xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Sundhedsplejen

Alkohol

Alkohol- og rusmiddelpolitik på tværs af ungdomsuddannelsesinstitutione (G)

Kommunen indgår dialog og samarbejde med lokale ungdomsuddannelser for at sikre en ensartet rusmiddelpolitik på tværs af uddannelserne. En tværgående alkohol- og rusmiddelpolitik skal sikre fælles rammer og normer for unges alkoholforbrug samt ansvarlig udskænkning på ungdomsuddannelserne. Fokus skal være på udfordringer og løsninger i forhold at udarbejde og håndhæve en alkohol- og rusmiddelpolitik, ligesom der skal være fokus på at sikre en ensartethed af alkohol- og rusmiddelpolitikker. Endelig bør det sikres, at forældre involveres i diskussioner om rammerne for alkohol på ungdomsuddannelser.

Inspiration til handling: ”Til ungdomsuddannelsernes lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning”21, ”Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager – med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer”22, ”Festkultur og rusmidler i Gymnasieskolen”34, ”Inspirationsmaterialer fra satspuljen Unge, alkohol og stoffer”45.

Støtteindsats til børn og unge i familier med alkoholproblemer (G)

Kommunen etablerer en støtteindsats til børn og unge i familier med alkoholproblemer. Indsatsen skal tilpasses det enkelte barn eller unges behov, og der skal være mulighed for både individuelle og gruppebaserede indsatser. Tilbuddet skal ses i sammenhæng med tilsvarende indsatser for børn og unge i familier med stofproblemer samt andre sociale indsatser til sårbare børn og unge.

Inspiration til handling: ”Børn som lever med forældres alkohol- og stofproblemer”48, ”Børn i familier med alkoholproblemer – gode eksempler på kommunal praksis”16, ”En børnehavefe, en skolealf – og anden støtte til børn fra familier med alkoholproblemer”28, ”Når forældre har alkoholproblemer – pædagogisk støtte til børn i dagtilbud”29, ”Den nødvendige samtale – når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel”27, ”Sårbare børn. Børn, forældre og rusmiddelproblemer” 49, ”Når mor og far drikker – 8 faktablade”23.

Forældremøder og inddragelse af forældre (G)

Forældre inddrages gennem forældremøder i grundskolen og på ungdomsuddannelsesinstitutioner med henblik på dialog om børn og unges brug af alkohol, herunder hvordan man kan snakke med sin teenager om rusmidler, lave klare aftaler og grænser for den unges brug af alkohol, håndtering af fester mm. I grundskolen kan møderne endvidere bruges til at indgå forældreaftaler i klasserne om alkoholdebut, fester og håndtering af problematikker relateret til alkohol og andre rusmidler mv.

Inspiration til handling: ”Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur – sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer”20, ”Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer”19, ”Rusmiddelguide. For forældre til teenagere”60, ”Fuldafliv – materiale til forældremøder om alkohol”54.

Undervisning på ungdomsuddannelsesinstitutioner, produktionsskoler og ungdomsklubber mv. (G)

Kommunen understøtter, at der tilbydes undervisning og dialog om alkohol og øvrige rusmidler på ungdomsuddannelser, produktionsskoler, ungdomsklubber mv. Undervisningen kan fx varetages af kommunen som en udgående funktion eller af lærere/medarbejdere på institutionerne.

Formålet med undervisningen er at: udskyde rusmiddeldebut, forebygge og begrænse brug af alkohol og rusmidler gennem udvikling af personlige og sociale kompetencer, trivselsfremme, holdningsdannelse, begrænsning af flertalsmisforståelser samt formidling og viden om, hvordan man passer på sig selv og hinanden i festmiljøet.

Inspiration til handling: ”PAS - Rusmiddelforebyggende undervisning til erhvervs- og produktionsskoler”61, ”AarhusEksperimentet. Social pejling og social kapital – inspirationskatalog og rapport” 51,52, ”Inspirationsmaterialer fra satspuljen Unge, alkohol og stoffer”45, ”Sunde erhvervsskoler. Inspiration til at skabe sunde rammer og introducere sundhed i undervisningen”62, ”Fuld af liv kampagnemateriale”54.

Fysisk aktivitet

Fysiske rammer der indbyder til fysisk aktivitet i kommunens institutioner (G)

Kommunen sikrer, at de fysiske rammer, herunder legepladser, øvrige ude samt indendørsarealer, indbyder til aktiv leg og fysisk aktivitet i dagtilbud, skoler, SFO’er og klubtilbud. Brugen af rammerne understøttes fx gennem pædagogiske aktiviteter og mere strukturerede indsatser, som fx aktive frikvarterer.

Inspiration til handling: ”Drøn på skolegården”2526, ”Sunde Børn Bevæger Skolen: Legepatruljen, GameBoosters, Kickstarter”27.

Aktiv bevægelseskultur i kommunens institutioner (G)

Kommunen sikrer, at bevægelseskulturen i dagtilbud, skoler, SFO’er og klubtilbud understøtter, at børnene er fysisk aktive. I arbejdet med bevægelseskulturen foreslås det, at der fokuseres på:

  • Mere fysisk aktivitet i løbet af dagen.
  • Mindre stillesiddende tid med mobiltelefoner, tablets, spilkonsoller og computere.
  • Fremme af gang og cykling mellem hjem og dagtilbud, skole, fritidshjem og klub og ved udflugter i skoletiden.
  • Fysiske rammer både ude og inde, der understøtter fysisk aktivitet.
  • Regler og normer, der støtter fysisk udfoldelse hos børnene.

Fremme af motion og bevægelse på ungdomsuddannelser (U)

Kommunen kan indgå i et samarbejde og/eller tilbyde sparring og rådgivning om fremme af motion og bevægelse på erhvervsskoler og gymnasiale uddannelser.

Inspiration til handling: ”Sunde erhvervsskoler”29.

Hygiejne

Rådgivning om hygiejne til ungdomsuddannelser (U)

Kommunen tilbyder ungdomsuddannelser råd og vejledning til udarbejdelse af hygiejnepolitik og syge-/raskmeldingspolitik. Der kan desuden rådgives med henblik på at reducere smitte ved at opfordre til korrekt og konsekvent håndhygiejne og hoste-etikette. Ved aktuelle aktuelle problematikker, fx kønssygdomme, fnat og lignende, kan kommunen ligeledes tilbyde rådgivning.

Inspiration til handling: ”Forebyggelsespakke - Seksuel sundhed”67.

Indeklima

Systematisk gennemgang af indeklima i alle skoler (G)

Den kommunale sundhedstjeneste tilbyder rådgivning om indeklima og gennemgår indeklimaet systematisk på alle skoler sammen med relevante parter, fx kommunens ejendomsadministration, med henblik på at prioritere indsatser på skoler med størst behov.

Inspiration til handling: ”Skolesundhedsarbejde – håndbog til sundhedspersonale”20.

Konkret handlingsplan ved mistanke om indeklimaproblemer (G)

Kommunen sikrer, at der på skolen foreligger en handlingsplan for den praktiske udførelse af udredningen af indeklimaproblemer.

Udredning af indeklimarelaterede helbredsproblemer kan varetages af den kommunale sundhedstjeneste i samarbejde med skolens ledelse, lærere, arbejdsmiljørepræsentanter og kommunens ejendomsadministration. Er der mistanke om alvorlige indeklimaproblemer, om miljøfremmede stoffer eller symptomer som følge heraf, skal den kommunale sundhedstjeneste altid inddrages sammen med kommunens tekniske forvaltning. Den kommunale sundhedstjeneste kan indhente rådgivning hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Inspiration til handling: ”Skolesundhedsarbejde – håndbog til sundhedspersonale”20.

Mad og måltider

Sundhedsplejersken rådgiver om amning, mad- og måltidsvaner (G)

Sundhedsplejersken rådgiver i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om amning, spæd- og småbørnskost samt familiens mad- og måltidsvaner.

Inspiration til handling: ”Amning – en håndbog for sundhedspersonale”92, ”Anbefalinger for spædbarnets ernæring”68, ”Mad til små – fra mælk til familiens mad”69, ”Sunde børn. Til forældre med børn i alderen 0-2 år”93, ”Ernæring til spædbørn og småbørn – en håndbog for sundhedspersonale”68, ”Sunde vaner – før, under og efter graviditet”70 og ”De officielle kostråd”15.

Sundhedsplejen afholder samtaler med elever i skolen om mad- og måltidsvaner (G)

Sundhedsplejen drøfter barnets/den unges mad- og måltidsvaner ved ind- og udskolingsundersøgelserne og ved de øvrige regelmæssige undersøgelser gennem skoleforløbet. Ved behov for opfølgning henvises til yderligere undersøgelser og evt. behandling i kommune eller i sundhedsvæsen.

Inspiration til handling: ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge”94, ”Skolesundhedsarbejde – håndbog til sundhedspersonale”95, ”Forebyggelsespakke – Overvægt”96 og ”De officielle kostråd”15.

Undervisning om mad og måltider i skolen (G)

Sundhedsundervisning gennemføres for at udvikle elevernes kompetencer til at fremme egen og andres sundhed og trivsel og har blandt andet fokus på livsstil, levevilkår, sund mad, smag, måltider, fysisk aktivitet og socialt samvær. Undervisningen skal blandt andet udvikle elevernes forudsætninger for, at de i fællesskab med andre, og hver for sig, kan tage kritisk stilling og handle. Elevernes viden om og handlekompetence i forhold mad og måltider fremmes dels gennem grundfaget madkundskab og det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dels gennem forskellige fag, som fx natur/teknologi, biologi, matematik, dansk og idræt. Eleverne kan endvidere inddrages som beslutningstagere i udvikling af skolens mad- og måltidskultur.

Inspiration til handling: ”Fælles Mål for madkundskab”79, ”Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab”80 og ”Fem råd om måltidet”78.

Mental sundhed

Udarbejde handleplan til fremme af mental sundhed i dagtilbud og skoler (G)

Dagtilbud og skoler udarbejder en handleplan, der beskriver målsætninger og indsatser til at fremme mental sundhed i det enkelte dagtilbud eller skole. Handleplanen skal understøtte en sammenhængende indsats, der involverer barnets hverdag i dagtilbuddet og på skolen og samarbejdet mellem dagtilbud/skole, forældre og sundhedsplejersken. Handleplanen skal i videst muligt omfang udarbejdes som en sammenhængende handleplan, der også omfatter indsats mod mobning og desuden har fokus på bl.a. forebyggelse af rygning og alkohol.

Inspiration til handling: ”Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Et systematisk litteraturstudie af internationale undersøgelser”29.

Tilsyn med barnets sundhed i første leveår ved hjemmebesøg af sundhedsplejerske (G)

Kommunen tilbyder minimum fem sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg af sundhedsplejerske i barnets første leveår til alle familier. På hjemmebesøgene føres tilsyn med det enkelte barns fysiske og psykiske tilstand og for at støtte barnets generelle trivsel og udvikling samt den tidlige tilknytning mellem barn og forældre. Familier og børn med særlige behov for støtte tilbydes en særlig indsats, herunder øget rådgivning og bistand15. Der ses positive effekter af tidlige intensive hjemmebesøg. Effekterne ses bl.a. i forhold til forælder-barn relationen, herunder forældres evne til at fortolke og forstå barnets adfærd og handle hensigtsmæssigt38, 39.

Tilbud om forældreuddannelse til førstegangsfødende (U)

Kommunen tilbyder alle førstegangsfødende forældreuddannelse for at styrke deres viden, tro på egen formåen og færdigheder som forældre for barnets fysiske og mentale udvikling og hele familiens sundhed og trivsel. Tilbuddet kan med fordel have fokus på emner som tilknytning til spædbarnet, spædbarnets kompetencer, positiv opdragelse, samvær og forældres samspil samt kommunikation i parforholdet40. Kommunen bør specielt have opmærksomhed på særlige tilbud til sårbare og socialt udsatte familier, der kan have fordel af at indgå i mindre grupper41.

Inspiration til handling: ”Børns trivsel i familier med overvægt eller andre sundhedsrisici – tværgående evaluering”42, ”Erfaringer fra satspuljen om børns trivsel. Hvad lærte vi?”43, ”Resultatopfølgning af forældreprogrammet Registerbaseret effektanalyse af ”En god start - sammen”44.

Tilrettelægge tidlig indsats for sårbare og socialt udsatte familier (G)

Kommunen tilrettelægger en målrettet indsats, fx fra sundhedsplejersken, for at støtte sårbare og socialt udsatte familier med fokus på en tidlig, familieorienteret indsats for at sikre familiens og dermed barnets sundhed, udvikling og trivsel. Det kan fx være familier, der er ramt af psykisk sygdom, svære psykosociale problemer, misbrugsproblemer, vold, langvarig arbejdsløshed, livstruende eller kronisk sygdom, eller familier med svære boligforhold.

Inspiration til handling: ”Metoder i familieorienteret alkoholbehandling – om at inddrage partner og børn”45, ”Indsatser overfor udsatte 0-3-årige og deres forældre – en systematisk forskningsoversigt”38, ”tidlig opsporing af børn i en socialt udsat position”46.

Styrke børns trivsel i dagtilbud (G)

Dagtilbud arbejder målrettet med at fremme kognitiv, følelsesmæssig og social udvikling hos alle børn. Det drejer sig om at skabe positive fællesskaber, hvor alle børn har et tilhørsforhold, adgang til fortrolige voksne, udviklingsmuligheder, og hvor der ikke foregår mobning. Det kan også involvere særlig støtte til familier med økonomiske, sociale og psykiske problemer, fx gennem inddragelse af sundhedsplejersken, både i form af den lovbestemte konsulentfunktion og som individuelle indsatser48.

Inspiration til handling: ”Tværgående afrapportering. Børns trivsel i familier med overvægt eller andre sundhedsrisici”42, ”Erfaringer fra satspuljen om børns trivsel. Hvad lærte vi?”43www.dcum.dk(Dansk Center for Undervisningsmiljø) under ”børnemiljø”, ”Slutevaluering af familierettede og forebyggende indsatser i ”Tidlig Indsats – Livslang Effekt”47 samt www.socialstyrelsen.dk

Fremme elevers trivsel i skolen (G)

I skoler kan elevers trivsel styrkes ved opbygning af sociale, inkluderende og positive fællesskaber samt forebyggelse af mobning49. Indsatserne skal bl.a. omfatte undervisning, klassetrivsel, samarbejde med forældre og samarbejde med sundhedsplejersker. De obligatoriske trivselsmålinger i folkeskolen giver et godt datagrundlag for at arbejde med fremme af elevers trivsel. Ved bekymrende skolefravær kan sundhedsplejersken involveres som kontaktperson til familien med henblik på at iværksætte den fornødne hjælp.

Inspiration til handling: ”Skolesundhedsarbejde - håndbog til sundhedspersonale”50, ”Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Et systematisk litteraturstudie af internationale undersøgelser”29www.via.dk – søg på ”Positiv Adfærd i Læring og Samspil”.

Undervise i trivsel i folkeskolen (G)

Kommunale skoler underviser elever i trivsel som en integreret del af den øvrige undervisning, herunder i særlig grad i forbindelse med sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Undervisningen kan med fordel fokusere på trivsel i et klassemiljø, positive fællesskaber, styrkelse af elevernes handlekompetence og forebyggelse af mobning. Undervisningen skal gennemføres på alle klassetrin, gerne i samarbejde med skolens sundhedsplejerske.

Inspiration til handling: Forslag til undervisningsforløb og metoder kan findes på www.emu.dk (Danmarks læringsportal) og www.dcum.dk (Dansk Center for Undervisningsmiljø).

Gennemføre undersøgelse for fødselsdepression hos begge forældre under graviditeten (U)

Sundhedsplejersker tilbyder undersøgelse med både Gotland79- og Edinburgh-skalaen67, for fødselsdepression hos begge forældre i graviditetens andet eller tredje trimester. Undersøgelsen indgår som en del af sundhedsplejerskens graviditetsbesøg i alle de familier, der tager imod graviditetsbesøg i graviditeten. Såfremt undersøgelsen viser tegn på fødselsdepression, henviser sundhedsplejersken til alment praktiserende læge for udredning. Kommunen tilbyder herefter relevant indsats, fx i form af psykologsamtaler, individuelle samtaler eller gruppetilbud.

Inspiration til handling: ”Almen praksis kan opdage fødselsdepression allerede under graviditet”25, 68.

Tilbyde undersøgelse af fødselsdepression hos nybagte forældre (G)

Som et led i sundhedsplejens hjemmebesøg tilbyder kommunen alle forældre undersøgelse for fødselsdepression, når barnet er 6-8 uger gammel. Forældre, der ved undersøgelserne viser tegn på fødselsdepression, henvises til alment praktiserende læge for udredning og evt. behandling. Kommunen tilbyder særlig støtte afhængigt af behov, fx ekstra besøg af sundhedsplejersken, samtalegrupper eller individuelle samtaler ved kommunal psykolog. Kommunen udarbejder klar instruks for henvisning til alment praktiserende læge og lokale kommunale tilbud, når undersøgelsen viser tegn på fødselsdepression.

Inspiration til handling: ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge”25, 68.

Gennemføre tidlig opsporing af dårlig mental sundhed hos spædbørn i første leveår (U)

Sundhedsplejersker gennemfører systematisk opsporing af dårlig mental sundhed hos spæd- og småbørn i alderen 0-12 måneder. Opsporingen indgår som en del af sundhedsplejerskens undersøgelse af barnet i barnets hjem. Kommunen tilbyder i den forbindelse opfølgende besøg samt rådgivning og vejledning til forældre til børn med dårlig mental sundhed. Ved fortsatte vanskeligheder iværksætter kommunen yderligere udredende og/eller intervenerende indsats til barn og familie med involvering af praktiserende læge eller socialforvaltningen.

Inspiration til handling: www.psy.ku.dk (søg på ADBB - Alarm Distress Baby Scale. PUF programmet). Sundhedsplejersker undersøger via ADBB metoden spæd- og småbørns sociale samspil og opsporer tidlig psykiske udviklingsforstyrrelser eller helbredsproblemer69, 70.

Overvægt

Sundhedsplejersken vejleder om sunde vaner i familier med børn i første leveår (G)

Ved hjemmebesøg hos familier med spædbørn drøfter sundhedsplejersken efter behov hele familiens vaner i forhold til mad, måltider og fysisk aktivitet for at fremme sunde vaner og forebygge, at uhensigtsmæssige vaner videreføres til barnet.

Inspiration til handling: ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge”86, ”Støt dit barn til aktiv leg og bevægelse”87, ”Mad til små – fra mælk til familiens mad”88 og ”Ernæring til spædbørn og småbørn – en håndbog for sundhedspersonale”89.

Tilbud om hjemmebesøg af sundhedsplejersken til alle familier med børn i 3-årsalderen (U)

Alle familier i kommunen tilbydes et sundhedsplejerskebesøg i hjemmet, når barnet er omkring tre år. Besøget tager udgangspunkt i barnets vaner og trivsel og inddrager hele familiens vaner i forhold til mad, måltider og fysisk aktivitet for at fremme sunde vaner og forebygge, at uhensigtsmæssige vaner videreføres til barnet. Såfremt barnets vægt ikke udvikler sig hensigtsmæssigt,tilbydes opfølgende indsatser, fx i form af hjemmebesøg eller andre kommunale indsatser. Ved behov henvises til yderligere udredning i det regionale sundhedsvæsen, herunder almen praksis, og til relevante tilbud i kommune eller region.

Inspiration til handling: ”Livsstilsbesøg hos 3½-årige og deres familier i Høje-Taastrup Kommune”90, ” 2,5-3-års børn”91, ”Kontakt os når dit barn er ca. 3,5 år”92, ”2,5-3-års-besøget – blev valgt af de fleste”93, ”Støt dit barn til aktiv leg og bevægelse”87 og ”De officielle kostråd”94.

Tilbud til førskolebørn med moderat overvægt (G)

Kommunen tilbyder forebyggelsestilbud til familier med førskolebørn med moderat overvægt. Indsatsen rettes mod hele familien og omfatter mad og måltider, fysisk aktivitet og støtte til adfærdsændring samt en vurdering af barnets psykosociale situation. Indsatsen varetages i et samarbejde mellem almen praksis, dagtilbuddet og sundhedsplejen, ligesom andre aktører kan inddrages, fx frivillige foreninger. For nogle børn kan det være relevant at inddrage socialforvaltningen, men overvægt alene er ikke tilstrækkelig grund til underretning11. Ved overgang fra en aktør til en anden tilstræbes en koordineret og sammenhængende indsats. Tilbud

Inspiration til handling: ”Monitorering af vækst hos 0-5-årige børn. Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger”10, ”Opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn”95, ”Sammenfattende evaluering af projekterne i satspuljen: ”Kommunens plan mod overvægt blandt børn og unge”50, ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1, ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2 og ”Forebyggelsespakke – Mental sundhed”3.

Vejledning om vægt ved sundhedsplejens skoleundersøgelser (G)

Sundhedsplejen har fokus på barnets og den unges vægtudvikling ved ind- og udskolingsundersøgelser samt de øvrige regelmæssige undersøgelser gennem skoleforløbet og rådgiver om vægt ved behov. Forældrene inddrages afhængigt af barnets alder. Der henvises ved behov til yderligere udredning og tilbud i kommune eller region, herunder almen praksis.

Inspiration til handling: ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge”86, ”Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen”11 og ”Skolesundhedsarbejde – håndbog til sundhedspersonale”18.

Tilbud til skolebørn med moderat overvægt (G)

Kommunen tilbyder indsatser til skolebørn med moderat overvægt. Indsatsen inddrager familien og omfatter mad og måltider, fysisk aktivitet og støtte til adfærdsændring samt en vurdering af barnets psykosociale situation. Ved behov henvises til udredning i almen praksis. Der sker en løbende gensidig orientering mellem almen praksis, sundhedsplejen og eventuelle andre relevante aktører, fx frivillige foreninger. For nogle børn kan det være relevant at inddrage socialforvaltningen, men overvægt alene er ikke tilstrækkelig grund til underretning. Ved overgang fra en aktør til en anden tilstræbes en koordineret og sammenhængende indsats, som fx samarbejde mellem kommunen og Julemærkehjemmene i forbindelse med ophold på Julemærkehjem.

Inspiration til handling: ”Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen. Vejledning til skolesundhedstjenesten”11, ”Skolesundhedsarbejde - håndbog til sundhedspersonale”18 og ”Sammenfattende evaluering af projekterne i satspuljen: ”Kommunens plan mod overvægt blandt børn og unge”94, ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1, ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2, ”Forebyggelsespakke – Mental sundhed”3, ”Kortlægning af livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt i regioner og kommuner”97,”Evaluering af satspuljen Forebyggende indsatser for overvægtige børn og unge. Kommunale modelprojekter”98, ”Satspuljeindsatser for børn og unge med overvægt”99 og ”Evaluering af satspuljen Forebyggende indsatser for overvægtige børn og unge. Projekt ”Øget udbytte” på Julemærkehjemmene”100, hvori indgår model for samarbejdet med Julemærkehjemmene.

Tilbud til børn med trivselsproblemer relateret til overvægt (G)

Kommunen sikrer den nødvendige hjælp til børn og skoleklasser, der har trivselsproblemer, og som oplever drilleri og mobning i klassen pga. overvægt. Indsatsen iværksættes i et koordineret samarbejde mellem pædagoger, lærere, forældre og sundhedsplejen samt andre relevante aktører og integreres i kommunens generelle tilbud til børn, der bliver mobbet.

Inspiration til handling: Anbefalingerne i ”Forebyggelsespakke – Mental sundhed”3.

Tilbud til unge (16-18 år) med moderat overvægt (U)

Kommunen tilbyder opfølgende indsats til unge med moderat overvægt opsporet på udskolingstrinnet eller i forbindelse med udskolingsundersøgelsen, eller som er henvist af andre sundhedsprofessionelle, omsorgspersoner eller fx Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-vejledere). Indsatsen involverer aktivt den unge, inddrager familien og omfatter mad og måltider, fysisk aktivitet og støtte til adfærdsændring samt en vurdering af den unges psykosociale situation. Ved behov henvises til udredning i almen praksis, herunder ved mistanke om en spiseforstyrrelse. Der sker en løbende gensidig orientering mellem almen praksis, sundhedsplejen og eventuelle andre relevante aktører, fx sundhedscentre og frivillige foreninger. I nogle tilfælde kan det være relevant at inddrage socialforvaltningen, men overvægt alene er ikke tilstrækkelig grund til underretning11. Ved overgang fra en aktør til en anden tilstræbes en koordineret og sammenhængende indsats.

Inspiration til handling: ”Sammenfattende evaluering af projekterne i satspuljen: Kommunens plan mod overvægt blandt børn og unge”96, ”Kortlægning af livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt i regioner og kommuner”97, ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1, ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2 og ”Forebyggelsespakke – Mental sundhed”3.

Vejledning om overvægt ved sundhedsplejerskens graviditetsbesøg (U)

Såfremt kommunen tilbyder graviditetsbesøg ved sundhedsplejerske, indgår vejledning om anbefalet vægtøgning under graviditet og forebyggelse af overvægt som en del af den samlede vejledning, der tilrettelægges efter kvindens og familiens behov. Ved behov henvises til opfølgning i region, herunder almen praksis og fødested, og til relevante tilbud i kommune eller region.

Inspiration til handling: ”Sunde vaner - før, under og efter graviditet”70, der findes på otte sprog udover dansk.

Sundhedsplejens konsulentfunktion i daginstitutioner (G)

Kommunale dagtilbud inddrager sundhedsplejen både som sundhedsfaglig ekspert og som ekspert i at sætte sundhedsfremmende processer i gang i arbejdet med fremme af normalvægt og forebyggelse af overvægt.

Inspiration til handling: ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge”84.

Samarbejde om sundhed på ungdomsuddannelser (U)

Kommunen etablerer et samarbejde med ungdomsuddannelser i kommunen med henblik på at udvikle en sundhedssamtale for de unge, når de starter på en ungdomsuddannelse. Denne opgave kan fx gennemføres i samarbejde med sundhedsplejen og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-vejledere) i kommunen.

Inspiration til handling: ”Sunde erhvervsskoler”112, ”Kortlægning af sundhedstiltag på erhvervsuddannelser i Danmark – anbefalinger til det fremadrettede sundhedsarbejde”113, ”Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet”114 og ”Motiver til og barrierer for at arbejde med sundhedsfremmende initiativer på erhvervsskoler”115.

Sundhedsundervisning i skolen (G)

Kommunens skoler inddrager vægt, herunder bevarelse af normalvægten, sunde mad-, måltids- og fysisk aktivitetsvaner, kropsopfattelse og -forskellighed samt trivsel i sundhedsundervisningen. Skolen kan med fordel inddrage sundhedsplejen både som sundhedsfaglig ekspert og som igangsætter af sundhedsfremmende processer.

Inspiration til handling: ”Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisningen og familiekundskab”109, ”Fælles Mål for idræt”110, ”Fælles Mål for madkundskab”111 og ”Skolesundhedsarbejde – håndbog til sundhedspersonale”18.

Opsporing af førskolebørn med overvægt eller risiko for udvikling af overvægt (G)

Sundhedsplejersken identificerer børn med overvægt eller børn med øget risiko for at udvikle overvægt ved besøg i hjemmet i barnets første leveår og eventuelle besøg i småbarnsalderen. Ved identifikation af et barn med overvægt sikres et samarbejde mellem sundhedsplejersken, familien og den praktiserende læge. Ansatte i dagtilbud og den kommunale tandpleje og praktiserende tandlæger, der behandler børn, medvirker også til tidlig opsporing af børn med overvægt (uden dog at foretage målinger af barnet) i samarbejde med sundhedsplejen.

Inspiration til handling: ”Monitorering af vækst hos 0-5-årige børn. Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger”10 og ”Opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn”95.

Opsporing af skolebørn med overvægt eller risiko for udvikling af overvægt (G)

Sundhedsplejen identificerer børn og unge med overvægt eller børn med øget risiko for overvægt ved ind- og udskolingsundersøgelserne samt ved funktionsundersøgelserne i 1. klasse og midt i skoleforløbet. Den kommunale tandpleje og praktiserende tandlæger, der behandler børn, kan understøtte opsporingen (uden dog at foretage målinger af barnet). Ved identifikation af et barn eller en ung med overvægt inddrages familien med henblik på det videre forløb. Sundhedsplejersken tilbyder relevant opfølgning og vurderer, om der er behov for at involvere almen praksis.

Inspiration til handling: ”Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen. Vejledning til skolesundhedstjenesten”11.

Opsporing af børn og voksne med overvægt eller risiko for udvikling af overvægt på botilbud og samværs- og aktivitetstilbud (G)

Ansatte på botilbud og samværs- og aktivitetstilbud identificerer børn, unge og voksne med overvægt og opfordrer ved behov til opfølgning i almen praksis eller fx sundhedscenter, for børns vedkommende hos sundhedsplejen.

Inspiration til handling: ”Opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn”95, ”Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen. Vejledning til skolesundhedstjenesten”11 og ”Opsporing og behandling af overvægt hos voksne”9.

Seksuel sundhed

Handleplaner for støtte til barnets naturlige seksuelle udvikling (G)

Kommunen udarbejder fælles handleplaner med fokus på at understøtte børns seksuelle trivsel og udvikling i daginstitutioner, skoler, fritidstilbud mv. Heri præciseres ansvaret for at sikre et fagligt stærkt miljø og tilstrækkelige faglige kompetencer og handlemuligheder. Ledelse og personale i kommunens tilbud tager sammen aktivt stilling til, hvordan man forholder sig til og bedst støtter barnets naturlige seksuelle udvikling i den relevante aldersgruppe, samt hvordan der skabes et inkluderende og mangfoldigt miljø. Personale bør have tilstrækkelige faglige kompetencer til aktivt at understøtte et tolerant miljø for alle børn.

Inspiration til handling: ”Det kan være pinligt for forældrene. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet”44 og ”Køn, seksualitet og mangfoldighed”45. Der kan desuden hentes inspiration hos Normstormerne på www.normstormerne.dk

Forebyggelse, opsporing og håndtering af mistanke om overgreb (G)

Kommunen sikrer, at institutioner for børn og unge har planer og retningslinjer for forebyggelse, opsporing og håndtering af mistanke om seksuelle overgreb både børn og unge imellem samt mellem voksne og børn og unge. Det er vigtigt, at planerne har relevant fagligt indhold og ikke bidrager til unødig frygt for overgreb og dermed til uhensigtsmæssig pædagogisk praksis. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab skal aktivt støtte forebyggelsen af seksuelle overgreb ved bl.a. at styrke elevernes handlekompetencer og viden om grænsesætning.

Inspiration til handling: ”Den professionelle tvivl. Tegn og reaktioner på seksuelle overgreb mod børn og unge”46. Læs mere på www.socialstyrelsen.dk under punktet ”Børn” og dernæst ”Overgreb” eller på www.forebygovergreb.dk

Seksualundervisning på specialskoler (G)

Kommunen sikrer yderligere udvikling og tilpasning af seksualundervisningen for børn og unge på specialskoler.

Inspiration til handling: Sex & Samfund tilbyder supplerende undervisning med besøg samt undervisningsmateriale målrettet specialskoler. Materialet kan findes på www.bedreseksualundervisning.dk under punktet ”Elever med særlige behov”.

Information og rådgivning ved udskolingsundersøgelser (G)

Eleverne rådgives og modtager skriftlig information om seksuel sundhed, trivsel, grænsesætning og sikker sex i forbindelse med udskolingsundersøgelsen.

Inspiration til handling: ”Din præventionsguide”53. ”Klar besked”-serien54.

Rådgivning og information til unge, der ikke er i uddannelse (U)

Unge, der ikke er i uddannelse, får tilbud om rådgivning om seksuel sundhed og prævention. Et sådan tilbud kan fx etableres i regi af sundhedsplejen, sundhedscenteret, UU-vejledere, socialrådgivere mv. Relevante faggrupper bør være fagligt klædt på til at håndtere denne type rådgivning.

Inspiration til handling: Sex & Samfunds ung-til-yngre-underviserkorps. Se mere på www.sexogsamfund.dk

Seksualundervisning på ungdomsuddannelser (U)

Kommunen etablerer et samarbejde med ungdomsuddannelser med henblik på at skabe tilbud om seksualundervisning på alle ungdomsuddannelser herunder produktionsskolerne. Undervisningen er baseret på et bredt og positivt sundhedsbegreb samt en normkritisk og mangfoldig tilgang til krop, køn og seksualitet. Undervisningen kan indtænkes i rammerne for den enkelte ungdomsuddannelse, fx i ”Sundhed og Samfund” på erhvervsskolernes grundforløb. Undervisningen kan gennemføres i samarbejde med den kommunale sundhedspleje.

Inspiration til handling: Sex & Samfund har udviklet undervisningsmateriale, som er målrettet ungdomsuddannelserne. Materialet kan findes på www.underviserportal.dk under punktet ”Ungdom”. Der findes materiale til undervisning i fertilitet på www.maybebaby.dk

Klamydiaopsporing (U)

Kommunen planlægger i samarbejde med regionen særlige indsatser med henblik på at opspore, teste og behandle borgere, der er smittede med klamydia. I den forbindelse viser erfaringer, at hjemmeprøvetagning via internettet har økonomiske fordele og resulterer i, at man får fat i flere smittede. Indsatsen kan indgå i sundhedsaftalen mellem kommune og region. Hjemmeprøvetagningstest adskiller sig fra apotekernes udvalg af hjemmetests, som ikke kan anbefales, fordi de er for upræcise.

Opsporing af hiv (U)

I de største byer gøres en indsats i forhold til at reducere antallet af ikke-diagnosticerede hiv-smittede borgere. Det kan ske ved at etablere testmuligheder, som fx checkpoints, for mænd, der har sex med mænd og etniske minoritetsgrupper med høj forekomst af hiv.

Solbeskyttelse

Sundhedstjenesten understøtter solsikkerhed (G)

Sundhedsplejersken vejleder forældre i solbeskyttelse af spædbørn og børn. Skolesundhedsplejersker kan vejlede skolebørn i solbeskyttelse, herunder tale med unge i udskolingen om, hvilke sundhedsrisici, der er forbundet med UV-stråling, herunder også risiko ved brug af solarier.

Undervisning i solbeskyttelse

Solbeskyttelse indgår i som en del af faget sundheds - og seksualundervisning og familiekundskab i indskolingen, på mellemtrins- og udskolingsniveau. Undervisning om solariebrug er særligt relevant for folkeskolens ældste klassetrin.

Inspiration til handling: Se undervisningsmateriale fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne www.solkampagnen.dk

Solbeskyttelsespolitikker (G)

Kommunens daginstitutioner, dagplejere, skoler, SFO’er, fritidshjem og ungdomsskoler formulerer og vedtager en solpolitik, der beskriver, hvordan de vil beskytte børn og personale i solen, og hvordan de samarbejder med forældrene om solbeskyttelse. Kommunen følger op på institutionernes solbeskyttelse, fx ved at gøre solbeskyttelse til en fast del af tilsynet.

Inspiration til handling: Udkast til solpolitik for daginstitutioner, skoler og SFO’er findes på www.solkampagnen.dk.

Opdateret viden om solbeskyttelse til personale og forældre (G)

Personalet i børneinstitutioner, lærere, sundhedspersonale, forældre m.fl. tilbydes nyeste viden om solbeskyttelse og har kendskab til kommunens og institutionens solpolitik.

Inspiration til handling: Bestil gratis foldere og plakater om solbeskyttelse på www.cancer.dk/webshop.

Stoffer

Politik om stoffer med tilhørende handleplan på kommunens skoler, institutioner og botilbud (G)

Kommunen udarbejder politik med tilhørende handleplan om stoffer for kommunens skoler, herunder produktionsskoler, institutioner og botilbud, for at forebygge brug af stoffer blandt børn og unge. Fokus for handleplanen er, hvordan mistanke og viden om brug af stoffer hos elever/brugere håndteres. Handleplanen skal koordineres med handleplaner om alkohol, tobak og mental sundhed. Der er særligt fokus på unge udenfor uddannelsessystemet, unge der mistrives og unge med psykiske lidelser.

Inspiration til handling: ”Inspirationshæfte: Alkoholforebyggelse i kommunen – 20 modelkommuners arbejde med at styrke den forebyggende indsats”22, ”Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer”27, ”Hele vejen rundt – Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer”45, ”Inspirationsmaterialer fra satspuljen Unge, alkohol og stoffer”62.

Samarbejde med lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner om stofforebyggelse (G)

Kommunen etablerer et samarbejde med de lokale ungdomsuddannelser for at styrke institutionernes stofforebyggende indsats med rusmiddelpolitikker, handleplaner, trivselsfremme, tidlig opsporing og rådgivning. Kommunen faciliterer dialog og erfaringsudveksling mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i kommunen med henblik på at sikre fælles målsætninger for arbejdet.

Inspiration til handling: ”Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager – med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer”24, ”Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning”25, ”Støtte til sårbare elever. Anbefalinger til udvikling og implementering af politikker og beredskaber på erhvervsuddannelserne”29, ”Hele vejen rundt – Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer”45, ”Inspirationsmaterialer fra satspuljen Unge, alkohol og stoffer”62.

Samarbejde om stofforebyggelse i festmiljøer (G)

Kommunen etablerer en forebyggende indsats i festmiljøer. I et fast samarbejdsforum med de involverede aktører (kommune, politi, bevillingsindehavere, SSP, ungdomsuddannelsesinstitutioner, foreninger mv.) indgås aftaler om ansvarlig udskænkning. Et fokus i indsatsen er reduktion af tilgængeligheden af stoffer og håndtering af stofrelaterede situationer i nattelivet.

Inspiration til handling: ”Forebyggelse i nattelivet”55, ”Ansvarlig udskænkning”4, ”Forebyggelse i festmiljøer – om alkohol og stoffer”5, ”Unge i byen”14, erfaringer fra ”STAD-projektet”15, ”Trygt natteliv”63 og forebyggelsespakken om alkohol. I EU regi har projektet Club Health67 en lignende tilgang.

Stofforebyggelse i udsatte boligområder (U)

Kommunen etablerer en stofforebyggende indsats i boligområder, hvor sociale problemer og stoffer er særligt udbredte. Den stofforebyggende indsats tænkes sammen med den kriminalitetsforebyggende indsats samt sociale indsatser i lokalområdet. Indsatsen kan involvere både private og offentlige aktører, fx idrætsforeninger, gadeplansmedarbejdere, politi, SSP og boligforeninger.

Inspiration til handling: ”Vejledning for modelkommunerne i Narkoen ud af byen”2, ”Rusmiddelforebyggelse i praksis. Eksempler fra 14 kommuners arbejde med Narkoen ud af byen”3, ”Effektfulde indsatser i boligområder til forebyggelse af kriminalitet”66.

Kort rådgivende intervention til unge med et eksperimenterende eller regelmæssig brug af stoffer (G)

Kommunen tilbyder en kort rådgivende intervention baseret på dokumenterede metoder, fx motiverende samtale (Motivational Interviewing), til unge med et eksperimenterende eller regelmæssigt brug af stoffer. Det er vigtigt, at rådgivningen tilbydes kort efter, at stofbruget er blevet kendt, og at der er opmærksomhed på, om den unge har en samtidig psykisk lidelse. Tilbuddet placeres og tilpasses, så det svarer til målgruppens behov, fx i ungerådgivningen eller som udgående tilbud til fx uddannelsesinstitutioner, botilbud, ungdomsuddannelsesvejledning, ungdomsklubber og udsatte boligområder. Rådgivningen bør også tænkes sammen med private rådgivningstilbud til unge, der findes i lokalområdet, fx Headspace. Rådgivningen kan med fordel også tilbydes som en digitalt baseret intervention, fx via mobil eller internet. Forældre og pårørende inddrages ved behov.

Inspiration til handling: ”Hashsamtalen – om unge og hashrygning”11, ”Hashgrupper på ungdomsuddannelser”32, ”Hele vejen rundt – Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer”45, ”Inspirationsmaterialer fra satspuljen Unge, alkohol og stoffer”62, ”International Standards on Drug Use Prevention”1, ”Health and Social Responses to Drug Problems”57, ”Unge i misbrugsbehandling”80, ”Evaluering af forsøg med udgående indsatser til unge med rusmiddelproblemer”82, ”Netstof – eksempel på webbaseret rådgivning”90.

Støtteindsats til børn og unge i familier, hvor forældrene har et stofbrug (G)

Støtteindsats til familie og pårørende til unge med stofbrug (G)

Kommunen etablerer en støtteindsats til børn og unge i familier, hvor forældrene har stofproblemer. Tilbuddet skal ses i sammenhæng med tilsvarende indsatser for børn og unge i familier med alkoholproblemer samt andre sociale indsatser til udsatte familier, fx familier med forældre med psykiske lidelser.

Inspiration til handling: ”Børn som lever med forældres alkohol- og stofproblemer”34, ”Børn i familier med alkoholproblemer – gode eksempler på kommunal praksis”35, ”En børnehavefe, en skolealf – og anden støtte til børn fra familier med alkoholproblemer”36, ”Når forældre har alkoholproblemer – pædagogisk støtte til børn i dagtilbud”37, ”Den nødvendige samtale – når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel”38, ”Sårbare børn. Børn, forældre og rusmiddelproblemer”48.

Undervisning på ungdomsuddannelser samt kommunens institutioner for unge, herunder produktionsskoler og ungdomsklubber mv. (G)

Kommunen understøtter, at der er undervisning og dialog om brug af stoffer og øvrige rusmidler på ungdomsuddannelser, produktionsskoler, ungdomsklubber mv. Undervisningen kan fx varetages af kommunen som en udgående funktion eller af lærere/medarbejdere på institutionerne. Formålet med undervisningen er at udskyde rusmiddeldebut, forebygge og begrænse brug af stoffer og rusmidler gennem udvikling af personlige og sociale kompetencer, trivsel, holdningsdannelse, begrænse flertalsmisforståelser samt formidle viden om, hvordan man passer på sig selv og hinanden i festmiljøet.

Inspiration til handling: ”Inspirationsmaterialer fra satspuljeprojektet Unge, alkohol og stoffer”62, ”PAS - Rusmiddelforebyggende undervisning til erhvervs- og produktionsskoler”64, ”AarhusEksperimentet - Social pejling og social kapital – inspirationskatalog og rapport”50, 51, ”Støtte til sårbare elever - Anbefalinger til udvikling og implementering af politikker og beredskaber på erhvervsuddannelserne”29, ”Sunde erhvervsskoler. Inspiration til at skabe sunde rammer og introducere sundhed i undervisningen”33, ”Information om stoffer til unge”84.

Dialog om stoffer som fast del af udskolingsundersøgelsen (G)

Samtale om stoffer indarbejdes systematisk i den kommunale sundhedstjenestes udskolingsundersøgelse. Ved behov tilbydes en kort rådgivende samtale, og vurderes der behov for yderligere indsats, motiveres den unge til at opsøge relevante rådgivnings- eller behandlingstilbud. Forældre inddrages efter behov, og altid hvis den unge er under 15 år.

Inspiration til handling: ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge”43, ”Skolesundhedsarbejde”44, ”Hele vejen rundt – Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer”45.

Tidlig opsporing ved personale med borgerkontakt (G)

Kommunens personale, der møder de unge i dagligdagen, bidrager til tidlig opsporing af stofbrug ved hjælp af en kort opsporende samtale. Det gælder personale i fx socialforvaltningen, sundhedsplejen, jobcentre, ungdomsklubber, SSP, skoler, ungdomsuddannelsesvejledningen og udsatte boligmiljøer. Det er vigtigt, at personale med borgerkontakt har klare handlevejledninger ift. viderehenvisning af unge med stofbrug/begyndende stofbrug. Der bør være særligt fokus på unge, der mistrives, unge udenfor uddannelsessystemet og unge med en psykisk lidelse. Forebyggelsespakken om mental sundhed indeholder en række anbefalinger til tidlig opsporing i forhold til mental sundhed og trivsel, som bør medtænkes i arbejdet. Forældre og pårørende inddrages, hvis det skønnes relevant. Ved tidlig opsporing af unge med et eksperimenterende brug af stoffer får man tillige identificeret personer, som allerede har udviklet et regelmæssigt brug af stoffer eller har et decideret stofmisbrug eller afhængighed. Unge med et regelmæssigt brug eller stofmisbrug motiveres til at søge relevante rådgivnings- og behandlingstilbud. Gravide med et stofbrug skal henvises til det regionale familieambulatorium.

Inspiration til handling: ”Hele vejen rundt – Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer”45, ”Inspirationsmaterialer fra satspuljen Unge, alkohol og stoffer”62, ”Handlingsvejledning til Sagsbehandlere i Børneforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”41, ”Handlingsvejledning til Sagsbehandlere i Voksenforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”42.

Samarbejde med ungdomsuddannelser og produktionsskoler om tidlig opsporing (G)

Kommunen etablerer dialog og samarbejde med ungdomsuddannelser og produktionsskoler om at sikre tidlig opsporing af unge med et eksperimenterende eller regelmæssigt brug af stoffer med henblik på at rådgive og ved behov motivere den unge til videre behandling. Den tidlige opsporing skal følges op af konkrete handlevejledninger.

Inspiration til handling: ”Inspirationshæfte: Alkoholforebyggelse i kommunen – 20 modelkommuners arbejde med at styrke den forebyggende indsats”22, ”Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning”25, ”Støtte til sårbare elever - Anbefalinger til udvikling og implementering af politikker og beredskaber på erhvervsuddannelserne”29, ”Hele vejen rundt – Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer”45, ”Inspirationsmaterialer fra satspuljen Unge, alkohol og stoffer”62, ”Evaluering af forsøg med udgående indsatser til unge med rusmiddelproblemer”82.

Samarbejde med private organisationer om rådgivning til unge (G)

Kommunen etablerer samarbejde med private organisationer i lokalområdet om rådgivning til unge for at sikre, at rådgivningerne har kendskab til handlemulighederneift. unge med et eksperimenterende og regelmæssigt stofbrug. Dette kunne være rådgivningssteder som fx Headspace eller Ungdommens Røde Kors.

Tobak

Røgfri skoletid på produktionsskoler (G)

Produktionsskoler i kommunen indfører røgfri skoletid, dvs. ingen rygning i skoletiden - hverken på eller uden for skolens område. Kommunen sikrer, at elever og ansatte kan få hjælp til at håndtere en røgfri skoletid og hjælp til rygestop for dem, der ønsker at stoppe. Det sikres ligeledes, at der ikke sælges tobaksvarer, e-cigaretter mv. på uddannelsesinstitutionens matrikel.

Inspiration til handling: www.cancer.dk/roegfriskoletid, ”Unge og rygning – Inspirationskatalog”54.

Røgfri skoletid på ungdomsuddannelser (U)

Kommunen samarbejder med ungdomsuddannelserne i kommunen, om at indføre røgfri skoletid, dvs. ingen rygning i skoletiden - hverken på eller uden for skolens område, samt om en understøttende tobakspolitik. Politikken bør sikre, at elever og ansatte kan få hjælp til at håndtere en røgfri skoletid og hjælp til rygestop for dem, der ønsker at stoppe. Det anbefales ligeledes, at der ikke sælges tobaksvarer, e-cigaretter mv. på uddannelsesinstitutionens matrikel. Indsatsen kan med fordel ske i samarbejde med andre kommuner, der har unge på samme ungdomsuddannelser.

Inspiration til handling: www.cancer.dk/roegfriskoletid, ”Røgfri skoletid på erhvervsskoler”55, ”Unge og rygning – Inspirationskatalog”54, Røgfrit Odense – eksempel fra Odense Kommune56, ”Sunde erhvervsskoler – inspiration til at skabe sunde rammer og introducere sundhed i undervisningen”57.

Opdateret 04 APR 2019