Engelsk

Udredning og behandling

En funktionel lidelse er kendetegnet ved, at man har fysiske symptomer, der påvirker funktionsevne og livskvalitet, men hvor årsagen kan være svær at fastslå. Det gør det svært at stille en korrekt diagnose.

Mennesker med funktionelle lidelser oplever ofte symptomer flere forskellige steder i kroppen, uden at man med sikkerhed kan fastslå, hvad de skyldes. Derfor er det også rigtig svært at diagnosticere sygdommen.

Udredning

En af de store udfordringer ved funktionelle lidelser er, at lægerne gerne vil være helt sikre på, at symptomerne ikke skyldes en anden sygdom. Men det betyder, at der er risiko for lange udredningsforløb, hvor de ramte skal gennem mange undersøgelser forskellige steder i sundhedsvæsnet, der ofte ikke bringer patienten nærmere en forklaring på symptomerne.

Det er derfor vigtigt, at lægen laver en samlet vurdering af de foretagne undersøgelser, så patienten kan få afklaring omkring sine symptomer. Udredningen bør i den forbindelse tage udgangspunkt i en bio-psyko-social sygdomsforståelse, hvor fokus er på at afdække symptomer, funktionsnedsættelse og evt. anden fysisk eller psykisk lidelse.

Det er vigtigt, at beslutningen om iværksættelse af undersøgelser i forbindelse med udredning er velbegrundet, og at patienter ikke udsætte for unødige undersøgelser, da man risikerer at blive udsat for skade ved gentagne undersøgelse og indgreb – f.eks. gentagne kikkertundersøgelser og fjernelse af organer. Man kan også risikere, at udredningen udsætter behandlingen og at sygdommen udvikler sig og bliver kronisk.

Funktionelle lidelser optræder ofte med bestemte symptommønstre og er derfor ikke bare en udelukkelsesdiagnose, man giver patienten, når andre sygdomme er udelukket. Selv om man ikke nødvendigvis kan finde den præcise årsag til, at patienten er syg, er det vigtigt at anerkende, at symptomerne er udtryk for reel fysisk sygdom. Da mange sygdomme, men bestemt ikke alle, kan påvises ’objektivt’ ved undersøgelser og medicinske test, giver det god mening at udelukke disse, hvis patientens symptomer og lægens undersøgelse rejser mistanke om disse.

Behandling

Generelt for funktionelle lidelser er, at de ofte kan behandles, idet forskningen viser, at der findes virksomme behandlingsmetoder til enten helbredelse eller lindring af symptomerne. Desværre er der også nogle af lidelserne, hvor der kun er få kendte virksomme behandlingsmetoder. Målet med behandlingen vil ofte være at lindre symptomerne og hjælpe det enkelte menneske til at leve med lidelsen og dermed øge funktionsevne og livskvalitet. Nogle mennesker vil dog kunne helbredes for deres sygdom.

Behandlingen bør tage udgangspunkt i de symptomer og funktionsnedsættelser, det enkelte menneske har. Det er vigtigt med en tillidsfuld og åben relation mellem patient og behandler og en fælles forståelse for sygdommens karakter samt forventninger til mål med behandlingen. Eksempler på behandling af funktionelle lidelser er samtaleterapi, specialiserede træningsindsatser og i nogle tilfælde medicinsk behandling.

Opdateret 24 SEP 2019