xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Forebyggelses­pakker: Kultur- og fritidsområdet

Fysisk aktivitet

Samarbejde om fremme af fysisk aktivitet på tværs af forvaltningsområder (G)

Borgernes muligheder for at være fysisk aktive i hverdagen er i høj grad bestemt af en række forhold, som går på tværs af forvaltninger. Det gælder fx byplanlægning, infrastruktur, adgang til idrætsfaciliteter, fysiske rammer i dagtilbud og skoler, dagtilbud og skolers arbejde med bevægelse og fysisk aktivitet, tilbud i de lokale idrætsforeninger og kommunale arbejdspladsers fokus på fysisk aktivitet. Det anbefales, at der samarbejdes på tværs af kommunens forvaltninger om fremme af fysisk aktivitet blandt kommunens borgere.

Inspiration til handling: ”Sundhed på tværs”21.

Byplanlægning der fremmer fysisk aktivitet i hverdagen (G)

Når kommunen planlægger og videreudvikler områder i byerne, bør det indgå som et element, at den fysiske indretning skal fremme bevægelse i hverdagen. Gadernes udseende, placering af butikker, job og skoler inden for gåafstand fra boligområder, er nogle af de faktorer i byplanlægningen, der har indflydelse på, hvor fysisk aktive borgerne er.

Inspiration til handling: “WHO: Towards More Physical Activity in Cities. Transforming public spaces to promote physical activity – a key contributor to achieving the Sustainable Development Goals in Europe”22, ”WHO: Checklist of Essential Features of Age-Friendly Cities”23.

Fysiske rammer der indbyder til fysisk aktivitet i kommunens institutioner (G)

Kommunen sikrer, at de fysiske rammer, herunder legepladser, øvrige ude samt indendørsarealer, indbyder til aktiv leg og fysisk aktivitet i dagtilbud, skoler, SFO’er og klubtilbud. Brugen af rammerne understøttes fx gennem pædagogiske aktiviteter og mere strukturerede indsatser, som fx aktive frikvarterer.

Inspiration til handling: ”Drøn på skolegården”25,26, ”Sunde Børn Bevæger Skolen: Legepatruljen, GameBoosters, Kickstarter”27.

Aktiv bevægelseskultur i kommunens institutioner (G)

Kommunen sikrer, at bevægelseskulturen i dagtilbud, skoler, SFO’er og klubtilbud understøtter, at børnene er fysisk aktive. I arbejdet med bevægelseskulturen foreslås det, at der fokuseres på:

  • Mere fysisk aktivitet i løbet af dagen.
  • Mindre stillesiddende tid med mobiltelefoner, tablets, spilkonsoller og computere.
  • Fremme af gang og cykling mellem hjem og dagtilbud, skole, fritidshjem og klub og ved udflugter i skoletiden.
  • Fysiske rammer både ude og inde, der understøtter fysisk aktivitet.
  • Regler og normer, der støtter fysisk udfoldelse hos børnene.

Tilbud til børn med motoriske vanskeligheder (G)

Kommunen tilbyder motorisk træning til børn med motoriske vanskeligheder. Træningen kan evt. tilrettelægges som forløb i dagtilbud eller i skolen.

Fremme af fysisk aktivitet og motorik i dagtilbud (G)

Med udgangspunkt i det pædagogiske tema ”krop og bevægelse” og eventuelt også i tilknytning til andre læreplanstemaer arbejdes der med bevægelse og stimulering af børns motorik i dagtilbud.

Inspiration til handling: ”Støt dit barn til aktiv leg og bevægelse”30, ”Kroppen på Toppen”35, ”Krop og bevægelse i dagtilbud”36, ”Hoppeline”37.

Undervisning om fysisk aktivitet i skolen (G)

Elevernes viden og handlekompetence vedrørende fysisk aktivitet fremmes gennem sundhedsundervisningen, idrætsundervisningen og bevægelse i den understøttende undervisning. Det tilstræbes, at alle elever flere gange ugentligt er fysisk aktive med høj intensitet i løbet af skoledagen, fx i idrætsundervisningen. Som en del af den åbne skole samarbejder skolerne med idrætsforeningerne, fx i undervisningen i idræt og sundhed. Sundhedsplejersken kan bidrage til planlægning af sundhedsundervisningen.

Inspiration til handling: ”Den åbne skole i bevægelse”38.

Opsporing af børn med motoriske vanskeligheder og/eller lavt fysisk aktivitetsniveau (G)

Sundhedsplejersker, kommunallæger, pædagoger i dagtilbud og kommunens Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) samarbejder om at opspore børn med motoriske vanskeligheder og/eller meget lavt fysisk aktivitetsniveau. I samarbejde med forældre arbejder disse faggrupper på at forbedre børnenes motorik og fysiske aktivitetsniveau. Sundhedsplejersken vurderer barnets motoriske udvikling ved indskolingsundersøgelsen og henviser ved behov til relevant fagperson.

Mad og måltider

Handleplaner for mad og måltider i idrætshaller og fritidsmiljøer (G)

Kommunen vejleder halforpagtere, kantineudbydere og ledere af idrætsforeninger m.v. med henblik på at fremme udbud af mad og drikkevarer, der følger kostanbefalingerne.

Inspiration til handling: ”Mad i idrætshaller”87, ”Sundere mad i idrætslivet – SMIL”88, www.økologisk-spisemærke.dk75, ”Den Nationale Kosthåndbog”63 og ”Anbefalinger for den danske institutionskost”8.

Mental sundhed

Tilrettelægge tidlig indsats for sårbare og socialt udsatte familier (G)

Kommunen tilrettelægger en målrettet indsats, fx fra sundhedsplejersken, for at støtte sårbare og socialt udsatte familier med fokus på en tidlig, familieorienteret indsats for at sikre familiens og dermed barnets sundhed, udvikling og trivsel. Det kan fx være familier, der er ramt af psykisk sygdom, svære psykosociale problemer, misbrugsproblemer, vold, langvarig arbejdsløshed, livstruende eller kronisk sygdom, eller familier med svære boligforhold.

Inspiration til handling: ”Metoder i familieorienteret alkoholbehandling – om at inddrage partner og børn”45, ”Indsatser overfor udsatte 0-3-årige og deres forældre – en systematisk forskningsoversigt”38, ”tidlig opsporing af børn i en socialt udsat position”46.

Etablere opsøgende indsats til sårbare og socialt udsatte borgere (G)

Kommunen etablerer opsøgende indsatser til støtte og fremme af mental sundhed hos sårbare og socialt udsatte borgere, som oftere har psykiske sygdomme og livsstilssygdomme. For sårbare og socialtudsatte, der ikke er brugere af sociale tilbud, er det nødvendigt med en opsøgende, tværfaglig indsats, som fungerer på de sårbare og socialt udsatte borgeres præmisser (fx teams med gade- eller socialsygeplejersker samt ordninger med støtte og kontaktpersoner).

Inspiration til handling: ”Et sundt liv for udsatte borgere”62 og ”Social ulighed i sundhed – hvad kan kommunen gøre?”39.

Understøtte fritidsaktiviteter for sårbare borgere (U)

Kommunen understøtter, at der er tilbud til sårbare borgere med fx psykiske sygdomme, som har svært ved at deltage i det etablerede fritids- og foreningsliv. Tilbuddet skal med udgangspunkt i borgerens behov og ressourcer understøtte muligheden for at indgå i sociale sammenhænge og føle sig som en del af et positivt fællesskab. Der kan fx etableres særlige idrætsforeninger eller samværs- og aktivitetstibud for denne målgruppe. Samarbejde med eksisterende foreningsliv med henblik på at inkludere denne gruppe borgere er også en mulighed.

Inspiration til handling: www.idvi.dk (Sport for livet – de udsattes idrætsfællesskab), www.dai-sport.dk (information om idrætsforeninger og aktiviteter for mennesker med psykisk sygdom).

Seksuel sundhed

Fysiske rammer til privatliv i plejeboliger og botilbud (G)

Kommunen indretter plejeboliger og botilbud for borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, så beboerne har mulighed for et privatliv og for udviklingen af et positivt seksualliv for alle seksuelle orienteringer og kønsidentiteter.

Politikker for seksuel trivsel i kommunens plejeboliger, botilbud samt samværs- og aktivitetstilbud (G)

Kommunen udarbejder politikker for seksuel trivsel i kommunens plejeboliger, botilbud samt samværs- og aktivitetstibud for borgere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Politikkerne bidrager til at skabe trygge rammer for, at personalet kan tale fordomsfrit og åbent med borgerne om seksualitet og samliv. Der bør være mulighed for relevant videre- og efteruddannelse af personalet.

Inspiration til handling: ”Seksualitet på dagsordenen – en håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse”47 kan findes på www.socialstyrelsen.dk under udgivelser.

Prævention til udsatte borgere (G)

Kvindelige stofbrugere skal rådgives og tilbydes langtidsvirkende prævention. jf. ”Vejledning til læger, der behandler opioidafhængige patienter med substitutionsmedicin”48. Ligeledes kan kondomer gøres tilgængelige for denne gruppe samt øvrige udsatte borgere, såsom sexarbejdere og mænd, der har sex med mænd.

Rådgivning og information til unge, der ikke er i uddannelse (U)

Unge, der ikke er i uddannelse, får tilbud om rådgivning om seksuel sundhed og prævention. Et sådan tilbud kan fx etableres i regi af sundhedsplejen, sundhedscenteret, UU-vejledere, socialrådgivere mv. Relevante faggrupper bør være fagligt klædt på til at håndtere denne type rådgivning.

Inspiration til handling: Sex & Samfunds ung-til-yngre-underviserkorps. Se mere på www.sexogsamfund.dk

Adgang til rene sprøjter og kanyler (G)

Kommunen skal have fokus på, om intravenøse stofbrugere har adgang til rene sprøjter og kanyler for at hindre spredning af infektioner, som også kan overføres seksuelt.

Information om sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab til forældre med anden etnisk baggrund end dansk (G)

Skoler formidler information om formålet med og indholdet af skolernes sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab til forældre til børn med anden etnisk baggrund end dansk.

Inspiration til handling: Sex & Samfund har udviklet forældrebrev om seksualundervisning. Brevet findes på fem sprog og kan findes på www.sexogsamfund.dk under ”Fagfolk” og dernæst ”Multietnisk klasserum”.

Målrettet information om seksualitet og prævention til borgere med anden etnisk baggrund end dansk (G)

Kommunen understøtter, at borgere med anden etnisk baggrund end dansk har adgang til information om prævention, familieplanlægning og seksualitet på deres modersmål. Der er opmærksomhed på særlige behov hos LGBT-personer med anden etnisk oprindelse end dansk.

Inspiration til handling: ”Klar besked, prævention – arabisk”56 eller ”Klar besked, prævention – engelsk”57.

Undervisning på sprogskoler (U)

Elever på sprogskoler kan tilbydes undervisning om seksualitet, køn, familieplanlægning og prævention.

Inspiration til handling: ”Klar besked, prævention – arabisk” 56 eller ”Klar besked, prævention – engelsk”57.

Opsporing af hiv (U)

I de største byer gøres en indsats i forhold til at reducere antallet af ikke-diagnosticerede hiv-smittede borgere. Det kan ske ved at etablere testmuligheder, som fx checkpoints, for mænd, der har sex med mænd og etniske minoritetsgrupper med høj forekomst af hiv.

Solbeskyttelse

Solsikker kultur og fritid (U)

Kommunen kan med fordel have fokus på solsikkerhed i samarbejdet med idræts- og spejderforeninger mv., og kommunen kan følge op på de solsikre rammer og information om solbeskyttelse til trænere og ledere. Derudover kan solbeskyttelse tænkes ind i kommunens egne udendørsarrangementer, herunder koncerter, byfester og aktivitetsdage, ligesom solbeskyttelse kan være en fast del af kommunens sommerferietilbud for skolebørn, fx fodboldskole, sejlsportsaktiviteter, tennis mv.

Stoffer

Samarbejde om stofforebyggelse i festmiljøer (G)

Kommunen etablerer en forebyggende indsats i festmiljøer. I et fast samarbejdsforum med de involverede aktører (kommune, politi, bevillingsindehavere, SSP, ungdomsuddannelsesinstitutioner, foreninger mv.) indgås aftaler om ansvarlig udskænkning. Et fokus i indsatsen er reduktion af tilgængeligheden af stoffer og håndtering af stofrelaterede situationer i nattelivet.

Inspiration til handling: ”Forebyggelse i nattelivet”55, ”Ansvarlig udskænkning”4, ”Forebyggelse i festmiljøer – om alkohol og stoffer”5, ”Unge i byen”14, erfaringer fra ”STAD-projektet”15, ”Trygt natteliv”63 og forebyggelsespakken om alkohol. I EU regi har projektet Club Health67 en lignende tilgang.

Personale med borgerkontakt informerer om kommunens tilbud vedr. stoffer (G)

Ved bekymring om stofbrug informerer kommunens medarbejdere i skoler, ungdomsklubber, SSP, socialafdelinger, jobcentre, sundhedsplejen, specialtandplejen mv. om kommunens rådgivnings- og behandlingstilbud vedr. stoffer samt om de regionale familieambulatoriers tilbud til gravide, der bruger stoffer.

Tobak

Røgfri miljøer indendørs (G)

Kommunen indfører røgfri miljøer (uden rygekabiner og lignende) indenfor i lokaliteter, hvor kommunen har instruktionsbeføjelser, eller hvor kommunen kan stille krav til samarbejdspartnere. Det omfatter egne kommunale bygninger, sportshaller og fritidslokaler, samt leverandører af kommunale ydelser, fx beskæftigelsesindsatser, dag- og familiepleje.

Røgfri miljøer udendørs, fx røgfri parker, legepladser mv. (U)

Kommunen indfører røgfri udendørsarealer på steder, hvor kommunen har instruktionsbeføjelser, fx kommunale legepladser, parker, busstoppesteder, i nærheden af børneinstitutioner, gågader, udendørs træningsfaciliteter (sports- og fodboldbaner, skaterramper, træningsstationer, matriklerne omkring sportshaller) mv.

Røgfri miljøer i samarbejde med lokale foreninger og fritidsmiljøer (U)

Kommunen samarbejder med idrætsforeninger, klubber mv., herunder klubber og foreninger, der låner kommunens lokaler, om røgfrie miljøer, hvor fx trænere og andre voksne ikke ryger. Kommunen kan fx informere klubberne om værdien af røgfri rollemodeller og røgfri rammer, og der kan samarbejdes om at indføre røgfri tilskuertribuner.

Opsøgende rekruttering til rygestoptilbud (G)

Kommunen gennemfører opsøgende indsatser i arenaer, hvor målgrupper, som af forskellige årsager kan have vanskeligt ved selv at opsøge de kommunale tilbud, færdes. Målgruppen er som minimum unge på ungdomsuddannelserne (særligt erhvervsskoler) og produktionsskoler, gravide, der ryger, og deres partner, borgere i udvalgte boligområder, udviklingshæmmede, indsatte i fængsler, psykisk syge, hjemløse og andre socialt udsatte borgere. Det bør overvejes at etablere udgående rygestoptilbud, der tilgodeser de specifikke gruppers særlige behov. Indsatsen kan tænkes sammen med indsats for at markedsføre rygestoptilbud til samme målgrupper.

Inspiration til handling: ”Forebyggelse i nærmiljøet”81, ”Få hjælp til rygestop - rygestopaktiviteter for socialt udsatte”68, ”Forstærket indsats over for storrygere 2014-2017- Slutevaluering”39, Inspirationsark ”Rygestop - Rekruttering og fastholdelse” www.sst.dk, ”Køge Kvitter Smøgerne”65, ”Unge og rygning – Inspirationskatalog”54.

Opdateret 04 APR 2019