Engelsk

Abort

I Danmark er abort inden udgangen af 12. svangerskabsuge lovligt og gratis. Alle kvinder over 18 år har ret til selv at bestemme, om de vil få en abort. Her kan du finde information og materialer, der kan hjælpe dig i beslutningen.

Ifølge lovgivningen har alle kvinder ret til at få foretaget abort (også kaldet svangerskabsafbrydelse eller provokeret abort), hvis indgrebet kan foretages, inden der er gået 12 uger fra den første dag i din sidste menstruation. Hvis du har fast bopæl i Danmark, er aborten gratis.

Hvis du er under 18 år og ugift, skal dine forældre eller værge give tilladelse til abort.

Efter 12 graviditetsuger kan der kun gives tilladelse til abort, hvis der er særlige grunde af helbredsmæssig eller social art, der taler for abort, eller hvis der er mistanke om misdannelser hos fosteret. Hvis du ønsker abort og er længere henne end 12 graviditetsuger, skal du henvende dig til din praktiserende læge, som vil henvise dig til ultralydsscanning.

Opdateret 13 MAJ 2019