xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Behandlingen skal indrettes efter den enkelte

Det tredje pejlemærke i Den Nationale Diabeteshandlingsplan er, at flere patienter har en velreguleret diabetes. Det kræver, at behandlingen indrettes til efter den enkelte.

Når patienter får diabetes, indebærer det ofte hyppig kontakt med sundhedsvæsenet, daglig indtag af medicin og et konstant fokus på livsstil og vaner for at mindske symptomerne og undgå udvikling af følgesygdomme. Alt dette har betydning for, hvor velbehandlede patienter er, og hvor godt de har det i hverdagen. Patienter, der ikke er velbehandlede, vil oftere udvikle følgesygdomme og blive indlagt akut på sygehuset.

Det kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte patient, og betyder samtidig øgede udgifter til behandling og pleje i sundhedsvæsenet. Flere mennesker med diabetes skal have det godt og være velbehandlede. Det kan bl.a. bidrage til færre komplikationer, færre akutte indlæggelser, og at overdødeligheden blandt mennesker med diabetes mindskes. En tidligere opsporing af diabetes kan samtidig medvirke til, at patienten tidligere i forløbet kommer i behandling for sin diabetes og dermed bliver velbehandlet.

Dette pejlemærke består af to konkrete initiativer:

Mere individuelle behandlingsforløb

Mennesker med kort uddannelse har statistisk større risiko for at udvikle komplikationer af deres diabetes, og de dør oftere af diabetes sammenlignet med personer med lang eller mellemlang uddannelse. For at mindske denne ulighed skal tilrettelæggelsen af behandlingsforløb i endnu højere grad tage udgangspunkt i den enkelte diabetespatient. Det er væsentligt, at ressourcerne bruges der, hvor der er mest behov.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en model med anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale. Med modellen afprøves og evalueres et værktøj til behovsvurdering, som skal støtte kommunale medarbejdere og patienter med diabetes, når de via den afklarende samtale træffer en fælles beslutning om, hvordan rehabiliteringsforløbet og livsstilsændringer bedst tilrettelægges ud fra patientens sygdomstilstand, behov, ressourcer og motivation.

Der afsættes 8 mio. kr. til dette initiativ, heraf 1 mio. kr. til udvikling og evaluering.

Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale

Ensartet tilgang i behovsvurderingen for borgere med diabetes

Styrket indsats for de særligt sårbare diabetespatienter

Diabetes stiller store krav til patienten og eventuelt pårørende, og for mange patienter opleves det som en stor belastning i hverdagen. Det gælder særligt for patienter med flere samtidige sygdomme og patienter, som også kæmper med sociale udfordringer, som kan gøre, at patientens diabetes ikke er først på dagsordenen til daglig.

Det er vigtigt, at kommuner, regioner og almen praksis i samarbejde med civilsamfundet motiverer og støtter sårbare diabetespatienter, herunder ressourcesvage patienter eller patienter med multisygdom, i at følge behandlingsforløbet og fastholde de rutiner, en velbehandlet diabetes kræver.

Kommuner, regioner og almen praksis skal igangsætte projekter, der har til formål at inkludere og fastholde særligt sårbare diabetespatienter i behandlings- og rehabiliteringsforløb. Det kan fx indebære indsatser i socialt belastede boligområder, og fx målrettes patienter med multisygdom eller diabetespatienter med anden etnisk herkomst. Projekterne skal afprøve forskellige modeller for tilrettelæggelse af undersøgelse og/eller opfølgning, der understøtter, at særlige målgrupper inkluderes og fastholdes.

Der afsættes 14,5 mio. kr. til dette initiativ, heraf 0,5 mio. kr. til administration.

Inklusion og fastholdelse af særligt sårbare diabetespatienter

Opdateret 06 AUG 2020