xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Unge

Alkohol

Undervisning i grundskolen (G)

Kommunen tilbyder systematisk, videns- og dialogbaseret undervisning om alkohol i grundskolen med henblik på at udskyde alkoholdebut, mindske forbrug af alkohol og andre rusmidler og med henblik på at informere om de belastninger, som børn lever med, hvis deres forældre har alkoholproblemer. Undervisningen skal fokusere på udvikling af personlige og sociale handlekompetencer, trivsel og holdningsdannelse. I den forbindelse kan der arbejdes med flertalsmisforståelser og social pejling. Undervisning med fokus på udvikling af handlekompetencer kan med fordel begynde allerede i de små klasser. I de ældre klasser kan undervisningen desuden fokusere på, hvordan man passer på sig selv og hinanden i festmiljøet og sikrer hjælp i påkrævede situationer.

Inspiration til handling: ”Tackling – sundhed, selvværd og samvær”17,18, ”Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab”50, ”AarhusEksperimentet. Social pejling og social kapital – inspirationskatalog og rapport”51, ”Fuld af liv kampagnemateriale”54.

Forældremøder og inddragelse af forældre (G)

Forældre inddrages gennem forældremøder i grundskolen og på ungdomsuddannelsesinstitutioner med henblik på dialog om børn og unges brug af alkohol, herunder hvordan man kan snakke med sin teenager om rusmidler, lave klare aftaler og grænser for den unges brug af alkohol, håndtering af fester mm. I grundskolen kan møderne endvidere bruges til at indgå forældreaftaler i klasserne om alkoholdebut, fester og håndtering af problematikker relateret til alkohol og andre rusmidler mv.

Inspiration til handling: ”Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur – sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer”20, ”Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer”19, ”Rusmiddelguide. For forældre til teenagere”60, ”Fuldafliv – materiale til forældremøder om alkohol”54.

Handlevejledninger ved bekymring om alkoholproblemer i familier (G)

Kommunen udarbejder handlevejledninger til medarbejdere med borgerkontakt til brug ved tidlig opsporing, når der opleves bekymring eller mistanke om alkoholproblemer i familier. Handlevejledningen kan indeholde oplysning om muligheder for rådgivning og behandling i kommunen og om underretninger i familier med alkoholproblemer samt guide til opsporende samtale om alkohol. Handlevejledningen til skoler, daginstitutioner, sundhedspleje mv. bør indeholde vejledning til underretning samt beskrive, hvordan institutionen kan støtte børn, der belastes af forældres brug af alkohol.

Inspiration til handling: ”Alkoholpolitiske handleplaner – en håndbog for kommuner”31, ”Spørg til alkohol – det kan gøre en forskel”14, ”Den nødvendige samtale – når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel”27, ”Hvad gør du, når din klient drikker? Til sagsbehandlere i socialforvaltningerne”68, ”Handlevejledning til Sagsbehandlere i Voksenforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”32, Handlevejledning til Sagsbehandlere i Børneforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”33, ”Børn som lever med forældres alkohol- og stofproblemer”48, ”Børn i familier med alkoholproblemer – gode eksempler på kommunal praksis”16, ”En børnehavefe, en skolealf – og anden støtte til børn fra familier med alkoholproblemer”28, ”Når forældre har alkoholproblemer – pædagogisk støtte til børn i dagtilbud”29, ”Sårbare børn. Børn, forældre og rusmiddelproblemer”49

Fysisk aktivitet

Samarbejde om fremme af fysisk aktivitet på tværs af forvaltningsområder (G)

Borgernes muligheder for at være fysisk aktive i hverdagen er i høj grad bestemt af en række forhold, som går på tværs af forvaltninger. Det gælder fx byplanlægning, infrastruktur, adgang til idrætsfaciliteter, fysiske rammer i dagtilbud og skoler, dagtilbud og skolers arbejde med bevægelse og fysisk aktivitet, tilbud i de lokale idrætsforeninger og kommunale arbejdspladsers fokus på fysisk aktivitet. Det anbefales, at der samarbejdes på tværs af kommunens forvaltninger om fremme af fysisk aktivitet blandt kommunens borgere.

Inspiration til handling: ”Sundhed på tværs”21.

Let adgang til idrætsfaciliteter (G)

Kommunen sikrer let adgang for alle borgerne til idrætsfaciliteter i nærområdet (svømmehaller, idrætshaller, boldbaner mm.).

Let adgang til udearealer, der indbyder til fysisk aktivitet (G)

Kommunen sikrer let og lige adgang til trygge og indbydende rekreative arealer, legepladser og andre bevægelsesvenlige udearealer for alle borgere. For at styrke brugen af områderne anbefales det, at kommunen laver en strategi for øget anvendelse af både eksisterende og nye offentlige udearealer, hvor adgangen og brugen for fysisk inaktive borgere styrkes.

Information om muligheder for et fysisk aktivt fritidsliv i kommunen (G)

Kommunen kommunikerer om de lokale muligheder for at være fysisk aktiv. Det kan bl.a. ske via en lettilgængelig oversigt på kommunens hjemmeside. Informationen omfatter både organiserede tilbud (fx foreninger) og mere uorganiserede tilbud (fx skaterbaner, parkour-anlæg, legepladser parker, motionsstier, fitnessfaciliteter mm).

Hygiejne

Lokale retningslinjer for hygiejne på kommunens skoler, institutioner, plejecentre, botilbud mv. (G)

Kommunen udarbejder lokale retningslinjer for kommunens skoler, institutioner, plejecentre og botilbud mv., der kan bruges som værktøj i forhold til at sikre god hygiejne, herunder sikre den nødvendige viden hos medarbejderne om smitteveje, hånd- og uniformshygiejne og generelle infektionshygiejniske retningslinjer.

Inspiration til handling: ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om generelle forholdsregler”51, ”Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler mv.”52, ”Hygiejne i daginstitutioner. Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed”61, ”Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren”34

Gode fysiske rammer i skoler, institutioner, plejecentre, botilbud mv. (G)

Kommunen etablerer fysiske rammer, der fremmer god hygiejne. Fx bør der være gode og tilstrækkeligt antal håndvaske- og toiletfaciliteter til rådighed, herunder håndvaske med håndfrit armatur, flydende sæbe, håndsprit og engangshåndklæder. Gode rammer kan med fordel indgå i institutionernes handleplaner og bør medtænkes ved renovering og nybygning i samarbejde med den kommunale hygiejneorganisation.

Inspiration til handling: ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for nybygning og renovering i sundhedssektoren”62 og ”Hygiejne i daginstitutioner. Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed”61.

Adgang til rådgivning ved infektionsbrud (G)

Kommunale institutioner har adgang til hygiejnisk rådgivning i kommunen i forbindelse med infektionsudbrud og smitte med resistente eller særligt smitsomme mikroorganismer. Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning, kan kontaktes ved udbrud, enten gennem en repræsentant fra den kommunale hygiejneorganisation eller den kommunale sundhedstjeneste. I mangel på en kommunal hygiejneorganisation kontaktes Styrelsen for Patientsikkerhed direkte fra hjemmeplejen, plejecenteret eller bostedets medarbejdere. I tilfælde af udbrud i dagtilbud og skoler kontaktes sundhedsplejen eller den kommunale sundhedstjeneste, der kontakter Styrelsen for Patientsikkerhed ved behov. Almen praksis informerer patienter om forholdsregler for at undgå smittespredning.

Inspiration til handling: Kommunens egen sundhedsberedskabsplan, ”Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.”52, ”Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA”35.

God rengøringsstandard på kommunens skoler, dagtilbud, plejecentre, botilbud mv. (G)

Kommunen sikrer god rengøringsstandard i kommunens institutioner og på kommunale arbejdspladser.

Inspiration til handling: ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for rengøring i hospitals-og primærsektoren, herunder dagtilbud og skoler”63.

Implementering af infektionshygiejniske retningslinjer (G)

Hjemmepleje og plejecentre, botilbud mv. arbejder efter Statens Serum Instituts generelle infektionshygiejniske retningslinjer, både i borgerens hjem og på institutioner. Det gælder i arbejdet med ældre, kronisk syge børn, for tidligt fødte børn, misbrugere, hjemløse og borgere med udviklingsforstyrrelser, borgere med multiple funktionsnedsættelser eller psykisk sygdom.

Inspiration til handling: ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om generelle forholdsregler i sundhedssektoren”51.

Tilsyn med hygiejne i dagtilbud og skoler (G)

Den kommunale sundhedstjeneste tilbyder vejledning om og tilsyn med sundhedsmæssige forhold, herunder oplysning om hygiejne til daginstitutioner, kommunale dagplejer samt skoler. Styrelsen for Patientsikkerhed kan bistå den kommunale sundhedstjeneste i denne rådgivning, og fører ved behov ligeledes tilsyn med de sundhedsmæssige forhold på dag- og døgninstitutioner.

Inspiration til handling: ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge”65, ”Forebyggelsespakke - Indeklima i skoler”66, ”Hygiejne i daginstitutioner. Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed”61.

Inddragelse af forældre og personale i dagtilbud og skoler (G)

Dagtilbud og skoler inddrager forældre og personale i gode håndhygiejnerutiner for børn og unge, fx kan emnet tages op på personale-, bestyrelses- og forældremøder. Hygiejne og sygefravær kan være fast punkt på dagsordenen, og der kan arrangeres temauge(r) om emnet.

Rådgivning om fysiske rammer i dagtilbud og skoler (G)

Den kommunale sundhedstjeneste rådgiver, ofte i samarbejde med teknisk forvaltning, løbende om gode fysiske rammer, herunder indeklima, rengøring og udluftning i skoler og dagtilbud. Ved nybyggeri og renovering rådgiver teknisk forvaltning, ofte i samarbejde med den kommunale sundhedstjeneste, om gode fysiske rammer.

Inspiration til handling: ”Forebyggelsespakke - Indeklima i skoler”66, ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for nybygning og renovering i sundhedssektoren”62, ”Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.”52 samt Arbejdstilsynets regler for nybygning og renovering, se www.amid.dk.

Undervisning af børn og unge i håndhygiejne (G)

Kommunen sikrer, at børn i dagtilbud og skoler løbende får tilbud om undervisning i korrekt håndhygiejne og forebyggelse af infektioner. Indsatsen kan med fordel følges op af årlig egenkontrol.

Inspiration til handling: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab”68. Se desuden www.e-bug.eu, der er et undervisningsmateriale til skolernes mellem- og udskolingstrin om mikroorganismer, hygiejne og brug af antibiotika.

Mad og måltider

Vejledning til ungdomsuddannelser fx erhvervsuddannelser (U)

Kommunen vejleder ungdomsuddannelsen om udarbejdelse af handleplaner for mad og måltider, herunder om udbud af mad og drikkevarer, der følger kostanbefalingerne, samt om mulighederne for brug af Måltidsmærket i kantinen.

Inspiration til handling: ”Fødevarestyrelsens guide – til sundere mad på ungdomsuddannelsen og arbejdspladsen”82www.måltidsmærket.dk73www.økologisk-spisemærke.dk75, ”Sunde Erhvervsskoler”51, ”Den Nationale Kosthåndbog”67, ”Sundhedsfremme og forebyggelse på ungdomsuddannelser – hvad er kommunens rolle?”83, “Sund livsstil på ungdomsuddannelser i Norden – fokus på sund mad og bevægelse”45 og ”Anbefalinger for den danske institutionskost”8.

Mental sundhed

Adgang til åbne lavtærskelstilbud for unge (G)

Kommunen sikrer, at unge, som oplever dårlig mental sundhed, men som endnu ikke har eller viser symptomer på psykisk sygdom, har adgang til et lettilgængeligt åbent tilbud, hvor de uden visitation kan modtage rådgivning og evt. tale med andre unge om deres problemstillinger samt indgå i positive fællesskaber. Indsatsen kan sammentænkes med andre åbne, frivillige tilbud.

Inspiration til handling: www.headspace.dk, www.insp.dk

Styrke flere børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter (G)

Kommunen arbejder for, at de fleste børn og unge deltager i fritidsaktiviteter med henblik på at skabe nye sociale relationer og øget trivsel. Der bør være særlig opmærksomhed på at sikre deltagelse af børn og unge, som er sårbare eller som ikke er foreningsvante, herunder fx børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Kommunerne samarbejder med frivillige organisationer, etablerer fritidsvejledning og kan kombinere vejledningen med muligheder for økonomisk støtte til børnenes deltagelse i og gennemførelse af aktiviteter. Ligeledes kan der etableres et samarbejde mellem foreningslivet og skolerne i kommunen med henblik på at inddrage foreningerne i den understøttende undervisning.

Inspiration til handling: ”Kom godt i gang med en fritidspas ordning”55, www.psykiatrifonden.dk søg på ”Boost trivslen”.

Understøtte forenings- og fællesskabsaktiviteter for ældre (G)

Kommunen understøtter forenings- og fællesskabsaktiviteter med fokus på samvær og netværk for ældre. Der skal være særlig opmærksomhed på at sikre rekruttering blandt ældre borgere med risiko for ensomhed og isolation (fx efter dødsfald af partner) eller enlige ældre. Der kan ligeledes være fokus på at invitere yngre ældre til deltagelse i foreningsaktiviteter, så de kan opbygge og fastholde et netværk i forbindelse med, at de træder tilbage fra arbejdsmarkedet. Centrale samarbejdspartnere uden for kommunen er fx foreningslivet.

Inspiration til handling: ”Forebyggelse på ældreområdet”58, ”Håndbog i rehabiliteringsforløb på ældreområdet”59, ”Styrket indsats mod ensomhed hos ældre mennesker med meget hjemmehjælp”60 samt ”Indsatser der fremmer ældres mentale sundhed”61.

Understøtte fritidsaktiviteter for sårbare borgere (U)

Kommunen understøtter, at der er tilbud til sårbare borgere med fx psykiske sygdomme, som har svært ved at deltage i det etablerede fritids- og foreningsliv. Tilbuddet skal med udgangspunkt i borgerens behov og ressourcer understøtte muligheden for at indgå i sociale sammenhænge og føle sig som en del af et positivt fællesskab. Der kan fx etableres særlige idrætsforeninger eller samværs- og aktivitetstibud for denne målgruppe. Samarbejde med eksisterende foreningsliv med henblik på at inkludere denne gruppe borgere er også en mulighed.

Inspiration til handling: www.idvi.dk (Sport for livet – de udsattes idrætsfællesskab), www.dai-sport.dk (information om idrætsforeninger og aktiviteter for mennesker med psykisk sygdom).

Overvægt

Tilbud til unge (16-18 år) med moderat overvægt (U)

Kommunen tilbyder opfølgende indsats til unge med moderat overvægt opsporet på udskolingstrinnet eller i forbindelse med udskolingsundersøgelsen, eller som er henvist af andre sundhedsprofessionelle, omsorgspersoner eller fx Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-vejledere). Indsatsen involverer aktivt den unge, inddrager familien og omfatter mad og måltider, fysisk aktivitet og støtte til adfærdsændring samt en vurdering af den unges psykosociale situation. Ved behov henvises til udredning i almen praksis, herunder ved mistanke om en spiseforstyrrelse. Der sker en løbende gensidig orientering mellem almen praksis, sundhedsplejen og eventuelle andre relevante aktører, fx sundhedscentre og frivillige foreninger. I nogle tilfælde kan det være relevant at inddrage socialforvaltningen, men overvægt alene er ikke tilstrækkelig grund til underretning11. Ved overgang fra en aktør til en anden tilstræbes en koordineret og sammenhængende indsats.

Inspiration til handling: ”Sammenfattende evaluering af projekterne i satspuljen: Kommunens plan mod overvægt blandt børn og unge”96, ”Kortlægning af livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt i regioner og kommuner”97, ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1, ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2 og ”Forebyggelsespakke – Mental sundhed”3.

Samarbejde om sundhed på ungdomsuddannelser (U)

Kommunen etablerer et samarbejde med ungdomsuddannelser i kommunen med henblik på at udvikle en sundhedssamtale for de unge, når de starter på en ungdomsuddannelse. Denne opgave kan fx gennemføres i samarbejde med sundhedsplejen og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-vejledere) i kommunen.

Inspiration til handling: ”Sunde erhvervsskoler”112, ”Kortlægning af sundhedstiltag på erhvervsuddannelser i Danmark – anbefalinger til det fremadrettede sundhedsarbejde”113, ”Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet”114 og ”Motiver til og barrierer for at arbejde med sundhedsfremmende initiativer på erhvervsskoler”115.

Opsporing af børn og voksne med overvægt eller risiko for udvikling af overvægt på botilbud og samværs- og aktivitetstilbud (G)

Ansatte på botilbud og samværs- og aktivitetstilbud identificerer børn, unge og voksne med overvægt og opfordrer ved behov til opfølgning i almen praksis eller fx sundhedscenter, for børns vedkommende hos sundhedsplejen.

Inspiration til handling: ”Opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn”95, ”Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen. Vejledning til skolesundhedstjenesten”11og ”Opsporing og behandling af overvægt hos voksne”9.

Seksuel sundhed

Handleplaner for støtte til barnets naturlige seksuelle udvikling (G)

Kommunen udarbejder fælles handleplaner med fokus på at understøtte børns seksuelle trivsel og udvikling i daginstitutioner, skoler, fritidstilbud mv. Heri præciseres ansvaret for at sikre et fagligt stærkt miljø og tilstrækkelige faglige kompetencer og handlemuligheder. Ledelse og personale i kommunens tilbud tager sammen aktivt stilling til, hvordan man forholder sig til og bedst støtter barnets naturlige seksuelle udvikling i den relevante aldersgruppe, samt hvordan der skabes et inkluderende og mangfoldigt miljø. Personale bør have tilstrækkelige faglige kompetencer til aktivt at understøtte et tolerant miljø for alle børn.

Inspiration til handling: ”Det kan være pinligt for forældrene. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet”44 og ”Køn, seksualitet og mangfoldighed”45. Der kan desuden hentes inspiration hos Normstormerne på www.normstormerne.dk

Deltagelse i nationale initiativer (G)

Kommunen understøtter lokal deltagelse i nationale kampagner og undervisningsindsatser med fokus på seksuel sundhed, fx ”Uge Sex”, som henvender sig til grundskoler og ungdomsuddannelser samt nationale indsatser, herunder Sundhedsstyrelsens kondom-kampagner.

Opsporing af hiv (U)

I de største byer gøres en indsats i forhold til at reducere antallet af ikke-diagnosticerede hiv-smittede borgere. Det kan ske ved at etablere testmuligheder, som fx checkpoints, for mænd, der har sex med mænd og etniske minoritetsgrupper med høj forekomst af hiv.

Stoffer

Undervisning på ungdomsuddannelser samt kommunens institutioner for unge, herunder produktionsskoler og ungdomsklubber mv. (G)

Kommunen understøtter, at der er undervisning og dialog om brug af stoffer og øvrige rusmidler på ungdomsuddannelser, produktionsskoler, ungdomsklubber mv. Undervisningen kan fx varetages af kommunen som en udgående funktion eller af lærere/medarbejdere på institutionerne. Formålet med undervisningen er at udskyde rusmiddeldebut, forebygge og begrænse brug af stoffer og rusmidler gennem udvikling af personlige og sociale kompetencer, trivsel, holdningsdannelse, begrænse flertalsmisforståelser samt formidle viden om, hvordan man passer på sig selv og hinanden i festmiljøet.

Inspiration til handling: ”Inspirationsmaterialer fra satspuljeprojektet Unge, alkohol og stoffer”62, ”PAS - Rusmiddelforebyggende undervisning til erhvervs og produktionsskoler”64, ”AarhusEksperimentet - Social pejling og social kapital – inspirationskatalog og rapport”50, 51, ”Støtte til sårbare elever - Anbefalinger til udvikling og implementering af politikker og beredskaber på erhvervsuddannelserne”29, ”Sunde erhvervsskoler. Inspiration til at skabe sunde rammer og introducere sundhed i undervisningen”33, ”Information om stoffer til unge”84.

Personale med borgerkontakt informerer om kommunens tilbud vedr. stoffer (G)

Ved bekymring om stofbrug informerer kommunens medarbejdere i skoler, ungdomsklubber, SSP, socialafdelinger, jobcentre, sundhedsplejen, specialtandplejen mv. om kommunens rådgivnings- og behandlingstilbud vedr. stoffer samt om de regionale familieambulatoriers tilbud til gravide, der bruger stoffer.

Tobak

Røgfri skoletid på folkeskoler og 10. klassecentre (G)

Folkeskoler i kommunen indfører røgfri skoletid, dvs. ingen rygning i skoletiden - hverken på eller uden for skolens område. Det anbefales også, at indførelsen af røgfri skoletid kobles med forebyggende undervisning i udskolingen samt forældresamarbejde.

Inspiration til handling: ”X:IT – rygeforebyggende indsats til grundskolerne” www.xit-web.dk, ”På vej mod røgfri skoletid” – eksempel fra Københavns Kommune52, ”Skoletiden bliver røgfri fra 1. august i Syddjurs” – Eksempel fra Syddjurs Kommune53, www.cancer.dk/roegfriskoletid

Røgfri skoletid på private grundskoler og efterskoler (U)

Kommunen samarbejder med private skoler i kommunen om at indføre røgfri skoletid, dvs. ingen rygning i skoletiden - hverken på eller uden for skolens område. Det anbefales også, at indførelsen af røgfri skoletid kobles med forebyggende undervisning i udskolingen samt forældresamarbejde.

Inspiration til handling: ”X:IT – rygeforebyggende indsats til grundskolerne” www.xit-web.dk, ”På vej mod røgfri skoletid” – eksempel fra Københavns Kommune52, www.cancer.dk/roegfriskoletid

Røgfri skoletid på produktionsskoler (G)

Produktionsskoler i kommunen indfører røgfri skoletid, dvs. ingen rygning i skoletiden - hverken på eller uden for skolens område. Kommunen sikrer, at elever og ansatte kan få hjælp til at håndtere en røgfri skoletid og hjælp til rygestop for dem, der ønsker at stoppe. Det sikres ligeledes, at der ikke sælges tobaksvarer, e-cigaretter mv. på uddannelsesinstitutionens matrikel.

Inspiration til handling: www.cancer.dk/roegfriskoletid, ”Unge og rygning – Inspirationskatalog”54.

Forebyggende undervisning om rygning for grundskolens ældste klassetrin (G)

Kommunen sikrer, at der gennemføres forebyggende undervisning om tobak og rygning i kommunens skoler i 7.-9. klasse. Undervisningen kan med fordel kombineres med røgfri skoletid samt forældreinvolvering. Fokus bør være på rygning, men kan udvides til at inkludere temaerne e-cigaretter, røgfri tobak (snus og tyggetobak) og vandpibe.

Inspiration til handling: Undervisningsmateriale fra Kræftens Bekæmpelse www.op-i-roeg.dk, tobaksforebyggelsesprogram fra Kræftens Bekæmpelse www.xit-web.dk, undervisningsmateriale fra Lungeforeningen www.livilungerne.dk, Forebyggelses Karavanen – eksempel fra Køge Kommune72.

Forældremøder og inddragelse af forældre (G)

Forældre til elever i 6.-10. klasse inddrages ved forældremøde én gang årligt med henblik på at skabe dialog om tobak og lave forældreaftaler i klasserne. Møderne kan fx omhandle: Håndtering af fester, tegn på rygning, dialog om rygning, og hvordan man som forældre håndterer rygning. E-cigaretter og røgfri tobak (snus og tyggetobak) sidestilles med rygning i dialogen med forældrene.

Inspiration til handling: ”Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur – sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer”73, ”Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer”74, ”Ringstedforsøget – Livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet”75, ”Aarhus Eksperimentet. Social pejling og social kapital – inspirationskatalog”76, website målrettet forældre til teenagere www.snakomtobak.dk, website målrettet forældre til teenagere www.butwhysmoke.dk

Udskolingssamtale om tobak og henvisning til rygestoptilbud (G)

Den kommunale sundhedstjeneste inkluderer systematisk rygning i udskolingssamtalen i folkeskolens afgangsklasser. Alle elever, der ryger, modtager et tilbud om hjælp til rygestop.

Inspiration til handling: ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge”77, www.xhale.dk

Opdateret 04 APR 2019