Forebyggelsespakker: Ansatte på kommunale arbejdspladser
Alkohol
Undervisning i grundskolen (G)
Kommunen tilbyder systematisk, videns- og dialogbaseret undervisning om alkohol i grundskolen med henblik på at udskyde alkoholdebut, mindske forbrug af alkohol og andre rusmidler og med henblik på at informere om de belastninger, som børn lever med, hvis deres forældre har alkoholproblemer. Undervisningen skal fokusere på udvikling af personlige og sociale handlekompetencer, trivsel og holdningsdannelse. I den forbindelse kan der arbejdes med flertalsmisforståelser og social pejling. Undervisning med fokus på udvikling af handlekompetencer kan med fordel begynde allerede i de små klasser. I de ældre klasser kan undervisningen desuden fokusere på, hvordan man passer på sig selv og hinanden i festmiljøet og sikrer hjælp i påkrævede situationer.
Inspiration til handling: ”Tackling – sundhed, selvværd og samvær”17,18, ”Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab”50, ”AarhusEksperimentet. Social pejling og social kapital – inspirationskatalog og rapport”51, ”Fuld af liv kampagnemateriale”54.
Forældremøder og inddragelse af forældre (G)
Forældre inddrages gennem forældremøder i grundskolen og på ungdomsuddannelsesinstitutioner med henblik på dialog om børn og unges brug af alkohol, herunder hvordan man kan snakke med sin teenager om rusmidler, lave klare aftaler og grænser for den unges brug af alkohol, håndtering af fester mm. I grundskolen kan møderne endvidere bruges til at indgå forældreaftaler i klasserne om alkoholdebut, fester og håndtering af problematikker relateret til alkohol og andre rusmidler mv.
Inspiration til handling: ”Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur – sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer”20, ”Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer”19, ”Rusmiddelguide. For forældre til teenagere”60, ”Fuldafliv – materiale til forældremøder om alkohol”54.
Handlevejledninger ved bekymring om alkoholproblemer i familier (G)
Kommunen udarbejder handlevejledninger til medarbejdere med borgerkontakt til brug ved tidlig opsporing, når der opleves bekymring eller mistanke om alkoholproblemer i familier. Handlevejledningen kan indeholde oplysning om muligheder for rådgivning og behandling i kommunen og om underretninger i familier med alkoholproblemer samt guide til opsporende samtale om alkohol. Handlevejledningen til skoler, daginstitutioner, sundhedspleje mv. bør indeholde vejledning til underretning samt beskrive, hvordan institutionen kan støtte børn, der belastes af forældres brug af alkohol.
Inspiration til handling: ”Alkoholpolitiske handleplaner – en håndbog for kommuner”31, ”Spørg til alkohol – det kan gøre en forskel”14, ”Den nødvendige samtale – når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel”27, ”Hvad gør du, når din klient drikker? Til sagsbehandlere i socialforvaltningerne”68, ”Handlevejledning til Sagsbehandlere i Voksenforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”32, Handlevejledning til Sagsbehandlere i Børneforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”33, ”Børn som lever med forældres alkohol- og stofproblemer”48, ”Børn i familier med alkoholproblemer – gode eksempler på kommunal praksis”16, ”En børnehavefe, en skolealf – og anden støtte til børn fra familier med alkoholproblemer”28, ”Når forældre har alkoholproblemer – pædagogisk støtte til børn i dagtilbud”29, ”Sårbare børn. Børn, forældre og rusmiddelproblemer”49.
Fysisk aktivitet
Fysiske rammer, der inspirerer til fysisk aktivitet, på kommunens arbejdspladser (U)
De fysiske rammer på kommunens arbejdspladser støtter op om medarbejdernes muligheder for at være fysisk aktive i løbet af arbejdsdagen samt cykling til og fra arbejde. Det sker fx ved at tilbyde:
- Gode omklædnings- og badefaciliteter.
- Attraktive, indbydende og velplacerede trapper.
- Adgang til motionsrum.
- Cykler til transport til og fra møder.
- Mødefaciliteter, der giver mulighed for at veksle mellem at stå op og sidde ned.
Tilbud til fysisk inaktive børn, unge, voksne og ældre (U)
Kommunen medvirker til etablering af tilbud målrettet hhv. børn, unge, voksne og ældre, som ikke er fysisk aktive i hverdagen. Det kan fx ske i samarbejde med idrætsforeninger, oplysningsforbund, interesseorganisationer og/eller private aktører.
Inspiration til handling: ”Forebyggelse på ældreområdet. Håndbog til kommunerne”6 og ”Bevæg dig for livet”28.
Kommunale arbejdspladser deltager i kampagner til fremme af fysisk aktivitet (G)
De kommunale arbejdspladser deltager i kampagner, der er rettet mod fremme af fysisk aktivitet på arbejdspladsen, herunder transport til og fra arbejde.
Inspiration til handling: ”Vi cykler til arbejde”42, ”Tæl skridt”43 og ”Arbejdspladsernes Motionsdag”44.
Mad og måltider
Handleplaner for mad og måltider på kommunale arbejdspladser (G)
Kommunen eller arbejdspladsen udarbejder lokale handleplaner for mad og måltider. Fokusområder i handleplanerne kan være:
- Udbud af mad og drikkevarer, der følger kostanbefalingerne, herunder mulighed for fx at købe en sund madpakke eller sund take-away
- Brug af Måltidsmærket i en eventuel kantine82
- Adgang til friskt, koldt drikkevand
- Etablering af en frugt- og grøntordning
- Etablering af gode rammer for spisepauser, som indbyder til fællesskaber omkring sundere madvaner Understøtte initiativer til sunde tiltag, fx i samarbejde med sundhedsambassadører, der evt. kan være TR/AMR-repræsentanter
- Individrettede tiltag i form af information, konkurrencer m.v.
Inspiration til handling: ”Fødevarestyrelsens guide – til sundere mad på ungdomsuddannelsen og arbejdspladsen”82, www.måltidsmærket.dk73, www.økologisk-spisemærke.dk75, ”Sund mad på arbejdet – fra målsætning til handling”84, ”Sund mad på arbejdet – et ledelsesansvar”85, ”Firmafrugt – et sundt personalegode”86, ”Den Nationale Kosthåndbog”63, ”Anbefalinger for den danske institutionskost”8 og ”Mænd, fælleskaber og trivsel”57.
Mental sundhed
Udarbejde politikker til fremme af mental sundhed på kommunale arbejdspladser (G)
Alle kommunens arbejdspladser tager aktivt del i udarbejdelse og gennemførelse af politikker med fokus på fremme af trivsel og forebyggelse af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Politikkerne kan med fordel styrke beskyttende faktorer, der fremmer trivslen på arbejdspladsen, som fx et støttende og trygt arbejdsmiljø samt forebyggelse af stress, samtidig med, at de indeholder handleplaner for håndtering af fx mobning, diskrimination og stress. Politikkerne skal målrettes hhv. medarbejdere og brugere/beboere samt fokusere på både at fastholde medarbejdere, samt give mulighed for en skånsom og fleksibel tilbagevenden til arbejdet efter fx sygemelding.
Inspiration til handling: www.sammenommentalsundhed.dk
Udarbejde personalepolitik med fokus på forebyggelse af stress på kommunale arbejdspladser (G)
Kommunale arbejdspladser udarbejder lokale politikker for reduktion og håndtering af stress31. En samlet indsats til reduktion af stress skal være flerstrenget og bl.a. have fokus på arbejdets tilrettelæggelse og organisering (herunder hensynet til balance mellem privat- og arbejdsliv), at styrke medarbejder og arbejdspladsen i at håndtere udfordringer på arbejdet. Der bør desuden være fokus på ledelsens rolle i forbindelse med forebyggelse af stress, herunder ledelsens holdning og adfærd32, 33, 34.
Inspiration til handling: www.sammenommentalsundhed.dk, www.arbejdsmiljoforskning.dk, www.amid.dk og www.cabiweb.dk
Overvægt
Handleplaner på kommunens arbejdspladser (G)
Kommunale arbejdspladser udarbejder lokale handleplaner for forebyggelse af overvægt på kommunens arbejdspladser. Handleplanerne skal ses i sammenhæng med handleplaner for mad og måltider, fysisk aktivitet og mental sundhed.
Inspiration til handling: Anbefalingerne i ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1, i ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2 og i ”Forebyggelsespakke – Mental sundhed”3.
Forebyggelse af mobning og stigmatisering relateret til overvægt på kommunens arbejdspladser, botilbud og samværs- og aktivitetstilbud (G)
Som led i arbejdet med de ansattes trivsel på kommunens arbejdspladser arbejdes der med at forebygge mobning og stigmatisering relateret til overvægt på arbejdspladsen. Tilsvarende inddrages forebyggelse af mobning og stigmatisering på botilbud og samværs- og aktivitetstilbud. Fx kan emnet integreres i trivselspolitikker og handleplaner.
Inspiration til handling: Anbefalingerne i ”Forebyggelsespakke – Mental sundhed”3 og ”Stigmatisering – debatoplæg om et dilemma i forebyggelsen”36.
Forebyggelse af overvægt hos ansatte på kommunale arbejdspladser (U)
På kommunale arbejdspladser, hvor medarbejderne er i særlig risiko for at udvikle overvægt, har kommunen forebyggelsestilbud til medarbejdere med moderat overvægt, som ønsker at tabe sig.
Inspiration til handling: ”Små skridt til vægttab – der holder”105, ”10 veje til vægttab”106, www.diaetist.dk og www.altomkost.dk
Solbeskyttelse
Retningslinjer for kommunen som arbejdsplads (G)
Kommunen betragter solsikkerhed som en del af arbejdsmiljøet for kommunens ansatte, der opholder sig meget udendørs (vej- og parkansatte, pædagoger osv.). Kommunen vedtager en solpolitik for kommunen som arbejdsplads.
Inspiration til handling: Se forslag til solpolitik for virksomheder med udendørs arbejde på www.cancer.dk/solkampagnen
Stoffer
Politik om stoffer med tilhørende handleplan på kommunens skoler, institutioner og botilbud (G)
Kommunen udarbejder politik med tilhørende handleplan om stoffer for kommunens skoler, herunder produktionsskoler, institutioner og botilbud, for at forebygge brug af stoffer blandt børn og unge. Fokus for handleplanen er, hvordan mistanke og viden om brug af stoffer hos elever/brugere håndteres. Handleplanen skal koordineres med handleplaner om alkohol, tobak og mental sundhed. Der er særligt fokus på unge udenfor uddannelsessystemet, unge der mistrives og unge med psykiske lidelser.
Inspiration til handling: ”Inspirationshæfte: Alkoholforebyggelse i kommunen – 20 modelkommuners arbejde med at styrke den forebyggende indsats”22, ”Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer”27, ”Hele vejen rundt – Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer”45, ”Inspirationsmaterialer fra satspuljen Unge, alkohol og stoffer”62.
Kort rådgivende intervention til unge med et eksperimenterende eller regelmæssig brug af stoffer (G)
Kommunen tilbyder en kort rådgivende intervention baseret på dokumenterede metoder, fx motiverende samtale (Motivational Interviewing), til unge med et eksperimenterende eller regelmæssigt brug af stoffer. Det er vigtigt, at rådgivningen tilbydes kort efter, at stofbruget er blevet kendt, og at der er opmærksomhed på, om den unge har en samtidig psykisk lidelse. Tilbuddet placeres og tilpasses, så det svarer til målgruppens behov, fx i ungerådgivningen eller som udgående tilbud til fx uddannelsesinstitutioner, botilbud, ungdomsuddannelsesvejledning, ungdomsklubber og udsatte boligområder. Rådgivningen bør også tænkes sammen med private rådgivningstilbud til unge, der findes i lokalområdet, fx Headspace. Rådgivningen kan med fordel også tilbydes som en digitalt baseret intervention, fx via mobil eller internet. Forældre og pårørende inddrages ved behov.
Inspiration til handling: ”Hashsamtalen – om unge og hashrygning”11, ”Hashgrupper på ungdomsuddannelser”32, ”Hele vejen rundt – Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer”45, ”Inspirationsmaterialer fra satspuljen Unge, alkohol og stoffer”62, ”International Standards on Drug Use Prevention”1, ”Health and Social Responses to Drug Problems”57, ”Unge i misbrugsbehandling”80, ”Evaluering af forsøg med udgående indsatser til unge med rusmiddelproblemer”82, ”Netstof – eksempel på webbaseret rådgivning”90.
Rådgivning til forældre til teenagere (U)
Kommunen etablerer tilbud om rådgivning målrettet forældre til teenagere med henblik på at styrke relationen mellem den unge og forældrene, støtte forældrene i deres position som rollemodeller, tale med den unge om rusmidler samt håndtere mistanke om brug af rusmidler, herunder kende til tegn på brug af rusmidler. Tilbuddet tænkes sammen med anbefalingen vedr. forældremøder og forældreinddragelse. Tilbuddet bør ses i relation til tilbud om forældreuddannelse til småbørnsforældre, da der er god dokumentation for tidlig styrkelse af forældre/barn relationen mv. – også i relation til stofforebyggelse på sigt. Se forebyggelsespakken om mental sundhed.
Inspiration til handling: ”International Standsards on Drug Use Prevention”1, ”Til forældre på ungdomsuddannelser: Hjælp din teenager – med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer”24, ”Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur – sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer”26, ”Rusmiddelguide. For forældre til teenagere”52, ”Viden og dialogredskaber om cannabis for forældre til teenagere”85. Læs mere om forældregrupper hos U-turn91 og hos Unge og Rusmidler92 samt webbaseret rådgivning af forældre og øvrige pårørende hos Netstof90 og Helsingung89.
Undervisning i grundskolen (G)
Som del af sundhedsundervisningen i grundskolen tilbydes systematisk, videns- og dialogbaseret undervisning om brug af stoffer og andre rusmidler. Målet er at udskyde alkoholdebut og forebygge brug af stoffer gennem udvikling af personlige og sociale kompetencer, fremme af trivsel og holdningsdannelse. I den forbindelse kan der arbejdes med flertalsmisforståelser og social pejling, dvs. at børn og unge forsøger at leve op til deres egen forestilling om, hvad der er almindelig opførsel blandt andre børn og unge. Undervisning med fokus på udvikling af sociale og personlige handlekompetencer kan med fordel påbegyndes allerede i de små klasser. I de ældste klasser kan undervisningen berøre, hvordan man passer på sig selv og hinanden i festmiljøer og sikrer hjælp i situationer, hvor der er brug for det.
Inspiration til handling: ”Tackling – sundhed, selvværd og samvær”39,40, ”International Standards on Drug Use Prevention”1, ”AarhusEksperimentet. Social pejling og social kapital – inspirationskatalog og rapport”50,51, ”Information om stoffer til unge”84.
Forældremøder og inddragelse af forældre (G)
Forældre til børn og unge i grundskolen inddrages ved forældremøder med henblik på at skabe dialog om stoffer og forældreaftaler i klasserne. Møderne kan fx omhandle: Udskydelse af alkoholdebut (som virker forebyggende i forhold til stofbrug), håndtering af fester, tegn på stofbrug, dialog med den unge om stoffer, og hvordan man håndterer brug af stoffer.
Inspiration til handling: ”For forældre om hash”12, ”Snifning og unge”13, ”Stoffer – hvordan virker de, og hvordan ser de ud”17, ”Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur – sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer”26, ”Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer”27, ”Rusmiddelguide. For forældre til teenagere”52, ”Inspirationsmateriale til forældremøder om alkohol”88, ”Viden og dialogredskaber om cannabis for forældre til teenagere”85, ”Information om stoffer til unge”84.
Undervisning på ungdomsuddannelser samt kommunens institutioner for unge, herunder produktionsskoler og ungdomsklubber mv. (G)
Kommunen understøtter, at der er undervisning og dialog om brug af stoffer og øvrige rusmidler på ungdomsuddannelser, produktionsskoler, ungdomsklubber mv. Undervisningen kan fx varetages af kommunen som en udgående funktion eller af lærere/medarbejdere på institutionerne. Formålet med undervisningen er at udskyde rusmiddeldebut, forebygge og begrænse brug af stoffer og rusmidler gennem udvikling af personlige og sociale kompetencer, trivsel, holdningsdannelse, begrænse flertalsmisforståelser samt formidle viden om, hvordan man passer på sig selv og hinanden i festmiljøet.
Inspiration til handling: ”Inspirationsmaterialer fra satspuljeprojektet Unge, alkohol og stoffer”62, ”PAS - Rusmiddelforebyggende undervisning til erhvervs og produktionsskoler”64, ”AarhusEksperimentet - Social pejling og social kapital – inspirationskatalog og rapport”50,51, ”Støtte til sårbare elever - Anbefalinger til udvikling og implementering af politikker og beredskaber på erhvervsuddannelserne”29, ”Sunde erhvervsskoler. Inspiration til at skabe sunde rammer og introducere sundhed i undervisningen”33, ”Information om stoffer til unge”84.
Personale med borgerkontakt informerer om kommunens tilbud vedr. stoffer (G)
Ved bekymring om stofbrug informerer kommunens medarbejdere i skoler, ungdomsklubber, SSP, socialafdelinger, jobcentre, sundhedsplejen, specialtandplejen mv. om kommunens rådgivnings- og behandlingstilbud vedr. stoffer samt om de regionale familieambulatoriers tilbud til gravide, der bruger stoffer.
Tidlig opsporing ved personale med borgerkontakt (G)
Kommunens personale, der møder de unge i dagligdagen, bidrager til tidlig opsporing af stofbrug ved hjælp af en kort opsporende samtale. Det gælder personale i fx socialforvaltningen, sundhedsplejen, jobcentre, ungdomsklubber, SSP, skoler, ungdomsuddannelsesvejledningen og udsatte boligmiljøer. Det er vigtigt, at personale med borgerkontakt har klare handlevejledninger ift. viderehenvisning af unge med stofbrug/begyndende stofbrug. Der bør være særligt fokus på unge, der mistrives, unge udenfor uddannelsessystemet og unge med en psykisk lidelse. Forebyggelsespakken om mental sundhed indeholder en række anbefalinger til tidlig opsporing i forhold til mental sundhed og trivsel, som bør medtænkes i arbejdet. Forældre og pårørende inddrages, hvis det skønnes relevant. Ved tidlig opsporing af unge med et eksperimenterende brug af stoffer får man tillige identificeret personer, som allerede har udviklet et regelmæssigt brug af stoffer eller har et decideret stofmisbrug eller afhængighed. Unge med et regelmæssigt brug eller stofmisbrug motiveres til at søge relevante rådgivnings- og behandlingstilbud. Gravide med et stofbrug skal henvises til det regionale familieambulatorium.
Inspiration til handling: ”Hele vejen rundt – Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer”45, ”Inspirationsmaterialer fra satspuljen Unge, alkohol og stoffer”62, ”Handlingsvejledning til Sagsbehandlere i Børneforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”41, ”Handlingsvejledning til Sagsbehandlere i Voksenforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”42.
Dialog om stoffer som fast del af udskolingsundersøgelsen (G)
Samtale om stoffer indarbejdes systematisk i den kommunale sundhedstjenestes udskolingsundersøgelse. Ved behov tilbydes en kort rådgivende samtale, og vurderes der behov for yderligere indsats, motiveres den unge til at opsøge relevante rådgivnings- eller behandlingstilbud. Forældre inddrages efter behov, og altid hvis den unge er under 15 år.
Inspiration til handling: ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge”43, ”Skolesundhedsarbejde”44, ”Hele vejen rundt – Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer”45.
Samarbejde med ungdomsuddannelser og produktionsskoler om tidlig opsporing (G)
Kommunen etablerer dialog og samarbejde med ungdomsuddannelser og produktionsskoler om at sikre tidlig opsporing af unge med et eksperimenterende eller regelmæssigt brug af stoffer med henblik på at rådgive og ved behov motivere den unge til videre behandling. Den tidlige opsporing skal følges op af konkrete handlevejledninger.
Inspiration til handling: ”Inspirationshæfte: Alkoholforebyggelse i kommunen – 20 modelkommuners arbejde med at styrke den forebyggende indsats”22, ”Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning”25, ”Støtte til sårbare elever - Anbefalinger til udvikling og implementering af politikker og beredskaber på erhvervsuddannelserne”29, ”Hele vejen rundt – Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer”45, ”Inspirationsmaterialer fra satspuljen Unge, alkohol og stoffer”62, ”Evaluering af forsøg med udgående indsatser til unge med rusmiddelproblemer”82.
Tobak
Røgfri arbejdstid for kommunale medarbejdere (G)
Kommunen indfører røgfri arbejdstid, dvs. at ingen kommunale medarbejdere må ryge i arbejdstiden. Det anbefales, at røgfri arbejdstid kombineres med tilbud om hjælp til rygestop for dem, der ønsker at stoppe. Røgfri arbejdstid bør også omfatte leverandører af kommunale ydelser, fx beskæftigelsesindsatser, dag- og familiepleje, håndværkere, konsulenter, gæster mv.
Inspiration til handling: www.hjerteforeningen.dk/roegfriarbejdstid og www.cancer.dk/roegfriarbejdstid