xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Skoleområdet

Alkohol

Understøtte alkoholpolitik på private arbejdspladser (U)

Kommunen støtter private arbejdspladser i at udarbejde og implementere alkoholpolitikker, fx via konsulentbistand eller ved at samarbejde med fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer.

Inspiration til handling: ”Alkoholpolitikker og alkoholproblemer på arbejdspladsen”60, “Health and social responses to drug problems”57, “Misbrugspolitik og handlingsplan på arbejdspladsen”61.

Ansvarlig udskænkning (G)

Kommunen håndterer alkoholbevillingsområdet efter metoden ”Ansvarlig udskænkning”, hvor hensyn til sundhed indgår i bevillingsnævnets arbejde, og hvor der sidder repræsentanter for sundhedsområdet i bevillingsnævnet. Kommunen kan desuden etablere et fast samarbejdsforum, der sikrer, at bevillingsopgaven og opgaven med lejlighedstilladelser løses i et samarbejde mellem politi, alkoholbevillingsindehavere (restauratører mv.), ungdomsuddannelsesinstitutioner, foreninger, sportshaller og andre, der typisk får lejlighedstilladelser. I samarbejdet indgås aftaler om at sikre et trygt natteliv, ligesom behovet for kurser for udskænkningspersonale vurderes og etableres. Herudover udarbejder kommunen en samlet restaurationsplan, hvor reduktion af tilgængeligheden af alkohol kan være et centralt fokus.

Inspiration til handling: ”Ansvarlig udskænkning”15, ”Inspirationshæfte Ansvarlig udskænkning - 9 lokalområders samarbejde om en aktiv bevillingspolitik”30.

Retningslinjer for udskænkning ved leje af kommunens lokaler (G)

Kommunen stiller krav til foreninger eller lignende, som lejer kommunens haller, festlokaler etc., om, at der ikke udskænkes alkohol til børn og unge under 18 år.

Inspiration til handling: ”Ansvarlig udskænkning”15, ”Inspirationshæfte Ansvarlig udskænkning - 9 lokalområders samarbejde om en aktiv bevillingspolitik”30.

Lovgivning om salg af alkohol håndhæves (U)

Kommunen etablerer dialog og samarbejde med fx handelsstandsforeningen og politiet med henblik på at understøtte, at lovgivning om salg af alkohol håndhæves.

Inspiration til handling: ”Ansvarlig udskænkning”15, ”Inspirationshæfte Ansvarlig udskænkning - 9 lokalområders samarbejde om en aktiv bevillingspolitik”30.

Forebyggende samtale om alkohol til borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug (G)

Kommunen tilbyder en kort rådgivende samtale til borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug af alkohol samt til pårørende. Samtalen skal gennemføres af personale, der er kvalificeret til at gennemføre disse samtaler. Tilbuddet tilpasses og placeres, så det svarer til målgruppens behov, fx som et anonymt tilbud eller placeret i sundhedscentre eller som et udgående tilbud til fx uddannelsesinstitutioner eller ældre.

Inspiration til handling: ”Inspirationshæfte Alkoholforebyggelse i kommunen - 20 modelkommuners arbejde med at styrke den forebyggende indsats”25, ”Kommunale eksempler alkoholforebyggelse i kommunen – 20 modelkommuners arbejde med at styrke den forebyggende indsats”26, ”Guide til implementering af to anbefalinger om tidlig indsats fra forebyggelsespakken om alkohol”47.

Kommunen informerer om tilbud (G)

Kommunen informerer om rådgivning og behandling, herunder at rådgivningen og behandlingen er gratis, samt at der er mulighed for at være anonym mv. Ligeledes sikres det, at kommunen formidler information om muligheden for rådgivning på Alkolinjen. Informationen gives fx via kommunens hjemmeside og trykte materialer.

Inspiration til handling: Henvisning til Alkolinjen tlf. 80 200 500 og www.alkolinjen.dk

Understøtte nationale informationskampagner (G)

Kommunen understøtter de nationale informationskampagner om alkohol ved at benytte det nationale fokus på alkohol, som et afsæt til at styrke kommunale informations- og forebyggelsesindsatser om alkohol, fx understøtte ansvarlig udskænkning og udvikling af rusmiddelpolitikker på ungdomsuddannelser og arbejdspladser. Herudover kan kommunen bidrage ved at formidle information til særlige målgrupper og arenaer.

Inspiration til handling: www.sst.dk/kampagner

Samarbejde med det regionale sundhedsvæsen (G)

Kommunen etablerer et samarbejde med almen praksis og sygehuse via sundhedsaftalerne for at sikre en systematisk tidlig opsporing af alkoholproblemer hos patienterne. Patienter med et alkoholproblem henvises til rådgivning eller behandling. Tilsvarende spørges der systematisk til belastning og vanskeligheder hos pårørende og børn, som ved behov henvises til relevant rådgivning.

Inspiration til handling: ”Spørg til alkoholvaner – diagnostik og behandling af alkoholproblemer”14, ”Guide til implementering - Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale”47, ”Børn i familier med alkoholproblemer - gode eksempler på kommunal praksis”16, ”Børn som lever med forældres alkohol-og stofproblemer”48.

Fysisk aktivitet

Samarbejde om fremme af fysisk aktivitet på tværs af forvaltningsområder (G)

Borgernes muligheder for at være fysisk aktive i hverdagen er i høj grad bestemt af en række forhold, som går på tværs af forvaltninger. Det gælder fx byplanlægning, infrastruktur, adgang til idrætsfaciliteter, fysiske rammer i dagtilbud og skoler, dagtilbud og skolers arbejde med bevægelse og fysisk aktivitet, tilbud i de lokale idrætsforeninger og kommunale arbejdspladsers fokus på fysisk aktivitet. Det anbefales, at der samarbejdes på tværs af kommunens forvaltninger om fremme af fysisk aktivitet blandt kommunens borgere.

Inspiration til handling: ”Sundhed på tværs”21.

Byplanlægning der fremmer fysisk aktivitet i hverdagen (G)

Når kommunen planlægger og videreudvikler områder i byerne, bør det indgå som et element, at den fysiske indretning skal fremme bevægelse i hverdagen. Gadernes udseende, placering af butikker, job og skoler inden for gåafstand fra boligområder, er nogle af de faktorer i byplanlægningen, der har indflydelse på, hvor fysisk aktive borgerne er.

Inspiration til handling: “WHO: Towards More Physical Activity in Cities. Transforming public spaces to promote physical activity – a key contributor to achieving the Sustainable Development Goals in Europe”22, ”WHO: Checklist of Essential Features of Age-Friendly Cities”23.

Infrastruktur der fremmer aktiv transport (G)

Kommunen planlægger og videreudvikler den lokale infrastruktur, så den fremmer gang og cykling. Det kan fx ske ved at vedtage lokalplaner og gennemføre anlægsprojekter med målet om at skabe et sammenhængende cykelsti- og fodgængernetværk. Sikkerhed, tryghed, hurtighed, æstetik, fremkommelighed og fx god skiltning, er væsentligt at have fokus på, når kommunen forbedrer cykelinfrastrukturen. Løbende vedligehold og snerydning samt saltning i vinterhalvåret bidrager desuden til, at cyklister og fodgængere har sikre og bekvemme transportforhold.

Inspiration til handling: “Towards More Physical Activity in Cities. Transforming public spaces to promote physical activity – a key contributor to achieving the Sustainable Development Goals in Europe”22. WHO har udviklet et sundhedsøkonomisk vurderingsværktøj kaldet HEAT24, som estimerer værdien af forebyggelse af for tidlig død ved regelmæssig gang og cykling. HEAT kan bruges af transport- og byplanlæggere til fx at vurdere helbredsgevinsterne lokalt.

Let adgang til idrætsfaciliteter (G)

Kommunen sikrer let adgang for alle borgerne til idrætsfaciliteter i nærområdet (svømmehaller, idrætshaller, boldbaner mm.).

Let adgang til udearealer, der indbyder til fysisk aktivitet (G)

Kommunen sikrer let og lige adgang til trygge og indbydende rekreative arealer, legepladser og andre bevægelsesvenlige udearealer for alle borgere. For at styrke brugen af områderne anbefales det, at kommunen laver en strategi for øget anvendelse af både eksisterende og nye offentlige udearealer, hvor adgangen og brugen for fysisk inaktive borgere styrkes.

Skoler deltager i landsdækkende kampagner til fremme af fysisk aktivitet (G)

Skolerne i kommunen deltager i en eller flere landsdækkende kampagner for at fremme fysisk aktivitet blandt eleverne.

Inspiration til handling: ”Aktiv Året Rundt”39, ”Sæt Skolen i Bevægelse”40, ”Alle Børn Cykler”41.

Information om muligheder for et fysisk aktivt fritidsliv i kommunen (G)

Kommunen kommunikerer om de lokale muligheder for at være fysisk aktiv. Det kan bl.a. ske via en lettilgængelig oversigt på kommunens hjemmeside. Informationen omfatter både organiserede tilbud (fx foreninger) og mere uorganiserede tilbud (fx skaterbaner, parkour-anlæg, legepladser parker, motionsstier, fitnessfaciliteter mm).

Hygiejne

Information til borgerne om håndhygiejne, raskmelding mv. (G)

Kommunen sikrer løbende, at borgerne informeres om håndhygiejnens betydning for smittespredning og om hensigtsmæssig syge- og raskmelding ved smitsom sygdom via lokale opmærksomhedsskabende aktiviteter. Fx ved at støtte op om nationale initiativer som den landsdækkende hygiejneuge, uge 38 og den årlige skoletoiletdag. Almen praksis kan med fordel inddrages i forebyggelse af smittespredning blandt patienter, bl.a. ved at oplyse om håndhygiejnens betydning for forebyggelse af smittespredning.

Inspiration til handling: Rådet for Bedre Hygiejne: www.bedrehygiejne.dk

Indeklima

Langsigtet kommunal strategi for indeklimaindsats (G)

Kommunen udarbejder en langsigtet strategi, som særligt koncentreres om skoler, hvor problemerne er størst, hvor der er mange klager over indeklimaet samt ældre skoler, der er opført før 1995, hvor bygningsreglementet fastsatte krav for ventilation i skoler. Kravene i det gældende bygningsreglement (BR2018) skal følges ved nybyggeri og ved tilbygning, ombygning, ændret brug af en bygning samt ved væsentlige renoveringer af eksisterende byggeri. Men også ved mindre omfattende renovering er det en god ide at overveje, om der kan opnås en indeklimamæssig gevinst.

Undervisningsmiljøvurderinger (G)

Skolernes indeklima kortlægges ud fra de lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger, der skal gennemføres mindst hver tredje år. Vurderingen kan med fordel koordineres med arbejdspladsvurderingen samt med sundhedstjenestens tilsynsrapporter. Resultatet af undervisningsmiljøvurderingen skal foreligge skriftligt og være tilgængeligt for eleverne og andre interesserede.

Inspiration til handling: ”UMV Sådan! til Grundskolen. Værktøj til vurdering af undervisningsmiljøet”18. ”Værktøj til arbejdspladsvurdering”19. ”Skolesundhedsarbejde – håndbog til sundhedspersonale”20.

Indeklimahandlingsplaner på skoler med særlige problemer (G)

Overholdelse af enkle daglige rutiner (G)

Rådgivning og koordination (G)

Konkret handlingsplan ved mistanke om indeklimaproblemer (G)

Indeklimamålinger (U)

Mad og måltider

Handleplaner for mad og måltider i idrætshaller og fritidsmiljøer (G)

Kommunen vejleder halforpagtere, kantineudbydere og ledere af idrætsforeninger m.v. med henblik på at fremme udbud af mad og drikkevarer, der følger kostanbefalingerne.

Inspiration til handling: ”Mad i idrætshaller”87, ”Sundere mad i idrætslivet – SMIL”88, www.økologisk-spisemærke.dk75, ”Den Nationale Kosthåndbog”63 og ”Anbefalinger for den danske institutionskost”8.

Information til borgerne om sund mad og måltider (G)

Kommunen kan med fordel sikre let adgang til viden om sund mad og måltider gennem hele livet og med fokus på de tidspunkter i livet, hvor der sker større ændringer i borgerens liv, fx når man skal være forælder, går på pension eller bliver enlig.

  • På kommunens hjemmeside, facebookside m.v. informeres om sund mad og sunde måltider, sammenhæng mellem helbred, trivsel og ernæring samtfødevaremærker, der gør det nemt at vælge sundere i hverdagen.
  • Relevant materiale gøres tilgængeligt i kommunens sundhedsforvaltning, daginstitutioner, jobcentre, idrætshaller, på biblioteker og i plejeboliger.

Inspiration til handling: Materialer på www.altomkost.dk 103, www.nøglehullet.dk 104, www.måltidsmærket.dk73, www.fuldkorn.dk 105, ”Mad til små – fra mælk til familiens mad” 69, materiale udviklet i ”God mad – godt liv” 90, som fx ”Luk mig op! – Køleskab” 106, ”Luk mig op! – Køkkenskab” 107 og ”Når du skal tage på” 97, ”Det gode måltid” 10, ”De officielle kostråd” 15 og ”Råd om mad når du er over 65 år – supplement til De officielle Kostråd” 66.

Mental sundhed

Tilrettelægge tidlig indsats for sårbare og socialt udsatte familier (G)

Kommunen tilrettelægger en målrettet indsats, fx fra sundhedsplejersken, for at støtte sårbare og socialt udsatte familier med fokus på en tidlig, familieorienteret indsats for at sikre familiens og dermed barnets sundhed, udvikling og trivsel. Det kan fx være familier, der er ramt af psykisk sygdom, svære psykosociale problemer, misbrugsproblemer, vold, langvarig arbejdsløshed, livstruende eller kronisk sygdom, eller familier med svære boligforhold.

Inspiration til handling: ”Metoder i familieorienteret alkoholbehandling – om at inddrage partner og børn”45, ”Indsatser overfor udsatte 0-3-årige og deres forældre – en systematisk forskningsoversigt”38, ”tidlig opsporing af børn i en socialt udsat position”46.

Etablere opsøgende indsats til sårbare og socialt udsatte borgere (G)

Kommunen etablerer opsøgende indsatser til støtte og fremme af mental sundhed hos sårbare og socialt udsatte borgere, som oftere har psykiske sygdomme og livsstilssygdomme. For sårbare og socialtudsatte, der ikke er brugere af sociale tilbud, er det nødvendigt med en opsøgende, tværfaglig indsats, som fungerer på de sårbare og socialt udsatte borgeres præmisser (fx teams med gade- eller socialsygeplejersker samt ordninger med støtte og kontaktpersoner).

Inspiration til handling: ”Et sundt liv for udsatte borgere”62 og ”Social ulighed i sundhed – hvad kan kommunen gøre?”39.

Understøtte fritidsaktiviteter for sårbare borgere (U)

Kommunen understøtter, at der er tilbud til sårbare borgere med fx psykiske sygdomme, som har svært ved at deltage i det etablerede fritids- og foreningsliv. Tilbuddet skal med udgangspunkt i borgerens behov og ressourcer understøtte muligheden for at indgå i sociale sammenhænge og føle sig som en del af et positivt fællesskab. Der kan fx etableres særlige idrætsforeninger eller samværs- og aktivitetstibud for denne målgruppe. Samarbejde med eksisterende foreningsliv med henblik på at inkludere denne gruppe borgere er også en mulighed.

Inspiration til handling: www.idvi.dk (Sport for livet – de udsattes idrætsfællesskab), www.dai-sport.dk (information om idrætsforeninger og aktiviteter for mennesker med psykisk sygdom).

Overvægt

Forebyggelse af overvægt på botilbud og samværs- og aktivitetstilbud (G)

Medarbejdere på botilbud og samværs- og aktivitetstilbud medvirker til at forebygge overvægt blandt brugerne, fx ved at understøtte sundere mad, øge det fysiske aktivitetsniveau samt skabe kultur og omgivelser, der fremmer sunde madvaner og fysisk aktivitet. Ledelsen støtter medarbejderne i arbejdet med sundhedsfremme, fx gennem kompetenceudvikling. Beboere og brugere kan med fordel inddrages i det sundhedsfremmende arbejde.

Inspiration til handling: ”Sundhed i sociale tilbud – til voksne med særlige behov”78, ”Tilbud der gør en forskel – Idræt til børn og unge med særlige behov”79, “Mad til forhandling. Udviklingshæmmede, livsstil og overvægt”80, ”Det gør en forskel. Om livsstilsændringer i socialpsykiatrien”81, ”Struktur på sundheden – inspiration til sundhedsindsatser til borgere med psykiske lidelser”82, ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1 og ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2.

Forebyggelse af mobning og stigmatisering relateret til overvægt på kommunens arbejdspladser, botilbud og samværs- og aktivitetstilbud (G)

Som led i arbejdet med de ansattes trivsel på kommunens arbejdspladser arbejdes der med at forebygge mobning og stigmatisering relateret til overvægt på arbejdspladsen. Tilsvarende inddrages forebyggelse af mobning og stigmatisering på botilbud og samværs- og aktivitetstilbud. Fx kan emnet integreres i trivselspolitikker og handleplaner.

Inspiration til handling: Anbefalingerne i ”Forebyggelsespakke – Mental sundhed”3 og ”Stigmatisering – debatoplæg om et dilemma i forebyggelsen”36.

Tilbud til voksne med moderat overvægt, primært efter henvisning (U)

Kommunen har et forebyggelsestilbud til voksne med moderat overvægt, som ønsker at tabe sig. Tilbuddet retter sig primært mod borgere, hvor den praktiserende læge eller sygehuset vurderer, at der vil være et sundhedsmæssigt udbytte af et vægttab, og hvor en eventuel spiseforstyrrelse er udelukket. Indsatsen inddrager aktivt borgeren og omfatter mad og måltider, fysisk aktivitet og støtte til adfærdsændring samt en vurdering af psykosociale forhold. Kommunen sikrer, at tilbuddene også tilgodeser specifikke målgrupper, som kvinder, der har udviklet overvægt i forbindelse med graviditet, voksne med anden etnisk baggrund end dansk fra visse lande, borgere med psykisk sygdom og borgere med psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser.

Inspiration til handling: ”Slutevaluering af satspuljen: ”Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne”104, ”Små skridt til vægttab – der holder”105, ”10 veje til vægttab”106, www.diaetist.dk, www.altomkost.dk, ”Kortlægning af livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt i regioner og kommuner”97, ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1, ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2 og ”Forebyggelsespakke – Mental sundhed”3.

Opsporing af voksne med overvægt eller risiko for udvikling af overvægt (G)

Sundhedsprofessionelle i kommunen, fx i sundhedscentre og hjemmeplejen, identificerer voksne med overvægt eller med øget risiko for at udvikle overvægt og henviser ved behov til i almen praksis. Andre kommunale medarbejdere kan understøtte opsporingen i relevante arenaer, fx jobcentre og væresteder.

Inspiration til handling: ”Opsporing og behandling af overvægt hos voksne”9.

Opsporing af børn og voksne med overvægt eller risiko for udvikling af overvægt på botilbud og samværs- og aktivitetstilbud (G)

Ansatte på botilbud og samværs- og aktivitetstilbud identificerer børn, unge og voksne med overvægt og opfordrer ved behov til opfølgning i almen praksis eller fx sundhedscenter, for børns vedkommende hos sundhedsplejen.

Inspiration til handling: ”Opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn”95, ”Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen. Vejledning til skolesundhedstjenesten”11og ”Opsporing og behandling af overvægt hos voksne”9.

Seksuel sundhed

Fysiske rammer til privatliv i plejeboliger og botilbud (G)

Kommunen indretter plejeboliger og botilbud for borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, så beboerne har mulighed for et privatliv og for udviklingen af et positivt seksualliv for alle seksuelle orienteringer og kønsidentiteter.

Politikker for seksuel trivsel i kommunens plejeboliger, botilbud samt samværs- og aktivitetstilbud (G)

Kommunen udarbejder politikker for seksuel trivsel i kommunens plejeboliger, botilbud samt samværs- og aktivitetstibud for borgere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Politikkerne bidrager til at skabe trygge rammer for, at personalet kan tale fordomsfrit og åbent med borgerne om seksualitet og samliv. Der bør være mulighed for relevant videre- og efteruddannelse af personalet.

Inspiration til handling: ”Seksualitet på dagsordenen – en håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse”47 kan findes på www.socialstyrelsen.dk under udgivelser.

Prævention til udsatte borgere (G)

Kvindelige stofbrugere skal rådgives og tilbydes langtidsvirkende prævention. jf. ”Vejledning til læger, der behandler opioidafhængige patienter med substitutionsmedicin”48. Ligeledes kan kondomer gøres tilgængelige for denne gruppe samt øvrige udsatte borgere, såsom sexarbejdere og mænd, der har sex med mænd.

Rådgivning og information til unge, der ikke er i uddannelse (U)

Unge, der ikke er i uddannelse, får tilbud om rådgivning om seksuel sundhed og prævention. Et sådan tilbud kan fx etableres i regi af sundhedsplejen, sundhedscenteret, UU-vejledere, socialrådgivere mv. Relevante faggrupper bør være fagligt klædt på til at håndtere denne type rådgivning.

Inspiration til handling: Sex & Samfunds ung-til-yngre-underviserkorps. Se mere på www.sexogsamfund.dk

Adgang til rene sprøjter og kanyler (G)

Kommunen skal have fokus på, om intravenøse stofbrugere har adgang til rene sprøjter og kanyler for at hindre spredning af infektioner, som også kan overføres seksuelt.

Information om sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab til forældre med anden etnisk baggrund end dansk (G)

Skoler formidler information om formålet med og indholdet af skolernes sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab til forældre til børn med anden etnisk baggrund end dansk.

Inspiration til handling: Sex & Samfund har udviklet forældrebrev om seksualundervisning. Brevet findes på fem sprog og kan findes på www.sexogsamfund.dk under ”Fagfolk” og dernæst ”Multietnisk klasserum”.

Målrettet information om seksualitet og prævention til borgere med anden etnisk baggrund end dansk (G)

Kommunen understøtter, at borgere med anden etnisk baggrund end dansk har adgang til information om prævention, familieplanlægning og seksualitet på deres modersmål. Der er opmærksomhed på særlige behov hos LGBT-personer med anden etnisk oprindelse end dansk.

Inspiration til handling: ”Klar besked, prævention – arabisk”56 eller ”Klar besked, prævention – engelsk”57.

Undervisning på sprogskoler (U)

Elever på sprogskoler kan tilbydes undervisning om seksualitet, køn, familieplanlægning og prævention.

Inspiration til handling: ”Klar besked, prævention – arabisk” 56 eller ”Klar besked, prævention – engelsk”57.

Opsporing af hiv (U)

I de største byer gøres en indsats i forhold til at reducere antallet af ikke-diagnosticerede hiv-smittede borgere. Det kan ske ved at etablere testmuligheder, som fx checkpoints, for mænd, der har sex med mænd og etniske minoritetsgrupper med høj forekomst af hiv.

Solbeskyttelse

Solsikre legepladser (G)

Kommunen indretter legepladser solsikkert. Kommunens legepladsinspektion tjekker mulighed for skygge på legepladsen.

Inspiration til handling: Find ideer til skygge på legepladsen i Solkampagnens guide ’Leg og hygge i skyggen’, der kan downloades på www.cancer.dk/skyggeguide.

Solsikker kultur og fritid (U)

Kommunen kan med fordel have fokus på solsikkerhed i samarbejdet med idræts- og spejderforeninger mv., og kommunen kan følge op på de solsikre rammer og information om solbeskyttelse til trænere og ledere. Derudover kan solbeskyttelse tænkes ind i kommunens egne udendørsarrangementer, herunder koncerter, byfester og aktivitetsdage, ligesom solbeskyttelse kan være en fast del af kommunens sommerferietilbud for skolebørn, fx fodboldskole, sejlsportsaktiviteter, tennis mv.

Solbeskyttelse på offentlige arealer (G)

Kommunen sørger for skygge i kommunens parker, på offentlige legepladser og på andre offentlige arealer. Kommunen tager højde for solsikkerhed i forbindelse med byudvikling, så nyetablerede arealer har skyggemuligheder midt på dagen.

Inspiration til handling: Få inspiration til arbejdet med skygge i Solkampagnens guide ’ Leg og hygge i skyggen’, der kan downloades som Ipaper på www.cancer.dk/skyggeguide.

Solbeskyttelse på badesteder (U)

Kommunen sørger for, at der er solbeskyttelse ved badesteder, såsom strande, søer eller udendørsbad i form af parasoller eller solsejl samt at dagens UV-indeks noteres sammen med vand- og lufttemperatur. Kommunen kan også sikre, at der er tilgængelig vandfast, parfumefri solcreme (mindst faktor 15), og at der informeres om solrådene skygge, solhat og solcreme på de udendørs badesteder.

Information til borgere om solbeskyttelse (G)

Kommunen oplyser borgerne om risikoen ved for meget UV-stråling, specielt på steder hvor borgerne er særligt udsatte for sol, fx på stranden eller ved udendørsbade. I forbindelse med nationale informationsindsatser kan kommunen gennemføre målrettede tiltag, der bidrager til at formidle kampagnebudskaber til borgerne, fx kan kommunen bruge kampagnematerialer på egne plakatsøjler og hjemmeside.

Inspiration til handling: Pjecer og plakater kan bestilles på www.cancer.dk hvor man også kan finde information og forslag til tekster. Følg dagens UV-indeks dér, hvor du befinder dig, via den gratis app ”UV-INDEKS”, der er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden, Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen.

Stoffer

Personale med borgerkontakt informerer om kommunens tilbud vedr. stoffer (G)

Ved bekymring om stofbrug informerer kommunens medarbejdere i skoler, ungdomsklubber, SSP, socialafdelinger, jobcentre, sundhedsplejen, specialtandplejen mv. om kommunens rådgivnings- og behandlingstilbud vedr. stoffer samt om de regionale familieambulatoriers tilbud til gravide, der bruger stoffer.

Tobak

Røgfri miljøer indendørs (G)

Kommunen indfører røgfri miljøer (uden rygekabiner og lignende) indenfor i lokaliteter, hvor kommunen har instruktionsbeføjelser, eller hvor kommunen kan stille krav til samarbejdspartnere. Det omfatter egne kommunale bygninger, sportshaller og fritidslokaler, samt leverandører af kommunale ydelser, fx beskæftigelsesindsatser, dag- og familiepleje.

Røgfri miljøer udendørs, fx røgfri parker, legepladser mv. (U)

Kommunen indfører røgfri udendørsarealer på steder, hvor kommunen har instruktionsbeføjelser, fx kommunale legepladser, parker, busstoppesteder, i nærheden af børneinstitutioner, gågader, udendørs træningsfaciliteter (sports- og fodboldbaner, skaterramper, træningsstationer, matriklerne omkring sportshaller) mv.

Røgfri miljøer i samarbejde med lokale foreninger og fritidsmiljøer (U)

Kommunen samarbejder med idrætsforeninger, klubber mv., herunder klubber og foreninger, der låner kommunens lokaler, om røgfrie miljøer, hvor fx trænere og andre voksne ikke ryger. Kommunen kan fx informere klubberne om værdien af røgfri rollemodeller og røgfri rammer, og der kan samarbejdes om at indføre røgfri tilskuertribuner.

Udbygning af samarbejde internt om henvisning til rygestoptilbud (G)

Kommunen udbygger samarbejdet internt med relevante afdelinger (jobcenter, børn- og ungeforvaltning, ældreplejen, den kommunale tandpleje mv.) så borgere systematisk spørges til deres rygevaner og tilbydes henvisning til rygestoptilbud i kommunen.

Inspiration til handling: ”Very Brief Advice – Meget kort rådgivning om rygestop”58, ”Ti skridt til god tobaksforebyggelse – den gode kommunale model”59.

Samarbejde med hospitaler om elektronisk henvisning til rygestoptilbud i kommunen (G)

Kommunen samarbejder med somatiske og psykiatriske hospitaler, hospitalsenheder og/eller afdelinger, der behandler kommunens borgere, om 1) systematisk identifikation af borgere, der er ønsker at holde op med at ryge, og 2) elektronisk henvisning til kommunalt rygestop. Indsatsen kan med fordel ske i samarbejde med andre kommuner i hospitalets optageområde.

Inspiration til handling: VBA-e-læringsprogram www.vba-hospital.dk, ”Samarbejdsaftale om brug af elektroniske henvisninger fra hospital til kommunale sundhedsfremme- og forebyggelsestilbud i Region Midtjylland”60, Forstærket indsats over for storrygere 2014-2017- Slutevaluering39, Inspirationsark ”Samarbejde med sygehus om henvisning til rygestop” og ”Very Brief Advice (VBA)” www.sst.dk, ”Sundhed for livet – Forebyggelse er en nødvendig investering” (Danske Regioner)61, ”Sygdomsforebyggelse i almen praksis og på sygehuse”62.

Samarbejde med almen praksis om elektronisk henvisning til rygestoptilbud i kommunen (G)

Kommunen samarbejder med almen praksis om 1) systematisk identifikation af borgere, der ønsker at holde op med at ryge og 2) elektronisk henvisning til kommunalt rygestop. Der bør være særligt fokus på henvisning ved rådgivning af kvinder, der ønsker at blive gravide og af gravide, der ryger. Hvis praksispersonalet er uddannede rygestoprådgivere, kan kommunen etablere et samarbejde om afholdelse af rygestopforløb. Tilbuddet bør leve op til anbefalingerne for rygestoptilbud i kommunen.

Inspiration til handling: VBA-e-læringsprogram www.vbametoden.dk, ”Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom”33, Forstærket indsats over for storrygere 2014-2017- Slutevaluering39, Inspirationsark ”Samarbejde med almen praksis om henvisning til rygestop” og ”Very Brief Advice (VBA)” www.sst.dk

Samarbejde med privatpraktiserende tandlæger og tandplejere (U)

Kommunen samarbejder med privatpraktiserende tandlæger og tandplejere om 1) systematisk identifikation af borgere, der er ønsker at holde op med at ryge og 2) elektronisk henvisning til kommunalt rygestop. Der bør være særligt fokus på henvisning af gravide, der ryger. Hvis praksispersonalet er uddannede rygestoprådgivere, kan kommunen etablere et samarbejde om afholdelse af rygestopforløb. Tilbuddet bør leve op til anbefalingerne for rygestoptilbud i kommunen.

Inspiration til handling: VBA-e-læringsprogram til tandlæger63, ”Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom”33.

Fleksibelt rygestoptilbud for alle borgere (G)

Kommunen tilbyder fleksible rygestoptilbud til alle borgere, som ønsker at holde op med at ryge. Kommunen bør som minimum tilbyde gruppebaseret rygestoprådgivning. Et fleksibelt tilbud indeholder desuden mulighed for, at borgere med særlige behov kan tilbydes forløb i mindre grupper eller individuel rådgivning. Det kan være relevant i forbindelse med rådgivning af gravide, unge, personer, som ikke taler dansk, hjemløse, psykisk syge mv. Det bør også overvejes at tilbyde rådgivningsforløb både i dagtimerne og om aftenen. Kommunen beskriver konkret, hvordan rygestoptilbuddet tilpasses de nævnte grupper, og evt. flere specifikke målgrupper, for at sikre den fornødne fleksibilitet. Rygestoprådgivningen i kommunen kan enten udgøres af et korps af kommunale rygestoprådgivere, eller kommunen kan indgå kontrakt med en eller flere private leverandører (fx apoteker eller rygestopkonsulenter). Tilbuddet kan også fungere som en kombination af kommunale og private rådgivere. Rådgivning om udtrapning af rygestopmedicin er en integreret del af kommunens tilbud inkl. rådgivning om, at Stoplinien og e-kvit kan benyttes i forbindelse med udtrapning.

Inspiration til handling: ”Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom”33, ”Behandling af tobaksafhængighed – Anbefalinger til en styrket klinisk praksis”9, Rygestop - eksempel fra Aarhus Kommune64, ”Køge Kvitter Smøgerne”65, ”Etniske minoriteter: Tobaksforebyggelse”66, ”Rygestop på dit sprog”67, ”Røgfrihed for alle” www.rogfrihed.dk, ”Få hjælp til rygestop - rygestopaktiviteter for socialt udsatte”68, ”Forstærket indsats over for storrygere 2014-2017- Slutevaluering”39, Inspirationsark ”Rygestop - Rekruttering og fastholdelse” www.sst.dk, ”Fremme af røgfrihed på væresteder, varmestuer og lignende”26.

Samarbejde med apoteker om rygestoptilbud (U)

Kommunen samarbejder med interesserede apoteker, der har uddannede rygestoprådgivere, om at tilbyde rygestop til kommunens borgere. Gennem en samarbejdsaftale sikrer kommunen, at tilbuddet lever op til anbefalingerne for rygestoptilbud i kommunen.

Inspiration til handling: ”Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom”33, ”Samarbejde mellem kommuner og apoteker om lokal forebyggelse og sundhedsfremme – en afdækning af muligheder”69.

Kort ventetid på rygestopforløb (G)

Kommunen sikrer, at borgere kan begynde i rygestopforløb få uger efter, de er blevet henvist eller har udtrykt ønske om at deltage. Dette kan evt. sikres ved samarbejde mellem flere kommuner om etablering af rygestophold eller ved at tilbyde, at borgerne frit kan vælge, i hvilken kommune personen ønsker at deltage i et rygestopforløb. Hvis det ikke er muligt at sikre start inden for få uger, bør kommunen kontakte borgeren løbende for at sikre, at borgerens motivation for at stoppe fastholdes, indtil borgeren kan begynde i et forløb. Kommunen kan fx anbefale borgeren at benytte et af de nationale rygestoptilbud.

Tilskud til rygestopmedicin i forbindelse med rygestopforløb (G)

Kommunen giver tilskud til rygestopmedicin (både receptpligtig og håndkøbsmedicin) til særlige grupper, fx storrygere eller særligt sårbare grupper. Det anbefales, at tilskuddet kobles til et krav om, at borgeren følger et kommunalt rygestoptilbud, samt at tilskuddet udbetales over flere omgange ved personligt fremmøde for at sikre, at borgeren følge rygestoprådgivningen. Kommunen er ansvarlig for, at love og regler vedr. vederlagsfri medicin, som administreres af Lægemiddelstyrelsen, overholdes.

Inspiration til handling: ”Hjælp til rygestop til særlige grupper”70, ”Vederlagsfri udlevering af lægemidler”71, ”Forstærket indsats over for storrygere 2014-2017- Slutevaluering”39, Inspirationsark ”Rygestop - Rekruttering og fastholdelse” samt ”Rygestopmedicin” www.sst.dk

Markedsføring af rygestoptilbud til borgerne (G)

Kommunen markedsfører egne og nationale rygestoptilbud med henblik på at øge andelen af kommunens borgere, der deltager i et rygestoptilbud. Kommunen bruger materiale fra nationale kampagner på tobaksområdet og formidler relevant information til borgerne via de kommunale platforme (sociale medier, hjemmesider, sundhedscentre, folkeskoler etc.) eller ved events i fx butikscentre, på uddannelsesinstitutioner. Kampagneaktivitet kan med fordel planlægges og afvikles i samarbejde med andre kommuner eller med andre aktører, som fx sygehuse, Stoplinien, Sund By Netværket eller Tandlægeforeningen. Kampagnematerialer, der udvikles lokalt, benyttes mere end én gang og stilles til rådighed for andre interesserede.

Inspiration til handling: Inspirationsark vedr. nationale kampagner sendes til kommunerne, når der er relevante kampagner.

Markedsføring af rygestoptilbud målrettet hospitaler og almen praksis (G)

Kommunen markedsfører rygestoptilbud overfor hospitaler og almen praksis, fx ved hjælp af materialer eller tilbud om præsentationer til møder, temadage mv. Målet er at styrke samarbejdet og øge viden hos personalet om kvaliteten i og effekten af kommunens rygestoptilbud samt oplyse om, at rygestop understøtter behandlingsresultater, og at flertallet af rygere ønsker at holde op med at ryge. Markedsføringen kan med fordel foregå i samarbejde mellem flere kommuner i hospitalers optageområde og kan rettes mod flere niveauer i det regionale sundhedsvæsen, herunder regionen, hospitalsledelser, specifikke hospitalsafdelinger, regionale PLO-organiseringer eller praktiserende læger.

Inspiration til handling: ”Sygdomsforebyggelse i almen praksis og på sygehus”62.

Information til detailhandlen (U)

Kommunen informerer detailhandelen (evt. via den lokale handelsstandsforening) om relevant lovgivning vedr. salg og præsentation af tobaksvarer. Det gælder især information om forbuddet mod at sælge tobaksvarer til unge under 18 år, pligten til at spørge om ID, forbud mod salg af snus, forbud mod salg af tobaksvarer uden danske sundhedsadvarsler og forbud mod at udstille tobaksvarer på disk eller reklamere ved skiltning. Særligt fokus kan evt. være på forhandlere i nærheden af skoler, uddannelsesinstitutioner og andre områder, hvor unge færdes, samt på butikker med ansatte under 18 år, som sælger tobak, ligesom rygepolitik/røgfri arbejdstid for alle ansatte bør være et opmærksomhedspunkt på disse arbejdspladser.

Inspiration til handling: www.roegfrifremtid.dk/hvad-kan-du-goere

Opsporing og henvisning hos den kommunale tandpleje (G)

Den kommunale tandpleje spørger systematisk til rygevaner hos både unge og voksne og henviser interesserede til rygestoptilbud i kommunen eller til et af de nationale rygestoptilbud.

Inspiration til handling: VBA-e-læringsprogram til tandlæger63.

Opsøgende rekruttering til rygestoptilbud (G)

Kommunen gennemfører opsøgende indsatser i arenaer, hvor målgrupper, som af forskellige årsager kan have vanskeligt ved selv at opsøge de kommunale tilbud, færdes. Målgruppen er som minimum unge på ungdomsuddannelserne (særligt erhvervsskoler) og produktionsskoler, gravide, der ryger, og deres partner, borgere i udvalgte boligområder, udviklingshæmmede, indsatte i fængsler, psykisk syge, hjemløse og andre socialt udsatte borgere. Det bør overvejes at etablere udgående rygestoptilbud, der tilgodeser de specifikke gruppers særlige behov. Indsatsen kan tænkes sammen med indsats for at markedsføre rygestoptilbud til samme målgrupper.

Inspiration til handling: ”Forebyggelse i nærmiljøet”81, ”Få hjælp til rygestop - rygestopaktiviteter for socialt udsatte”68, ”Forstærket indsats over for storrygere 2014-2017- Slutevaluering”39, Inspirationsark ”Rygestop - Rekruttering og fastholdelse” www.sst.dk, ”Køge Kvitter Smøgerne”65, ”Unge og rygning – Inspirationskatalog”54.

Opdateret 04 APR 2019