xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
English

Anbefalinger om D-vitamin

Nogle befolkningsgrupper, bl.a. gravide, børn under 2 år og plejehjemsbeboere, anbefales et forebyggende tilskud af D-vitamin.

Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen har følgende anbefalinger omkring forebyggende tilskud af D-vitamin.

10 µg (400 IE) D-vitamin dagligt anbefales til:

  • Børn 0 – 2 år (D-dråber, som fra 1½-årsalderen kan erstattes af en multivitamintablet)
  • Gravide
  • Børn og voksne med mørk hud
  • Børn og voksne som bærer en tildækkende påklædning om sommeren
  • Personer, som ikke kommer udendørs til daglig, eller som undgår sollys

20 µg (800 IE) D-vitamin dagligt kombineret med 800-1000 mg calcium anbefales til:

  • Personer over 70 år
  • Plejehjemsbeboere
  • Personer i øget risiko for knogleskørhed uanset alder

EU’s Scientific Committee on Food har fastlagt en øvre sikker grænse for dagligt indtag, som er og 25 µg for spædbørn fra 0 til 6 mdr., 50 µg for børn fra 6 mdr. til 10 år og 100 µg for børn fra 11 år samt voksne, inkl. gravide og ammende kvinder.

Du kan læse mere om D-vitamin på Fødevarestyrelsens side Alt om Kost.

Alt om Kost D-vitamin

Opdateret 03 JAN 2020