmål:

  • Hvor tit har du brug for prævention?
  • Hvor vigtigt er det for dig/jer at undgå graviditet?
  • Har du helbredsforhold som udelukker nogle præventionsformer?
  • Skal præventionen beskytte mod både graviditet og smitte med sexsygdomme?
  • Hvilke krav må præventionen stille til dig/jer – kan du fx huske at tage en pille hver dag?’
  • Kan du leve med eventuelle bivirkninger?

Hvis du ønsker at få prævention, kan du både gå til din egen læge eller en anden praktiserende læge. Du kan også få råd og vejledning på en præventionsklinik. Uanset hvad du vælger, har læger og sundhedspersonale tavshedspligt. 

Læs mere om forskellige præventionsformer hos Sex og Samfund

Opdateret 28 OKT 2019