Engelsk

Årsager

Fælles for de funktionelle lidelser er, at årsagerne ikke er fuldstændigt kortlagt. Både biologiske, psykologiske og sociale forhold kan spille en rolle i udviklingen og forværringen af en funktionel lidelse.

Det er vigtigt at tage udgangspunkt i en bio-psyko-social sygdomsforståelse for at forstå årsagerne bag funktionelle lidelser hos det enkelte menneske. Det betyder, at både biologiske, psykologiske og sociale forhold kan spille en rolle i udviklingen og forværringen af en funktionel lidelse.

På den måde kan funktionelle lidelser hverken betragtes entydigt som fysiske eller psykiske sygdomme. Den skarpe opdeling af sygdomme i psykiske og kropslige er ikke faglig meningsfuld her. For flere klassiske fysiske sygdomme er det i dag også accepteret, at psyko-sociale faktorer såsom stress kan udløse eller forværre sygdommen – fx, at der er sammenhæng mellem langvarig stressudsættelse og udvikling af hjertekarsygdom.

Forskning i funktionelle lidelser

Der foregår omfattende forskning i Danmark og internationalt i årsagerne til funktionelle lidelser. En stor igangværende befolkningsundersøgelse, DANFUND af ca. 10.000 mennesker, hvor der undersøges for sammenhænge mellem en lang række forskellige faktorer og funktionelle lidelser skal fremhæves. Ligeledes vil Sundhedsstyrelsen fremhæve den forskning, der udgår fra Funktionelle Lidelser i Århus samt Center for komplekse symptomer i København.

Den biologiske del af forskningen beskæftiger sig bl.a. med immunsystemets rolle, styringen af det autonome nervesystem, cellernes energistofskifte, samt hvordan hjernen bearbejder smerteoplevelse. Der er endnu ikke påvist biologiske faktorer, som med sikkerhed kan fastslå sygdomsmekanismerne. Flere studier beskriver biologiske fænomener, som optræder samtidig med en funktionel lidelse, hvilket kan være tilfældige fund, følger af andre tilstande, faktiske årsager eller ledsagefænomener til symptomerne.

Den psykologiske del af forskningen har identificeret mulige bagvedliggende faktorer såsom bestemte personlighedstræk og barndomstraumer i form af fx sygdom hos patienten selv eller forældre samt seksuelle overgreb. Derudover ser sygdomsbekymring og uhensigtsmæssig sygdomsopfattelse, fx katastrofetænkning om symptomer, og uhensigtsmæssige mestringsstrategier ud til at spille en rolle som vedligeholdende og muligvis også prædisponerende faktorer for udvikling af funktionelle lidelser

Den socialmedicinske del af forskningen beskæftiger sig med sammenhængen mellem forekomsten af funktionelle lidelser og lavere socialstatus, herunder lavere uddannelsesniveau og tab af beskæftigelse

Mange patienter med funktionelle lidelser har ofte betydelige sociale udfordringer, fx i form af tab af arbejdsevne. Ud over at det er belastende i sig selv både at være syg og truet på fx sin indkomst, kan de sociale omstændigheder desuden indvirke på, hvorvidt og i hvilken grad behandling af en funktionel lidelse er virksom.

Opdateret 24 SEP 2019