xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Skoleområdet

Alkohol

Alkoholpolitik på kommunale arbejdspladser (G)

Kommunen vedtager en alkoholpolitik for kommunen som arbejdsplads, fx i forlængelse af personalepolitikken. Alkoholpolitikken bør udstikke retningslinjer for indtagelse af alkohol i arbejdstiden og handlevejledninger for, hvordan ledelse og kolleger skal reagere ved bekymring for en medarbejders brug af alkohol. De enkelte arbejdspladser i kommunen kan med fordel udarbejde lokalt tilpassede alkoholpolitikker.

Inspiration til handling: ”Alkoholpolitik og alkoholproblemer på arbejdspladsen”13, ”Sundhed og trivsel på arbejdspladsen”43, ”Inspirationshæfte: Alkoholforebyggelse i kommunen – 20 modelkommuners arbejde med at styrke den forebyggende indsats”25.

Handlevejledning for opsporing af alkoholproblemer ved bekymring (G)

Der udarbejdes handleplaner for personale med borgerkontakt med henblik på håndtering af bekymring om alkoholproblemer hos borgere. Herunder skal det sikres, at medarbejdere har information om, hvordan de kan tage en samtale om alkohol, og ved, hvor de kan henvise borgere til yderligere hjælp.

Inspiration til handling: ”Alkoholpolitiske handleplaner – en håndbog for kommuner”31, ”Spørg til alkohol – det kan gøre en forskel”14, ”Handlevejledning til Sagsbehandlere i Voksenforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”32, Handlevejledning til Sagsbehandlere i Børneforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”33, ”Hvad gør du, når din klient drikker? Til sagsbehandlere i socialforvaltningerne”68.

Handlevejledninger ved bekymring om alkoholproblemer i familier (G)

Kommunen udarbejder handlevejledninger til medarbejdere med borgerkontakt til brug ved tidlig opsporing, når der opleves bekymring eller mistanke om alkoholproblemer i familier. Handlevejledningen kan indeholde oplysning om muligheder for rådgivning og behandling i kommunen og om underretninger i familier med alkoholproblemer samt guide til opsporende samtale om alkohol. Handlevejledningen til skoler, daginstitutioner, sundhedspleje mv. bør indeholde vejledning til underretning samt beskrive, hvordan institutionen kan støtte børn, der belastes af forældres brug af alkohol.

Inspiration til handling: ”Alkoholpolitiske handleplaner – en håndbog for kommuner”31, ”Spørg til alkohol – det kan gøre en forskel”14, ”Den nødvendige samtale – når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel”27, ”Hvad gør du, når din klient drikker? Til sagsbehandlere i socialforvaltningerne”68, ”Handlevejledning til Sagsbehandlere i Voksenforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”32, Handlevejledning til Sagsbehandlere i Børneforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”33, ”Børn som lever med forældres alkohol- og stofproblemer”48, ”Børn i familier med alkoholproblemer – gode eksempler på kommunal praksis”16, ”En børnehavefe, en skolealf – og anden støtte til børn fra familier med alkoholproblemer”28, ”Når forældre har alkoholproblemer – pædagogisk støtte til børn i dagtilbud”29, ”Sårbare børn. Børn, forældre og rusmiddelproblemer”49

Fysisk aktivitet

Samarbejde om fremme af fysisk aktivitet på tværs af forvaltningsområder (G)

Borgernes muligheder for at være fysisk aktive i hverdagen er i høj grad bestemt af en række forhold, som går på tværs af forvaltninger. Det gælder fx byplanlægning, infrastruktur, adgang til idrætsfaciliteter, fysiske rammer i dagtilbud og skoler, dagtilbud og skolers arbejde med bevægelse og fysisk aktivitet, tilbud i de lokale idrætsforeninger og kommunale arbejdspladsers fokus på fysisk aktivitet. Det anbefales, at der samarbejdes på tværs af kommunens forvaltninger om fremme af fysisk aktivitet blandt kommunens borgere.

Inspiration til handling: ”Sundhed på tværs”21.

Fysiske rammer, der inspirerer til fysisk aktivitet, på kommunens arbejdspladser (U)

De fysiske rammer på kommunens arbejdspladser støtter op om medarbejdernes muligheder for at være fysisk aktive i løbet af arbejdsdagen samt cykling til og fra arbejde. Det sker fx ved at tilbyde:

  • Gode omklædnings- og badefaciliteter.
  • Attraktive, indbydende og velplacerede trapper.
  • Adgang til motionsrum.
  • Cykler til transport til og fra møder.
  • Mødefaciliteter, der giver mulighed for at veksle mellem at stå op og sidde ned.

Kommunale arbejdspladser deltager i kampagner til fremme af fysisk aktivitet (G)

De kommunale arbejdspladser deltager i kampagner, der er rettet mod fremme af fysisk aktivitet på arbejdspladsen, herunder transport til og fra arbejde.

Inspiration til handling: ”Vi cykler til arbejde”42, ”Tæl skridt”43 og ”Arbejdspladsernes Motionsdag”44.

Hygiejne

Rådgivning om hygiejne til ungdomsuddannelser (U)

Kommunen tilbyder ungdomsuddannelser råd og vejledning til udarbejdelse af hygiejnepolitik og syge-/raskmeldingspolitik. Der kan desuden rådgives med henblik på at reducere smitte ved at opfordre til korrekt og konsekvent håndhygiejne og hoste-etikette. Ved aktuelle aktuelle problematikker, fx kønssygdomme, fnat og lignende, kan kommunen ligeledes tilbyde rådgivning.

Inspiration til handling: ”Forebyggelsespakke - Seksuel sundhed”67.

Nye familier informeres om god hygiejne ved sundhedsplejersken (G)

Kommunens sundhedsplejersker informerer nye familier om god hygiejne, fx ved hjemmebesøg.

Inspiration til handling: ”Sunde Børn. Til forældre med børn i alderen 0-2 år”69.

Indeklima

Systematisk gennemgang af indeklima i alle skoler (G)

Den kommunale sundhedstjeneste tilbyder rådgivning om indeklima og gennemgår indeklimaet systematisk på alle skoler sammen med relevante parter, fx kommunens ejendomsadministration, med henblik på at prioritere indsatser på skoler med størst behov.

Inspiration til handling: ”Skolesundhedsarbejde – håndbog til sundhedspersonale”20.

Konkret handlingsplan ved mistanke om indeklimaproblemer (G)

Kommunen sikrer, at der på skolen foreligger en handlingsplan for den praktiske udførelse af udredningen af indeklimaproblemer.

Udredning af indeklimarelaterede helbredsproblemer kan varetages af den kommunale sundhedstjeneste i samarbejde med skolens ledelse, lærere, arbejdsmiljørepræsentanter og kommunens ejendomsadministration. Er der mistanke om alvorlige indeklimaproblemer, om miljøfremmede stoffer eller symptomer som følge heraf, skal den kommunale sundhedstjeneste altid inddrages sammen med kommunens tekniske forvaltning. Den kommunale sundhedstjeneste kan indhente rådgivning hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Inspiration til handling: ”Skolesundhedsarbejde – håndbog til sundhedspersonale”20.

Mad og måltider

Handleplaner for mad og måltider i skoler og fritidsordninger (G)

Kommunen, skolen eller fritidsordningen udarbejder lokale handleplaner for mad og måltider. Fokusområder i handleplanerne kan være:

  • Udbud af mad og drikkevarer, der følger kostanbefalingerne
  • Adgang til frisk koldt drikkevand
  • Skemalægning af dagens måltider, så der afsættes tilstrækkelig tid, gerne 30 minutter, til frokost Inddragelse af elever i at skabe et godt spisemiljø
  • At gøre måltidet til et fælles projekt, hvor ledere, lærere, pædagoger, madprofessionelle, elever, forældre og forældrebestyrelser samarbejder om at skabe en måltidskultur baseret på fælles værdier
  • Brug af Måltidsmærket i en eventuel skolebod eller kantine77

Inspiration til handling: ”Fødevarestyrelsens guide - til sundere mad i skolen”77, www.måltidsmærket.dk73, www.økologisk-spisemærke.dk75, ”Fem råd om måltidet”78, ”Den Nationale Kosthåndbog”67, ”Anbefalinger for den danske institutionskost”8, ”Fælles Mål for madkundskab”79 og ”Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab”80.

Etablering af madordninger i skoler og fritidsordninger (U)

Kommunen, skolen eller fritidsordningen indfører frivillige madordninger og udarbejder lokale handleplaner for mad og måltider. Fokusområder i handleplanerne kan være:

  • Tilbud om mad og drikkevarer, der følger kostanbefalingerne
  • Forankring af madordningen på skolen eller i fritidsordningen, så ledere, lærere, pædagoger, madprofessionelle, elever, forældre og forældrebestyrelser føler ejerskab og er med til at sikre, at ordningen bruges
  • At madordningen indgår i den pædagogiske praksis og undervisning om sundhed på skolerne
  • Brug af Måltidsmærket i madordningen77

Inspiration til handling: ” Fødevarestyrelsens guide - til sundere mad i skolen”77, www.måltidsmærket.dk73, www.økologisk-spisemærke.dk75, ”Den Nationale Kosthåndbog”67 og ”Anbefalinger for den danske institutionskost”8.

Etablering af skolefugt- og grøntordninger (G)

Kommunen eller skolen etablerer skolefrugt- og grøntordninger. Elever og forældrebestyrelser inddrages aktivt i planlægning og drift af ordningen.

Inspiration til handling: www.skolefrugt.dk81

Etablering af madordninger på Forberedende Grunduddannelse (FGU) (U)

Kommunen eller den forberedende grunduddannelse udarbejder lokale handleplaner for madordningen. Fokusområder i handleplanerne kan være:

  • Tilbud om mad og drikkevarer, der følger kostanbefalingerne
  • Forankring af madordningen på skolen, så ledere, lærere, madprofessionelle og elever føler ejerskab og er med til at sikre, at ordningen bruges
  • Brug af Måltidsmærket i madordningen82

Inspiration til handling: ”Fødevarestyrelsens guide – til sundere mad på ungdomsuddannelsen og arbejdspladsen”82, www.måltidsmærket.dk73, www.økologisk-spisemærke.dk75, ”Den Nationale Kosthåndbog”67 og ”Anbefalinger for den danske institutionskost”8.

Undervisning om mad og måltider i skolen (G)

Sundhedsundervisning gennemføres for at udvikle elevernes kompetencer til at fremme egen og andres sundhed og trivsel og har blandt andet fokus på livsstil, levevilkår, sund mad, smag, måltider, fysisk aktivitet og socialt samvær. Undervisningen skal blandt andet udvikle elevernes forudsætninger for, at de i fællesskab med andre, og hver for sig, kan tage kritisk stilling og handle. Elevernes viden om og handlekompetence i forhold mad og måltider fremmes dels gennem grundfaget madkundskab og det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dels gennem forskellige fag, som fx natur/teknologi, biologi, matematik, dansk og idræt. Eleverne kan endvidere inddrages som beslutningstagere i udvikling af skolens mad- og måltidskultur.

Inspiration til handling: ”Fælles Mål for madkundskab” 79, ”Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab”80 og ”Fem råd om måltidet”78.

Mental sundhed

Adgang til åbne lavtærskelstilbud for unge (G)

Kommunen sikrer, at unge, som oplever dårlig mental sundhed, men som endnu ikke har eller viser symptomer på psykisk sygdom, har adgang til et lettilgængeligt åbent tilbud, hvor de uden visitation kan modtage rådgivning og evt. tale med andre unge om deres problemstillinger samt indgå i positive fællesskaber. Indsatsen kan sammentænkes med andre åbne, frivillige tilbud.

Inspiration til handling: www.headspace.dk, www.insp.dk

Styrke flere børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter (G)

Kommunen arbejder for, at de fleste børn og unge deltager i fritidsaktiviteter med henblik på at skabe nye sociale relationer og øget trivsel. Der bør være særlig opmærksomhed på at sikre deltagelse af børn og unge, som er sårbare eller som ikke er foreningsvante, herunder fx børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Kommunerne samarbejder med frivillige organisationer, etablerer fritidsvejledning og kan kombinere vejledningen med muligheder for økonomisk støtte til børnenes deltagelse i og gennemførelse af aktiviteter. Ligeledes kan der etableres et samarbejde mellem foreningslivet og skolerne i kommunen med henblik på at inddrage foreningerne i den understøttende undervisning.

Inspiration til handling: ”Kom godt i gang med en fritidspas ordning”55, www.psykiatrifonden.dk søg på ”Boost trivslen”.

Understøtte forenings- og fællesskabsaktiviteter for ældre (G)

Kommunen understøtter forenings- og fællesskabsaktiviteter med fokus på samvær og netværk for ældre. Der skal være særlig opmærksomhed på at sikre rekruttering blandt ældre borgere med risiko for ensomhed og isolation (fx efter dødsfald af partner) eller enlige ældre. Der kan ligeledes være fokus på at invitere yngre ældre til deltagelse i foreningsaktiviteter, så de kan opbygge og fastholde et netværk i forbindelse med, at de træder tilbage fra arbejdsmarkedet. Centrale samarbejdspartnere uden for kommunen er fx foreningslivet.

Inspiration til handling: ”Forebyggelse på ældreområdet”58, ”Håndbog i rehabiliteringsforløb på ældreområdet”59, ”Styrket indsats mod ensomhed hos ældre mennesker med meget hjemmehjælp”60 samt ”Indsatser der fremmer ældres mentale sundhed”61.

Understøtte fritidsaktiviteter for sårbare borgere (U)

Kommunen understøtter, at der er tilbud til sårbare borgere med fx psykiske sygdomme, som har svært ved at deltage i det etablerede fritids- og foreningsliv. Tilbuddet skal med udgangspunkt i borgerens behov og ressourcer understøtte muligheden for at indgå i sociale sammenhænge og føle sig som en del af et positivt fællesskab. Der kan fx etableres særlige idrætsforeninger eller samværs- og aktivitetstibud for denne målgruppe. Samarbejde med eksisterende foreningsliv med henblik på at inkludere denne gruppe borgere er også en mulighed.

Inspiration til handling: www.idvi.dk (Sport for livet – de udsattes idrætsfællesskab), www.dai-sport.dk (information om idrætsforeninger og aktiviteter for mennesker med psykisk sygdom).

Overvægt

Sundhedsplejersken vejleder om sunde vaner i familier med børn i første leveår (G)

Ved hjemmebesøg hos familier med spædbørn drøfter sundhedsplejersken efter behov hele familiens vaner i forhold til mad, måltider og fysisk aktivitet for at fremme sunde vaner og forebygge, at uhensigtsmæssige vaner videreføres til barnet.

Inspiration til handling: ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge”86, ”Støt dit barn til aktiv leg og bevægelse”87, ”Mad til små – fra mælk til familiens mad”88 og ”Ernæring til spædbørn og småbørn – en håndbog for sundhedspersonale”89.

Tilbud om hjemmebesøg af sundhedsplejersken til alle familier med børn i 3-årsalderen (U)

Alle familier i kommunen tilbydes et sundhedsplejerskebesøg i hjemmet, når barnet er omkring tre år. Besøget tager udgangspunkt i barnets vaner og trivsel og inddrager hele familiens vaner i forhold til mad, måltider og fysisk aktivitet for at fremme sunde vaner og forebygge, at uhensigtsmæssige vaner videreføres til barnet. Såfremt barnets vægt ikke udvikler sig hensigtsmæssigt,tilbydes opfølgende indsatser, fx i form af hjemmebesøg eller andre kommunale indsatser. Ved behov henvises til yderligere udredning i det regionale sundhedsvæsen, herunder almen praksis, og til relevante tilbud i kommune eller region.

Inspiration til handling: ”Livsstilsbesøg hos 3½-årige og deres familier i Høje-Taastrup Kommune”90, ” 2,5-3-års børn”91, ”Kontakt os når dit barn er ca. 3,5 år”92, ”2,5-3-års-besøget – blev valgt af de fleste”93, ”Støt dit barn til aktiv leg og bevægelse”87 og ”De officielle kostråd”94.

Tilbud til førskolebørn med moderat overvægt (G)

Kommunen tilbyder forebyggelsestilbud til familier med førskolebørn med moderat overvægt. Indsatsen rettes mod hele familien og omfatter mad og måltider, fysisk aktivitet og støtte til adfærdsændring samt en vurdering af barnets psykosociale situation. Indsatsen varetages i et samarbejde mellem almen praksis, dagtilbuddet og sundhedsplejen, ligesom andre aktører kan inddrages, fx frivillige foreninger. For nogle børn kan det være relevant at inddrage socialforvaltningen, men overvægt alene er ikke tilstrækkelig grund til underretning11. Ved overgang fra en aktør til en anden tilstræbes en koordineret og sammenhængende indsats. Tilbud

Inspiration til handling: ”Monitorering af vækst hos 0-5-årige børn. Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger”10, ”Opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn”95, ”Sammenfattende evaluering af projekterne i satspuljen: ”Kommunens plan mod overvægt blandt børn og unge”50, ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1, ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2 og ”Forebyggelsespakke – Mental sundhed”3.

Vejledning om vægt ved sundhedsplejens skoleundersøgelser (G)

Sundhedsplejen har fokus på barnets og den unges vægtudvikling ved ind- og udskolingsundersøgelser samt de øvrige regelmæssige undersøgelser gennem skoleforløbet og rådgiver om vægt ved behov. Forældrene inddrages afhængigt af barnets alder. Der henvises ved behov til yderligere udredning og tilbud i kommune eller region, herunder almen praksis.

Inspiration til handling: ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge”86, ”Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen”11 og ”Skolesundhedsarbejde – håndbog til sundhedspersonale”18.

Tilbud til skolebørn med moderat overvægt (G)

Kommunen tilbyder indsatser til skolebørn med moderat overvægt. Indsatsen inddrager familien og omfatter mad og måltider, fysisk aktivitet og støtte til adfærdsændring samt en vurdering af barnets psykosociale situation. Ved behov henvises til udredning i almen praksis. Der sker en løbende gensidig orientering mellem almen praksis, sundhedsplejen og eventuelle andre relevante aktører, fx frivillige foreninger. For nogle børn kan det være relevant at inddrage socialforvaltningen, men overvægt alene er ikke tilstrækkelig grund til underretning. Ved overgang fra en aktør til en anden tilstræbes en koordineret og sammenhængende indsats, som fx samarbejde mellem kommunen og Julemærkehjemmene i forbindelse med ophold på Julemærkehjem.

Inspiration til handling: ”Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen. Vejledning til skolesundhedstjenesten”11, ”Skolesundhedsarbejde - håndbog til sundhedspersonale”18 og ”Sammenfattende evaluering af projekterne i satspuljen: ”Kommunens plan mod overvægt blandt børn og unge”94, ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1, ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2, ”Forebyggelsespakke – Mental sundhed”3, ”Kortlægning af livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt i regioner og kommuner”97,”Evaluering af satspuljen Forebyggende indsatser for overvægtige børn og unge. Kommunale modelprojekter”98, ”Satspuljeindsatser for børn og unge med overvægt”99 og ”Evaluering af satspuljen Forebyggende indsatser for overvægtige børn og unge. Projekt ”Øget udbytte” på Julemærkehjemmene”100, hvori indgår model for samarbejdet med Julemærkehjemmene.

Tilbud til børn med trivselsproblemer relateret til overvægt (G)

Kommunen sikrer den nødvendige hjælp til børn og skoleklasser, der har trivselsproblemer, og som oplever drilleri og mobning i klassen pga. overvægt. Indsatsen iværksættes i et koordineret samarbejde mellem pædagoger, lærere, forældre og sundhedsplejen samt andre relevante aktører og integreres i kommunens generelle tilbud til børn, der bliver mobbet.

Inspiration til handling: Anbefalingerne i ”Forebyggelsespakke – Mental sundhed”3.

Tilbud til unge (16-18 år) med moderat overvægt (U)

Kommunen tilbyder opfølgende indsats til unge med moderat overvægt opsporet på udskolingstrinnet eller i forbindelse med udskolingsundersøgelsen, eller som er henvist af andre sundhedsprofessionelle, omsorgspersoner eller fx Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-vejledere). Indsatsen involverer aktivt den unge, inddrager familien og omfatter mad og måltider, fysisk aktivitet og støtte til adfærdsændring samt en vurdering af den unges psykosociale situation. Ved behov henvises til udredning i almen praksis, herunder ved mistanke om en spiseforstyrrelse. Der sker en løbende gensidig orientering mellem almen praksis, sundhedsplejen og eventuelle andre relevante aktører, fx sundhedscentre og frivillige foreninger. I nogle tilfælde kan det være relevant at inddrage socialforvaltningen, men overvægt alene er ikke tilstrækkelig grund til underretning11. Ved overgang fra en aktør til en anden tilstræbes en koordineret og sammenhængende indsats.

Inspiration til handling: ”Sammenfattende evaluering af projekterne i satspuljen: Kommunens plan mod overvægt blandt børn og unge”96, ”Kortlægning af livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt i regioner og kommuner”97, ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1, ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2 og ”Forebyggelsespakke – Mental sundhed”3.

Vejledning om overvægt ved sundhedsplejerskens graviditetsbesøg (U)

Såfremt kommunen tilbyder graviditetsbesøg ved sundhedsplejerske, indgår vejledning om anbefalet vægtøgning under graviditet og forebyggelse af overvægt som en del af den samlede vejledning, der tilrettelægges efter kvindens og familiens behov. Ved behov henvises til opfølgning i region, herunder almen praksis og fødested, og til relevante tilbud i kommune eller region.

Inspiration til handling: ”Sunde vaner - før, under og efter graviditet”70, der findes på otte sprog udover dansk.

Sundhedsplejens konsulentfunktion i daginstitutioner (G)

Kommunale dagtilbud inddrager sundhedsplejen både som sundhedsfaglig ekspert og som ekspert i at sætte sundhedsfremmende processer i gang i arbejdet med fremme af normalvægt og forebyggelse af overvægt.

Inspiration til handling: ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge”84.

Samarbejde om sundhed på ungdomsuddannelser (U)

Kommunen etablerer et samarbejde med ungdomsuddannelser i kommunen med henblik på at udvikle en sundhedssamtale for de unge, når de starter på en ungdomsuddannelse. Denne opgave kan fx gennemføres i samarbejde med sundhedsplejen og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-vejledere) i kommunen.

Inspiration til handling: ”Sunde erhvervsskoler”112, ”Kortlægning af sundhedstiltag på erhvervsuddannelser i Danmark – anbefalinger til det fremadrettede sundhedsarbejde”113, ”Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet”114 og ”Motiver til og barrierer for at arbejde med sundhedsfremmende initiativer på erhvervsskoler”115.

Sundhedsundervisning i skolen (G)

Kommunens skoler inddrager vægt, herunder bevarelse af normalvægten, sunde mad-, måltids- og fysisk aktivitetsvaner, kropsopfattelse og -forskellighed samt trivsel i sundhedsundervisningen. Skolen kan med fordel inddrage sundhedsplejen både som sundhedsfaglig ekspert og som igangsætter af sundhedsfremmende processer.

Inspiration til handling: ”Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisningen og familiekundskab”109, ”Fælles Mål for idræt”110, ”Fælles Mål for madkundskab”111 og ”Skolesundhedsarbejde – håndbog til sundhedspersonale”18.

Opsporing af førskolebørn med overvægt eller risiko for udvikling af overvægt (G)

Sundhedsplejersken identificerer børn med overvægt eller børn med øget risiko for at udvikle overvægt ved besøg i hjemmet i barnets første leveår og eventuelle besøg i småbarnsalderen. Ved identifikation af et barn med overvægt sikres et samarbejde mellem sundhedsplejersken, familien og den praktiserende læge. Ansatte i dagtilbud og den kommunale tandpleje og praktiserende tandlæger, der behandler børn, medvirker også til tidlig opsporing af børn med overvægt (uden dog at foretage målinger af barnet) i samarbejde med sundhedsplejen.

Inspiration til handling: ”Monitorering af vækst hos 0-5-årige børn. Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger”10 og ”Opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn”95.

Opsporing af skolebørn med overvægt eller risiko for udvikling af overvægt (G)

Sundhedsplejen identificerer børn og unge med overvægt eller børn med øget risiko for overvægt ved ind- og udskolingsundersøgelserne samt ved funktionsundersøgelserne i 1. klasse og midt i skoleforløbet. Den kommunale tandpleje og praktiserende tandlæger, der behandler børn, kan understøtte opsporingen (uden dog at foretage målinger af barnet). Ved identifikation af et barn eller en ung med overvægt inddrages familien med henblik på det videre forløb. Sundhedsplejersken tilbyder relevant opfølgning og vurderer, om der er behov for at involvere almen praksis.

Inspiration til handling: ”Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen. Vejledning til skolesundhedstjenesten”11.

Opsporing af børn og voksne med overvægt eller risiko for udvikling af overvægt på botilbud og samværs- og aktivitetstilbud (G)

Ansatte på botilbud og samværs- og aktivitetstilbud identificerer børn, unge og voksne med overvægt og opfordrer ved behov til opfølgning i almen praksis eller fx sundhedscenter, for børns vedkommende hos sundhedsplejen.

Inspiration til handling: ”Opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn”95, ”Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen. Vejledning til skolesundhedstjenesten”11 og ”Opsporing og behandling af overvægt hos voksne”9.

Seksuel sundhed

Handleplaner for støtte til barnets naturlige seksuelle udvikling (G)

Kommunen udarbejder fælles handleplaner med fokus på at understøtte børns seksuelle trivsel og udvikling i daginstitutioner, skoler, fritidstilbud mv. Heri præciseres ansvaret for at sikre et fagligt stærkt miljø og tilstrækkelige faglige kompetencer og handlemuligheder. Ledelse og personale i kommunens tilbud tager sammen aktivt stilling til, hvordan man forholder sig til og bedst støtter barnets naturlige seksuelle udvikling i den relevante aldersgruppe, samt hvordan der skabes et inkluderende og mangfoldigt miljø. Personale bør have tilstrækkelige faglige kompetencer til aktivt at understøtte et tolerant miljø for alle børn.

Inspiration til handling: ”Det kan være pinligt for forældrene. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet”44 og ”Køn, seksualitet og mangfoldighed”45. Der kan desuden hentes inspiration hos Normstormerne på www.normstormerne.dk

Deltagelse i nationale initiativer (G)

Kommunen understøtter lokal deltagelse i nationale kampagner og undervisningsindsatser med fokus på seksuel sundhed, fx ”Uge Sex”, som henvender sig til grundskoler og ungdomsuddannelser samt nationale indsatser, herunder Sundhedsstyrelsens kondom-kampagner.

Opsporing af hiv (U)

I de største byer gøres en indsats i forhold til at reducere antallet af ikke-diagnosticerede hiv-smittede borgere. Det kan ske ved at etablere testmuligheder, som fx checkpoints, for mænd, der har sex med mænd og etniske minoritetsgrupper med høj forekomst af hiv.

Solbeskyttelse

Sundhedstjenesten understøtter solsikkerhed (G)

Sundhedsplejersken vejleder forældre i solbeskyttelse af spædbørn og børn. Skolesundhedsplejersker kan vejlede skolebørn i solbeskyttelse, herunder tale med unge i udskolingen om, hvilke sundhedsrisici, der er forbundet med UV-stråling, herunder også risiko ved brug af solarier.

Undervisning i solbeskyttelse

Solbeskyttelse indgår i som en del af faget sundheds - og seksualundervisning og familiekundskab i indskolingen, på mellemtrins- og udskolingsniveau. Undervisning om solariebrug er særligt relevant for folkeskolens ældste klassetrin.

Inspiration til handling: Se undervisningsmateriale fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne www.solkampagnen.dk

Solbeskyttelsespolitikker (G)

Kommunens daginstitutioner, dagplejere, skoler, SFO’er, fritidshjem og ungdomsskoler formulerer og vedtager en solpolitik, der beskriver, hvordan de vil beskytte børn og personale i solen, og hvordan de samarbejder med forældrene om solbeskyttelse. Kommunen følger op på institutionernes solbeskyttelse, fx ved at gøre solbeskyttelse til en fast del af tilsynet.

Inspiration til handling: Udkast til solpolitik for daginstitutioner, skoler og SFO’er findes på www.solkampagnen.dk.

Opdateret viden om solbeskyttelse til personale og forældre (G)

Personalet i børneinstitutioner, lærere, sundhedspersonale, forældre m.fl. tilbydes nyeste viden om solbeskyttelse og har kendskab til kommunens og institutionens solpolitik.

Inspiration til handling: Bestil gratis foldere og plakater om solbeskyttelse på www.cancer.dk/webshop.

Stoffer

Personalepolitik om brug af stoffer med tilhørende handleplan på kommunens arbejdspladser (G)

Kommunale arbejdspladser udarbejder politik med tilhørende handleplan om brug af stoffer på kommunale arbejdspladser. Handleplanen beskriver, hvordan mistanke og viden om brug af stoffer håndteres af medarbejdere. På arbejdspladser, hvor det er relevant, indtænkes et sikkerhedsaspekt, fx ved betjening af maskiner. Handleplanerne skal koordineres med handleplaner om alkohol, tobak og mental sundhed.

Inspiration til handling: ”Alkoholpolitikker og alkoholproblemer på arbejdspladsen”60, “Health and social responses to drug problems”57, “Misbrugspolitik og handlingsplan på arbejdspladsen”61.

Personale med borgerkontakt informerer om kommunens tilbud vedr. stoffer (G)

Ved bekymring om stofbrug informerer kommunens medarbejdere i skoler, ungdomsklubber, SSP, socialafdelinger, jobcentre, sundhedsplejen, specialtandplejen mv. om kommunens rådgivnings- og behandlingstilbud vedr. stoffer samt om de regionale familieambulatoriers tilbud til gravide, der bruger stoffer.

Tobak

Forebyggende undervisning om rygning for grundskolens ældste klassetrin (G)

Kommunen sikrer, at der gennemføres forebyggende undervisning om tobak og rygning i kommunens skoler i 7.-9. klasse. Undervisningen kan med fordel kombineres med røgfri skoletid samt forældreinvolvering. Fokus bør være på rygning, men kan udvides til at inkludere temaerne e-cigaretter, røgfri tobak (snus og tyggetobak) og vandpibe.

Inspiration til handling: Undervisningsmateriale fra Kræftens Bekæmpelse www.op-i-roeg.dk, tobaksforebyggelsesprogram fra Kræftens Bekæmpelse www.xit-web.dk, undervisningsmateriale fra Lungeforeningen www.livilungerne.dk, Forebyggelses Karavanen – eksempel fra Køge Kommune72.

Forældremøder og inddragelse af forældre (G)

Forældre til elever i 6.-10. klasse inddrages ved forældremøde én gang årligt med henblik på at skabe dialog om tobak og lave forældreaftaler i klasserne. Møderne kan fx omhandle: Håndtering af fester, tegn på rygning, dialog om rygning, og hvordan man som forældre håndterer rygning. E-cigaretter og røgfri tobak (snus og tyggetobak) sidestilles med rygning i dialogen med forældrene.

Inspiration til handling: ”Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur – sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer”73, ”Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer”74, ”Ringstedforsøget – Livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet”75, ”Aarhus Eksperimentet. Social pejling og social kapital – inspirationskatalog”76, website målrettet forældre til teenagere www.snakomtobak.dk, website målrettet forældre til teenagere www.butwhysmoke.dk

Udskolingssamtale om tobak og henvisning til rygestoptilbud (G)

Den kommunale sundhedstjeneste inkluderer systematisk rygning i udskolingssamtalen i folkeskolens afgangsklasser. Alle elever, der ryger, modtager et tilbud om hjælp til rygestop.

Inspiration til handling: ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge”77, www.xhale.dk

Samtale om tobak ved sundhedsplejerskens hjemmebesøg i barnets første leveår (G)

Sundhedsplejersken drøfter forældres evt. rygning og barnets udsættelse for tobaksforurenet luft ved hjemmebesøg og andre kontakter med familier med spæd- og småbørn. Sundhedsplejersken henviser til rygestoptilbud i kommunen eller til et af de nationale rygestoptilbud.

Inspiration til handling: ”Ren luft til ungerne”78, ”Rygestopguiden”79, ”Røgfri graviditet”80 www.røgfribaby.dk

Opdateret 04 APR 2019