xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Kultur- og fritidsområdet

Fysisk aktivitet

Sundhedsplejersken vejleder om motorisk udvikling og fysisk aktivitet i barnets første leveår (G)

Ved hjemmebesøg hos familier med børn i første leveår vejleder sundhedsplejersken i, hvordan forældrene kan styrke barnets motoriske udvikling. Derudover drøfter sundhedsplejersken efter behov hele familiens vaner i forhold til fysisk aktivitet for at fremme sunde bevægelsesvaner hos barnet.

Inspiration til handling: ”Støt dit barn til aktiv leg og bevægelse”30.

Sundhedsplejersken vejleder om fysisk aktivitet til børn i førskolealderen (U)

Ved hjemmebesøg hos familier med børn i førskolealderen taler sundhedsplejersken efter behov med forældrene om følgende med henblik på at fremme sunde vaner og fysisk aktivitet hos barnet:

  • Hele familiens vaner i forhold til fysisk aktivitet.
  • Betydningen af fysisk aktivitet.
  • Forældrenes muligheder for at være fysisk aktive i hverdagen. 

Inspiration til handling: ”Støt dit barn til aktiv leg og bevægelse”30.

Sundhedstjenesten fokuserer på fysisk aktivitet (G)

Sundhedsplejersken drøfter barnets/den unges fysiske aktivitetsvaner ved ind- og udskolingsundersøgelser og ved de øvrige regelmæssige undersøgelser og samtaler gennem skoleforløbet.

Inspiration til handling: ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge”31 og ”Skolesundhedsarbejde – håndbog til sundhedspersonale”32.

Tilbud til børn med motoriske vanskeligheder (G)

Kommunen tilbyder motorisk træning til børn med motoriske vanskeligheder. Træningen kan evt. tilrettelægges som forløb i dagtilbud eller i skolen.

Specialiseret rådgivning vedrørende børns motoriske udvikling (G)

Kommunen tilbyder mulighed for rådgivning vedrørende motorisk udvikling til forældre, pædagoger og lærere, der er bekymrede for et barns motoriske udvikling, på baggrund af en indstilling fra skoleledere, eller hvis forældrene selv beder om det. Derudover kan kommunen tilbyde mere generel vejledning og rådgivning om motorik og fysisk aktivitet til dagtilbud og skoler, fx ved kommunens børnefysioterapeuter.

Opsporing af børn med motoriske vanskeligheder og/eller lavt fysisk aktivitetsniveau (G)

Sundhedsplejersker, kommunallæger, pædagoger i dagtilbud og kommunens Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) samarbejder om at opspore børn med motoriske vanskeligheder og/eller meget lavt fysisk aktivitetsniveau. I samarbejde med forældre arbejder disse faggrupper på at forbedre børnenes motorik og fysiske aktivitetsniveau. Sundhedsplejersken vurderer barnets motoriske udvikling ved indskolingsundersøgelsen og henviser ved behov til relevant fagperson.

Mad og måltider

Handleplaner for mad og måltider i idrætshaller og fritidsmiljøer (G)

Kommunen vejleder halforpagtere, kantineudbydere og ledere af idrætsforeninger m.v. med henblik på at fremme udbud af mad og drikkevarer, der følger kostanbefalingerne.

Inspiration til handling: ”Mad i idrætshaller”87, ”Sundere mad i idrætslivet – SMIL”88, www.økologisk-spisemærke.dk75, ”Den Nationale Kosthåndbog”63 og ”Anbefalinger for den danske institutionskost”8.

Mental sundhed

Tilrettelægge tidlig indsats for sårbare og socialt udsatte familier (G)

Kommunen tilrettelægger en målrettet indsats, fx fra sundhedsplejersken, for at støtte sårbare og socialt udsatte familier med fokus på en tidlig, familieorienteret indsats for at sikre familiens og dermed barnets sundhed, udvikling og trivsel. Det kan fx være familier, der er ramt af psykisk sygdom, svære psykosociale problemer, misbrugsproblemer, vold, langvarig arbejdsløshed, livstruende eller kronisk sygdom, eller familier med svære boligforhold.

Inspiration til handling: ”Metoder i familieorienteret alkoholbehandling – om at inddrage partner og børn”45, ”Indsatser overfor udsatte 0-3-årige og deres forældre – en systematisk forskningsoversigt”38, ”tidlig opsporing af børn i en socialt udsat position”46.

Etablere opsøgende indsats til sårbare og socialt udsatte borgere (G)

Kommunen etablerer opsøgende indsatser til støtte og fremme af mental sundhed hos sårbare og socialt udsatte borgere, som oftere har psykiske sygdomme og livsstilssygdomme. For sårbare og socialtudsatte, der ikke er brugere af sociale tilbud, er det nødvendigt med en opsøgende, tværfaglig indsats, som fungerer på de sårbare og socialt udsatte borgeres præmisser (fx teams med gade- eller socialsygeplejersker samt ordninger med støtte og kontaktpersoner).

Inspiration til handling: ”Et sundt liv for udsatte borgere”62 og ”Social ulighed i sundhed – hvad kan kommunen gøre?”39.

Understøtte fritidsaktiviteter for sårbare borgere (U)

Kommunen understøtter, at der er tilbud til sårbare borgere med fx psykiske sygdomme, som har svært ved at deltage i det etablerede fritids- og foreningsliv. Tilbuddet skal med udgangspunkt i borgerens behov og ressourcer understøtte muligheden for at indgå i sociale sammenhænge og føle sig som en del af et positivt fællesskab. Der kan fx etableres særlige idrætsforeninger eller samværs- og aktivitetstibud for denne målgruppe. Samarbejde med eksisterende foreningsliv med henblik på at inkludere denne gruppe borgere er også en mulighed.

Inspiration til handling: www.idvi.dk (Sport for livet – de udsattes idrætsfællesskab), www.dai-sport.dk (information om idrætsforeninger og aktiviteter for mennesker med psykisk sygdom).

Seksuel sundhed

Fysiske rammer til privatliv i plejeboliger og botilbud (G)

Kommunen indretter plejeboliger og botilbud for borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, så beboerne har mulighed for et privatliv og for udviklingen af et positivt seksualliv for alle seksuelle orienteringer og kønsidentiteter.

Politikker for seksuel trivsel i kommunens plejeboliger, botilbud samt samværs- og aktivitetstilbud (G)

Kommunen udarbejder politikker for seksuel trivsel i kommunens plejeboliger, botilbud samt samværs- og aktivitetstibud for borgere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Politikkerne bidrager til at skabe trygge rammer for, at personalet kan tale fordomsfrit og åbent med borgerne om seksualitet og samliv. Der bør være mulighed for relevant videre- og efteruddannelse af personalet.

Inspiration til handling: ”Seksualitet på dagsordenen – en håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse”47 kan findes på www.socialstyrelsen.dk under udgivelser.

Prævention til udsatte borgere (G)

Kvindelige stofbrugere skal rådgives og tilbydes langtidsvirkende prævention. jf. ”Vejledning til læger, der behandler opioidafhængige patienter med substitutionsmedicin”48. Ligeledes kan kondomer gøres tilgængelige for denne gruppe samt øvrige udsatte borgere, såsom sexarbejdere og mænd, der har sex med mænd.

Rådgivning og information til unge, der ikke er i uddannelse (U)

Unge, der ikke er i uddannelse, får tilbud om rådgivning om seksuel sundhed og prævention. Et sådan tilbud kan fx etableres i regi af sundhedsplejen, sundhedscenteret, UU-vejledere, socialrådgivere mv. Relevante faggrupper bør være fagligt klædt på til at håndtere denne type rådgivning.

Inspiration til handling: Sex & Samfunds ung-til-yngre-underviserkorps. Se mere på www.sexogsamfund.dk

Adgang til rene sprøjter og kanyler (G)

Kommunen skal have fokus på, om intravenøse stofbrugere har adgang til rene sprøjter og kanyler for at hindre spredning af infektioner, som også kan overføres seksuelt.

Information om sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab til forældre med anden etnisk baggrund end dansk (G)

Skoler formidler information om formålet med og indholdet af skolernes sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab til forældre til børn med anden etnisk baggrund end dansk.

Inspiration til handling: Sex & Samfund har udviklet forældrebrev om seksualundervisning. Brevet findes på fem sprog og kan findes på www.sexogsamfund.dk under ”Fagfolk” og dernæst ”Multietnisk klasserum”.

Målrettet information om seksualitet og prævention til borgere med anden etnisk baggrund end dansk (G)

Kommunen understøtter, at borgere med anden etnisk baggrund end dansk har adgang til information om prævention, familieplanlægning og seksualitet på deres modersmål. Der er opmærksomhed på særlige behov hos LGBT-personer med anden etnisk oprindelse end dansk.

Inspiration til handling: ”Klar besked, prævention – arabisk”56 eller ”Klar besked, prævention – engelsk”57.

Undervisning på sprogskoler (U)

Elever på sprogskoler kan tilbydes undervisning om seksualitet, køn, familieplanlægning og prævention.

Inspiration til handling: ”Klar besked, prævention – arabisk” 56 eller ”Klar besked, prævention – engelsk”57.

Opsporing af hiv (U)

I de største byer gøres en indsats i forhold til at reducere antallet af ikke-diagnosticerede hiv-smittede borgere. Det kan ske ved at etablere testmuligheder, som fx checkpoints, for mænd, der har sex med mænd og etniske minoritetsgrupper med høj forekomst af hiv.

Solbeskyttelse

Solsikker kultur og fritid (U)

Kommunen kan med fordel have fokus på solsikkerhed i samarbejdet med idræts- og spejderforeninger mv., og kommunen kan følge op på de solsikre rammer og information om solbeskyttelse til trænere og ledere. Derudover kan solbeskyttelse tænkes ind i kommunens egne udendørsarrangementer, herunder koncerter, byfester og aktivitetsdage, ligesom solbeskyttelse kan være en fast del af kommunens sommerferietilbud for skolebørn, fx fodboldskole, sejlsportsaktiviteter, tennis mv.

Stoffer

Politik om stoffer med tilhørende handleplan på kommunens skoler, institutioner og botilbud (G)

Kommunen udarbejder politik med tilhørende handleplan om stoffer for kommunens skoler, herunder produktionsskoler, institutioner og botilbud, for at forebygge brug af stoffer blandt børn og unge. Fokus for handleplanen er, hvordan mistanke og viden om brug af stoffer hos elever/brugere håndteres. Handleplanen skal koordineres med handleplaner om alkohol, tobak og mental sundhed. Der er særligt fokus på unge udenfor uddannelsessystemet, unge der mistrives og unge med psykiske lidelser.

Inspiration til handling: ”Inspirationshæfte: Alkoholforebyggelse i kommunen – 20 modelkommuners arbejde med at styrke den forebyggende indsats”22, ”Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer”27, ”Hele vejen rundt – Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer”45, ”Inspirationsmaterialer fra satspuljen Unge, alkohol og stoffer”62.

Stofforebyggelse i udsatte boligområder (U)

Kommunen etablerer en stofforebyggende indsats i boligområder, hvor sociale problemer og stoffer er særligt udbredte. Den stofforebyggende indsats tænkes sammen med den kriminalitetsforebyggende indsats samt sociale indsatser i lokalområdet. Indsatsen kan involvere både private og offentlige aktører, fx idrætsforeninger, gadeplansmedarbejdere, politi, SSP og boligforeninger.

Inspiration til handling: ”Vejledning for modelkommunerne i Narkoen ud af byen”2, ”Rusmiddelforebyggelse i praksis. Eksempler fra 14 kommuners arbejde med Narkoen ud af byen”3, ”Effektfulde indsatser i boligområder til forebyggelse af kriminalitet”66.

Kort rådgivende intervention til unge med et eksperimenterende eller regelmæssig brug af stoffer (G)

Kommunen tilbyder en kort rådgivende intervention baseret på dokumenterede metoder, fx motiverende samtale (Motivational Interviewing), til unge med et eksperimenterende eller regelmæssigt brug af stoffer. Det er vigtigt, at rådgivningen tilbydes kort efter, at stofbruget er blevet kendt, og at der er opmærksomhed på, om den unge har en samtidig psykisk lidelse. Tilbuddet placeres og tilpasses, så det svarer til målgruppens behov, fx i ungerådgivningen eller som udgående tilbud til fx uddannelsesinstitutioner, botilbud, ungdomsuddannelsesvejledning, ungdomsklubber og udsatte boligområder. Rådgivningen bør også tænkes sammen med private rådgivningstilbud til unge, der findes i lokalområdet, fx Headspace. Rådgivningen kan med fordel også tilbydes som en digitalt baseret intervention, fx via mobil eller internet. Forældre og pårørende inddrages ved behov.

Inspiration til handling: ”Hashsamtalen – om unge og hashrygning”11, ”Hashgrupper på ungdomsuddannelser”32, ”Hele vejen rundt – Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer”45, ”Inspirationsmaterialer fra satspuljen Unge, alkohol og stoffer”62, ”International Standards on Drug Use Prevention”1, ”Health and Social Responses to Drug Problems”57, ”Unge i misbrugsbehandling”80, ”Evaluering af forsøg med udgående indsatser til unge med rusmiddelproblemer”82, ”Netstof – eksempel på webbaseret rådgivning”90.

Støtteindsats til børn og unge i familier, hvor forældrene har et stofbrug (G)

Kommunen etablerer en støtteindsats til børn og unge i familier, hvor forældrene har stofproblemer. Tilbuddet skal ses i sammenhæng med tilsvarende indsatser for børn og unge i familier med alkoholproblemer samt andre sociale indsatser til udsatte familier, fx familier med forældre med psykiske lidelser.

Inspiration til handling: ”Børn som lever med forældres alkohol- og stofproblemer”34, ”Børn i familier med alkoholproblemer – gode eksempler på kommunal praksis”35, ”En børnehavefe, en skolealf – og anden støtte til børn fra familier med alkoholproblemer”36, ”Når forældre har alkoholproblemer – pædagogisk støtte til børn i dagtilbud”37, ”Den nødvendige samtale – når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel”38, ”Sårbare børn. Børn, forældre og rusmiddelproblemer”48.

Støtteindsats til familie og pårørende til unge med stofbrug (G)

Kommunen etablerer en støtteindsats/rådgivning til familie og pårørende til unge, hvor der er bekymring om stofbrug eller aktuelt stofbrug. Indsatsen ses i relation til rådgivningsindsatsen til den unge og kan fx omfatte forældre- og familiesamtaler.

Inspiration til handling: Læs mere om forældregrupper hos U-turn91 og hos Unge og Rusmidler92 samt webbaseret rådgivning af forældre og øvrige pårørende hos Netstof90 og Helsingung89.

Tidlig opsporing ved personale med borgerkontakt (G)

Kommunens personale, der møder de unge i dagligdagen, bidrager til tidlig opsporing af stofbrug ved hjælp af en kort opsporende samtale. Det gælder personale i fx socialforvaltningen, sundhedsplejen, jobcentre, ungdomsklubber, SSP, skoler, ungdomsuddannelsesvejledningen og udsatte boligmiljøer. Det er vigtigt, at personale med borgerkontakt har klare handlevejledninger ift. viderehenvisning af unge med stofbrug/begyndende stofbrug. Der bør være særligt fokus på unge, der mistrives, unge udenfor uddannelsessystemet og unge med en psykisk lidelse. Forebyggelsespakken om mental sundhed indeholder en række anbefalinger til tidlig opsporing i forhold til mental sundhed og trivsel, som bør medtænkes i arbejdet. Forældre og pårørende inddrages, hvis det skønnes relevant. Ved tidlig opsporing af unge med et eksperimenterende brug af stoffer får man tillige identificeret personer, som allerede har udviklet et regelmæssigt brug af stoffer eller har et decideret stofmisbrug eller afhængighed. Unge med et regelmæssigt brug eller stofmisbrug motiveres til at søge relevante rådgivnings- og behandlingstilbud. Gravide med et stofbrug skal henvises til det regionale familieambulatorium.

Inspiration til handling: ”Hele vejen rundt – Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer”45, ”Inspirationsmaterialer fra satspuljen Unge, alkohol og stoffer”62, ”Handlingsvejledning til Sagsbehandlere i Børneforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”41, ”Handlingsvejledning til Sagsbehandlere i Voksenforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”42.

Samarbejde med private organisationer om rådgivning til unge (G)

Kommunen etablerer samarbejde med private organisationer i lokalområdet om rådgivning til unge for at sikre, at rådgivningerne har kendskab til handlemulighederne ift. unge med et eksperimenterende og regelmæssigt stofbrug. Dette kunne være rådgivningssteder som fx Headspace eller Ungdommens Røde Kors.

Tobak

Røgfri miljøer indendørs (G)

Kommunen indfører røgfri miljøer (uden rygekabiner og lignende) indenfor i lokaliteter, hvor kommunen har instruktionsbeføjelser, eller hvor kommunen kan stille krav til samarbejdspartnere. Det omfatter egne kommunale bygninger, sportshaller og fritidslokaler, samt leverandører af kommunale ydelser, fx beskæftigelsesindsatser, dag- og familiepleje.

Røgfri miljøer udendørs, fx røgfri parker, legepladser mv. (U)

Kommunen indfører røgfri udendørsarealer på steder, hvor kommunen har instruktionsbeføjelser, fx kommunale legepladser, parker, busstoppesteder, i nærheden af børneinstitutioner, gågader, udendørs træningsfaciliteter (sports- og fodboldbaner, skaterramper, træningsstationer, matriklerne omkring sportshaller) mv.

Røgfri miljøer i samarbejde med lokale foreninger og fritidsmiljøer (U)

Kommunen samarbejder med idrætsforeninger, klubber mv., herunder klubber og foreninger, der låner kommunens lokaler, om røgfrie miljøer, hvor fx trænere og andre voksne ikke ryger. Kommunen kan fx informere klubberne om værdien af røgfri rollemodeller og røgfri rammer, og der kan samarbejdes om at indføre røgfri tilskuertribuner.

Opsøgende rekruttering til rygestoptilbud (G)

Kommunen gennemfører opsøgende indsatser i arenaer, hvor målgrupper, som af forskellige årsager kan have vanskeligt ved selv at opsøge de kommunale tilbud, færdes. Målgruppen er som minimum unge på ungdomsuddannelserne (særligt erhvervsskoler) og produktionsskoler, gravide, der ryger, og deres partner, borgere i udvalgte boligområder, udviklingshæmmede, indsatte i fængsler, psykisk syge, hjemløse og andre socialt udsatte borgere. Det bør overvejes at etablere udgående rygestoptilbud, der tilgodeser de specifikke gruppers særlige behov. Indsatsen kan tænkes sammen med indsats for at markedsføre rygestoptilbud til samme målgrupper.

Inspiration til handling: ”Forebyggelse i nærmiljøet”81, ”Få hjælp til rygestop - rygestopaktiviteter for socialt udsatte”68, ”Forstærket indsats over for storrygere 2014-2017- Slutevaluering”39, Inspirationsark ”Rygestop - Rekruttering og fastholdelse” www.sst.dk, ”Køge Kvitter Smøgerne”65, ”Unge og rygning – Inspirationskatalog”54.

Opdateret 04 APR 2019